TORSDAGSDRØMME TIL GARDEROBEN

II H&M SILKESKJORTE II H&M KASHMIR FRAKKE II &OTHER STORIES VIDE BUKSER II MARNI TRUNK TASKE II SOFIE SCHNOOR RUSKINDS STØVLER II 

Buksekrisen herhjemme kører ufortrødent videre, og jeg skal altså snart have gjort noget ved sagen andet end bare at skrive om den herinde. Det løser den sig nemlig ikke af. Desværre. Og udover jagten på et par jeans mere, så er jeg efterhånden også mere og mere lun på tanken om at prøve et par vide bukser af efter i mange år bare at have luret med på den trend fra sidelinjen. Dét der har afholdt mig, er mine begrænsede 164 centimer og en ide om, at jeg med den højde vil drukne helt i vide bukser. Men hvad tænker I, er det bare en skør begrænsning jeg sætter for mig selv og vil jeg godt kunne slippe afsted med vide bukser selvom jeg ikke er blevet beriget med modelben eller tilsvarende højde? 

Hvis nu jeg fik taget mig sammen til at prøve det af, så faldt jeg over de her flotte fløjlsbukser fra &Other Stories som ser ud til at sidde ret fint på. Jeg ville parre dem med en feminin skjorte, for ikke at gøre buksen al for maskulin. Det sæt ville være pænt toppet af med kashmirfrakken fra H&M, som stadig er i flittigt brug herhjemme. Har I øvrigt set, at den nu er sat ned med 50% rabat. 1000kr for en klassisk frakke i 100% kashmir er altså en virkelig god deal! Og så ville jeg iføre mig mine nye grønne vinterstøvler fra Sofie Schnoor som jeg endte med at slå til på, og som så fint matcher Marni tasken. Det kunne da være et pænt torsdagssæt, hva’? 

Jeg satser lidt på at skulle ind til byen i eftermiddag, for at købe en gave til den barnedåb, vi skal til på lørdag, så måske jeg lige skulle snige mig til et kig ind i Stories, hvis Nolas humør er til shopping. 

FLOWER POWER TUESDAY

II H&M DENIMJAKKE II H&M HÅRBÅND II MINIMUM BLOMSTERKJOLE II ZARA SANDALER II ZARA TASKE II

Dagens drømmeoutfit oser langt væk af sommerferiestemning; lys denim, blomstret kjole, blødt hårbånd, flade sandaler og en flettet taske. Kjolen har jeg faktisk netop klikket hjem efter at have beundret min veninde i den til fødselsdagen i fredags. Marguritprintet er simpelthen så fin, og selvom det kan være lidt svært at fornemme på billedet, så er der ligesom lidt flæser i kjolen, hvilket gør, at den falder vildt pænt. Til 499kr var der ikke langt fra begejstring til handling og nu glæder jeg mig bare til at gå endnu flere sommerdage i møde med den. Og til efteråret vil den være perfekt med jeans og en vamset strik til.

 

 

FREDAGSFRISTELSER #21

nike-airmax-97II EBAY TASKE* II WEEKDAY JEANS* II SAMSØE SAMSØE SKJORTEKJOLE II NIKE AIRMAX 97 SNEAKERS II H&M SOLBRILLER II CUSTOMMADE FRAKKE II

Godmorgen venner og glædelig ‘det-er-weekend-lige-om-lidt’. Det er jeg garanteret ikke den eneste, som glæder mig en hel del til? Efter arbejde skal jeg mødes med Mads til en fredagsdrink på Vesterbro-baren Duck & Cover inden vi senere har bord på Sanchez, som jeg er virkelig spændt på at prøve.  

Til sådan en dag, som skal kunne lidt af det hele; 8 timer på kontoret, fredagsdrinks og middag, der drømmer jeg om at iklæde mig et outfit, som samtidig tager lidt forskud på foråret; den fineste stribede skjortekjole fra Samsøe Samsøe som jeg har haft bogmærket i en del uger efterhånden. Den ville jeg sætte sammen med lyse jeans, fx de her fra Weekday som ser helt perfekte ud i både vask og pasform, Nike Airmax 97 sneakers, sejeste (og meget budgetvenlige) taske fra Ebay, solbriller fra H&M og så en fin ternet uldfrakke i erkendelse af, at det trods alt stadig har lidt lange udsigter med det der forår. 

Kunne det ikke være et vældig fint fredagsoutfit?

FREDAGSFRISTELSER # 1

outfit-inspirationREKLAMELINKS: II T-SHIRT GANNI II 2 DENIMJAKKE &OTHER STORIES II 3 NEDERDEL TOPSHOP (eller her) II 4 SNEAKERS ASICS

Jeg er endt med at blive hjemme fra arbejde i dag. En uge med lidt for mange aftaler og ikke så meget søvn, har ikke just gjort noget godt for min forkølelse, så nu tager jeg en dag hjemme under dynen, og satser på, jeg så slipper for at være syg henover weekenden. 

Det gør til gengæld også, at jeg idag har masser af tid at slå ihjel foran computeren, og eftersom jeg bliver så forfærdeligt hurtig rastløs, hvis jeg blot lægger og serier, så bruger jeg tiden på det næstbedste tidsfordriv, når man er syg; at browse rundt på mine favorit webshops. Udsalget er jo startet de fleste steder, så der er nok at blive fristet af.

Når jeg er helt ovenpå igen, så gad jeg fx godt iføre mig det her sommerlige outfit, perfekt til den lidt ustadige danske sommer. Både denimjakken med de seje blomsterpatches og de støvede grønne sneakers er på udsalg, og eftersom jeg både mangler en sommerjakke og nye sneakers, overvejer jeg lidt, om ikke jeg her fra sygesengen fortjener lidt selvforkælelse. Pæne er de i hvert fald!

BEKENDELSER FRA ET PRØVERUM

kjoler-til-bryllup

Glædelig bededag derude. Jeg håber, at I på nuværende tidspunkt sidder med krummer fra aftenens hveder i skødet, og måske en smule tandsmør i mundvigen, klar til at blive indlullet i bededagsferiehygge? Jeg er alene hjemme i aften, og jeg kom frem til, at det virkede lige ambitiøst nok at bage hveder til mig selv, så vi har istedet udskudt den tradition til i morgen. Til gengæld har jeg lige spist et festmåltid uden lige bestående af spejlæg, cherrytomater og en avocado, hvilket vel også har en slags charme. Hvis man vel og mærke forestiller sig, at det hele smager af hvedemel og kardemomme istedet. 

Ret skal være ret. Jeg har faktisk en smule vaffeldej tilbage i køleskabet fra igår, hvor min veninde Kristina og jeg lavede vafler, og som fejring af den forlængede weekend, har jeg tænkt mig at komme til bunds i dem om lidt, og jeg vil spise dem i selskab med Hannah, Marnie og de andre Girls. 

Nåh men i virkeligheden var det slet ikke mad, indlægget her skulle handle om. Istedet skal vi snakke lidt mere om bryllupskjoler. Jeg har nemlig brugt det meste af eftermiddagen på at fare rundt fra prøverum til prøverum og få prøvet så mange som muligt af kjolerne fra blogindlægget her. I var en del der fulgte med på min insta story, hvor jeg delte kjolerne, og det var simpelthen så hyggeligt at få jeres input med på vejen. Som at have et helt kor af veninder med i prøverummet  <3 

Kjolerne her var tre af budene fra idag, og den foreløbige dom tyder på, at jeg skal i grønt til brylluppet. Den mørkegrønne kjole fra Designers Remix har været en personlig favorit helt fra start, men jeg må indrømme, at jeg er lidt betænkelig ved de 2200kr den koster, selvom den er vanvittig smuk. Den er ikke helt afskrevet, for der er også et par andre runde fødselsdage i løbet af sommeren, som den ville kunne gå til. Til gengæld faldt jeg over det mintgrønne silkesæt fra Second Female bestående af denne nederdel og toppen her. Og det er virkelig vokset på mig. Prisen er lidt mere overkommelig sammenlignet med Designers Remix kjolen, og det taler for, at både nederdel og top vil kunne bruges hver for sig, hvilket gør det hele lidt mere anvendeligt. Også på instagram var I mange, der var ret begejstrede for sættet. Den printede kjole fra Nue Notes var nok lidt mere et sats, og selvom jeg synes den er fin og ret sej, blegner den altså sammenlignet med silkekjolerne, så den er elimineret fra listen igen. Tilbage står valget mellem de to grønne kjoler. 

Men hvilken en skal jeg vælge?