WINTER ESSENTIALS // BLØDE FAVORITTER

magasin-sutsko

Går ud fra, at man officielt er blevet voksen, når man dedikerer et helt blogindlæg til nye sutsko? Well, det måtte jo komme på et tidspunkt, og jeg er klar til at favne voksenlivet, hvis det betyder, at jeg kan gøre det iført disse nye pelsfavoritter. Nøj de er rare!

Har faktisk været på udkig efter et par lækre sutsko i noget tid, og har luret meget og længe på disse fra Ugg, men helt ærligt, så synes jeg, at 1200 kr for et par sutsko er sådan helt skørt mange penge og begejstringen for dem, blev derfor parkeret. I torsdags, hvor jeg sammen med resten af København var i Magasin for at købe julegaver til 20% rabat, faldt jeg så over disse, og jeg var ikke i tvivl om, at de skulle med hjem. De er fra mærket John Rochas, som jeg desværre ikke kan finde online, men som altså forhandles i Magasin. Selve skoen er i 100% ruskind og med det blødeste foer i fuskpels. Bedst af det hele er, at de kun koster 229 kr, hvilket jeg i den grad synes er godkendt.

Hav en dejlig mandag.
Kærlig hilsen farmor med de veltilpasse fødder

ADVENTSGIVEAWAY // VIND TO VALGFRIE PLAKATER

desenio-postersI kan tro, at jeg har glædet mig til, at det skulle blive første søndag i advent. Det betyder nemlig, at jeg kan få lov til at sætte min adventskalender igang. De kommende fire adventssøndage vil I således kunne vinde en lækker og nøje udvalgt giveaway, som forhåbentlig kan hjælpe til at sprede lidt julestemning her på bloggen.

Denne søndag kan i, i samarbejde med plakatshoppen Desenio, vinde to valgfrie plakater i op til størrelse 50×70.

Vi er selv igang med at færdiggøre vores billedvæg herhjemme, så jeg har brugt en del tid hos Desenio og der er altså virkelig mange fine motiver at vælge imellem og disse fire er pt mine favoritter.

For at deltage i konkurrencen skal du klikke dig ind på Desenio og finde dine to favoritplakater og herefter linke til dem her i kommentarfeltet. Derudover skal du skrive dit navn og mailadresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du er den heldige vinder!

Jeg trækker en vinder på lørdag den 5. december, lige i tide til at sætte næste søndags adventgiveaway igen.

Glædelig søndag!

WHAT I WEAR // GANNI JAPANESE FLOWER DRESS

ganni-flower-dress
II GANNI FLOWER DRESS II PROENZA SCHOULER PS1 BAG II OTHER STORIES FLATS II 

Så blev det fredag og jeg er mere end klar til weekend. Denne uge har været ret hektisk med aftaler alle aftener efter arbejde – gode og rare aftaler alle med mennesker jeg rigtig godt kan li’. Jeg skrev jo også i sidste uge om, hvordan jeg gik til kamp mod hverdagstrivialiteten, og denne har der absolut ikke være tid til i denne uge. Til gengæld må jeg også indrømme, at jeg også savner lidt at have en friaften uden planer, så en balance er i virkeligheden nok det bedste match til mig. Jeg har julefrokost i aften, frokost med en veninde i morgen efterfulgt af 3×30 års fødselsdag i morgen aften – derefter glæder jeg mig til at have en søndag helt uden planer. 

Hvad skal I lave i weekenden?

P.S, hvis vi lige skal tale bare en smule om tøjet (man er vel blogger), så er jeg så afsindigt glad for denne kjole, at jeg er bange for, at jeg ender med at slide den op inden jul, haha. Har den i brug i hvert fald et par gange om ugen, høster komplimenter til den hver gang og bliver for hver gang 10% mere begejstret for kjolen. Absolut et af de bedste køb jeg længe har gjort mig!

GUIDE // DE BEDSTE RABATTER TIL BLACK FRIDAY

Over de kommende dage igangsættes et sandt inferno for en tilbudsjæger som jeg. Det er blevet tid til Black Friday og Cyber Monday, og jeg tænker derfor, at det var på sin plads med en guide til de bedste rabatter. Dem er der nemlig mange af!

Jeg har været tidligt ude med at indsamle julegaveønsker fra mine nærmeste i år, så jeg har i sinde at finde så mange af gaverne som muligt på tilbud. Så bliver der nemlig råd til endnu mere forkælelse. Både til dem og jeg 😉

15logo_v.1

Designdelicatessen giver hele dagen i morgen 18% på hele webshoppen
(gælder ikke outletvarer) med koden bfdk18

960x268_CaseBoozt

Boozt.com tilbyder op til 50% rabat på udvalgte varer hele fredagen 

ASOS-logo∞ Asos.com giver dig 20% rabat på alle varer fra d. 26-30. november med
koden CYBER 

 

logo

∞ Designshoppen Cahetu, der forhandler mærker som HAY, Ferm, Kähler, Rudolph Care
og LA Bruket, giver 20% på alt (dog ikke allerede nedsatte varer) hele fredagen
med koden blackfriday

M_1 ∞ Boligshoppen moodings.com, der forhandler mærker som Normann Copenhagen,
House Doctor og Skjalm P, giver 25% rabat på alt hele fredagen med koden BLACKFRIDAY25

mariablackMaria Black sætter fredag udvalgte styles ned med 50 %, og giver dig fri fragt på webshoppen ∞

nellycom_2000Nelly.com giver fredag 20 % rabat ved køb over 500 kroner på hele din bestilling
med koden BLACKFRIDAY

teaser_brand_806x212_SA3_samsoeundsamsoe_HW14_uni_all

Samsøe Samsøe giver dig på fredag 20% på alt i deres fysiske butikker ∞

zalando_630px_opt

Zalando.dk sætter på fredag 70.000 varer ned med op til 50% ∞

Happy shopping!

OPSKRIFT // NEM OG SUND HVERDAGSMAD

nem-hverdagsmad-kålsalat

∞ Sprød kål, cremet coleslaw og pulled pork toppet med saltmandler og barbeque dressing  ∞

Når det kommer til nem og sund hverdagsmad, så har vi det herhjemme med at have nogle favoritter, som vi gang på gang vender tilbage til. En af dem er denne. En nem og hurtig opskrift inspireret af stenalderkæden Palæo, som snildt kan gøres efter derhjemme. Den ser måske ikke ud af så meget, men den smager vanvittigt godt; alle ingredienser komplimenterer hinanden og smagen inkluderer både fedme, salt, sødme og syre, noget sprødt og noget blødt.

Du skal bruge (til fire personer):

1/2 spidskål eller hvidkål
3-4 gulerødder, afhængig af størrelse
250 ml Creme fraiche 18%
Mayo
Dijonsennep
Æbleeddike
Salt, peber, sukker og spidskommen
Saltmandler
Pulled pork (vi bruger denne opskrift: http://gastromand.dk/opskrift-pulled-pork-temperatur-grill/)
Barbeque dressing

Som alternativ til pulled pork har vi også ofte anvendt kylling istedet, da det trods alt er lidt hurtigere fremfor pulled pork projektet. Går du med kyllingeversionen istedet, så anbefaler jeg at toppe den med grøn pesto istedet for barbeque dressing.

Sådan gør du:

Pulled pork er ikke svært at lave, men det kræver, at du starter i god tid, da den skal have 8-1o timer i ovnen afhængig af størrelse. Til gengæld passer den herefter sig selv, så man kan fint sætte den over en morgen inden arbejde og så tage den ud, når man kommer hjem sidst på eftermiddagen.

Til den grønne del af retten, skal du starte med at blande dressingen som halvdelen af kålen og alle gulerødderne skal vendes i. Dressingen består af ca. 4 spsk æbleeddike, en stor tsk dijonsennep, en spsk sukker med top, spidskommen, salt og peber. Smages til alt efter hvor krydret man ønsker den.
Snit herefter kålen fint og riv gulerødderne på den grove side af rivejernet.
Halvdelen af den snittede kål og al den revne gulerod vender du nu i dressingen  og lad det derefter stå og trække i 10-15 min. Herefter tilsætter du 1 lille bæger cremefraiche og et par spsk mayo. Igen kan du tilsætte mere eller mindre af de to, alt efter hvor fed du ønsker den.

Coleslawen lader du nu stå og trække min. 30 min i køleskabet, gerne længere hvis muligt. Når coleslawen efterhånden har samlet sig, anretter du den resterende mængde kål som en bund på tallerknerne. Fordel herefter en god portion coleslaw ovenpå kålen, kom pulled pork henover sammen med en god håndfuld saltmandler og top til sidst af med lidt barbeque dressing.

Og voila, så er der serveret.

Er du mere til varianten med kylling, så plejer vi at stege kyllingen sprød og herefter skære den i strimler. Fordel den herefter ovenpå kålen og top ligeledes af med saltmandler og pesto.