Voksen og så alligevel så langt fra

Efter jeg fik fri fra studiet idag, tog jeg hjem for at få ryddet sådan rigtig ud i garderoben og få pakket sammen til loppemarkedet i næste weekend. Og man (læs: jeg) undres  jo lidt når det indtil videre har været mig muligt at pakke 77 (syvoghalvfjerds!!) stykker tøj og sko sammen, og jeg så alligevel brokker mig over at mangle overdele. Det kommer da i hvert fald ikke som nogen overraskelse at jeg aldrig har penge tilovers til at spare sammen til noget som helst. 
Jeg tager i øjeblikket et fag der hedder Forbrugeradfærd og min underviser idag, mente at samfundet også bærer et ansvar for at hjælpe folk ud af et højt shoppingforbrug. Fint med mig .. Hvor tilmelder man sig det der kursus i at være voksen og ansvarlig? 
Indtil videre er der i hvert fald indført hårdt shoppestop indtil der er blevet solgt lidt ud.

Speaking of

Efter min garderobe-krise (som i øvrigt endnu ikke er afblæst) igår, så måtte der lidt selvransagning (læs: garderobe-ransagning) til for at finde ud hvorfor mit materialistiske selv ikke var at tilfredsstille. Og jeg tror sgu at jeg fandt frem til svaret. Og det er egentlig meget simpelt. Jeg mangler overdele. Overdele i alle afskygninger, cardigans, korte jakker, lange ærmer og korte ærmer. Det hele! Jeg har nederdele, kjoler og masser af bukser og jeans, men det er altid når jeg skal finde overdele at jeg går i stå. Da jeg alligevel trængte til en pause fra læsningen, så tænkte jeg det var oplagt at gøre noget ved sagen (altså mentalt) og jeg har derfor kigget lidt rundt. Efter at have set hvor mange fine sager Mie fra bloggen Wewonder finder i Mango, så blev det altså her min søgning tog sit udgangspunkt.
Og jeg er ovenud overrasket og begejstret. Jeg har gået i en stor bue udenom Mango, mens butikken endnu lå på strøget i København, men kan da se på det hele at det måske var en fejl. Deres webshop er i et hvert fald et slaraffenland uden lige. Masser af lækker basis i gode materialer. Priserne er et helt kapitel for sig; vi snakker virkelig lave H&M-priser; og så synes jeg faktisk ikke det ser ud til at prisen afspejles i designet/kvaliteten. Men jeg har aldrig handlet der før, så det kan jo være jeg bliver skuffet irl. Har I erfaringer med Mango?
Et er i hvert fald sikkert, en stor del af de penge (jeg forhåbentlig) får ind fra FashionFlea den 10. november skal gå til overdele. Kommer I i øvrigt til FashionFlea?

Find link og priser på alle tingene her og her

Move in with me, please ..

H&M; Trend / Topshop / Mango / Storm & Marie

Jeg er åndssvagt træt af min garderobe i øjeblikket, og de fleste morgener går med frustrationen over følelsen af altid at have det samme tøj på. Jeg ved jo godt at jeg har masser af tøj  – det keder mig bare alt sammen lidt i øjeblikket. Jeg er sikkert ikke den eneste der har det sådan?
Nåh men altså, selvom drømmescenariet jo selvfølgelig er bare at skifte det ud, som jeg har lyst til, så er økonomien ikke til det. Istedet vil jeg den næste tid, lave en serie med indlæg over de ting inden for hver “garderobe-kategrori”som jeg ville ønske hang hjemme på mit stativ. Tror det vil være en god inspiration til min shopping og måske også til julegave-ønskerne 🙂
Jeg lægger ud med nederdelen .. En sikker favorit, både når det gælder hverdag og fest, råt eller feminint. 
Ovenstående fire er mit bud på nederdele der ville være gøre min samling godt. En klassisk mellemlang nederdel med struktur i stoffet, et peplum skørt, en lædernederdel og et pencilskirt i en kraftig kvalitet.
Hvad er den perfekte nederdel i jeres optik?
Se priser og hvor nederdelene sælges her

29102012

Stig P jersey / Vintage skirt / H&M; necklace / Asos boots

Mandagen blev lagt hårdt ud med arbejde kl 8 i morges. Er lige kommet hjem, og nu står den på et par timers læsning inden jeg kan tillade mig at holde fri. Det kedelige vejr og det faktum at det allerede er halvmørkt nu hjælper ikke rigtig på mandags-sløvheden. Tirsdag kan kun blive en sjovere dag!
Forresten, jeg skal holde nytår i Hamburg og vi vil selvfølgelig gerne spise et ordentligt sted nytårsaften, men er lidt på bar bund, da vi aldrig har været der før.
Mon I har været der, og har nogle anbefalinger til spisesteder dernede?

Sunday walk

Vila coat / Thomas Burberry scarf / Zara shirt / Dr Denim jeans / Asos boots / Vintage clutch / Asos & H&M; rings / Marc Jacobs watch

Så kom der billeder af dagens detaljer og mine nye favorit jeans i aktion. Min dag har stået på træning, læsning, søndags-gåtur og om lidt middag hos svigerforældrene. Med undtagelse af læsningen, så nærmer det sig favoritbeskæftigelsen på en søndag. Går en uge i møde hvor jeg har aftaler næsten hver dag, så det er meget rart med en stille og rolig søndag til at lade op på. 
Håber I har haft en skøn weekend, og nydt det gode vejr?