MIT NYE SOMMERHÅR

long-bob-haircut-inspiration

Efter adskillige tilråb og opfordringer i den retning, lod jeg igår mine lange krøller falde til fordel for den halvlange page. Og den er blevet lige som jeg havde håbet på med sine skarpe kanter og alligevel pjuskede look. Billederne er taget igår, kun få timer efter jeg var færdig hos Simone, så nu håber jeg bare, at jeg også den kommende tid kan have held til at sætte det lige så fint, som det var igår. Der er altså intet som nyklippet hår <3

Og hvad med jer – hvordan lyder dommen over mit nye hår?

TIRSDAGSPLANER OG SNAK OM NYT HÅR

long-messy-bob-inspiration

Jeg er stået op til en tirsdag af den særligt rare slags, og humøret bliver usædvanligt højt alene ved tanken om det. Klokken 7.45 sætter jeg mig til rette i en blød stol – det forestiller jeg mig i hvert fald, at den er – hos Amazing Space, hvor jeg skal have gjort mine fødder sommerklar. En gave jeg fik af Mads forleden, og jeg glæder mig helt gevaldigt til at starte dagen med at blive nusset om.

Efter arbejde sætter jeg mig til rette i en anden blød stol. Denne gang hos Simone hos Gun-Britt, som forhåbentlig kan trylle mit hår sommerklar. Og for en gangs skyld har jeg lyst til, at der skal ske noget nyt. Jeg overvejer derfor, om jeg skal forsøge mig med en lang rodet page, som på billederne her. Det er altid lidt et sats at gå væk fra det lange hår, men mine spidser trænger i den grad til, at blive taget godt om og så kan man jo ligeså godt gå hele vejen. Det prøver jeg i hvert fald at overbevise mig selv om nu her hvor der stadig er en del timer, til jeg rent faktisk sidder hos Simone og skal tage den endelige beslutning, haha.

Hvad tænker I? Skal jeg gå for den lange page?

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Endnu en mandag, endnu en håndfuld glimt fra min seneste uge. Og til trods for sløvsind forårsaget af flere dage med for lidt søvn og den fugtige sommervarme, så bød sidste uge på flere gode stunder – især af den spise- og og drikkelige slags. 

IMG_8308// Jeg må erkende at have lidt af en samlermani, når det kommer til stole. I sidste uge blev denne retrostol, fundet til storskrald, installeret i lejligheden, og jeg bliver glad ved tanken om, at stolen har fået sit liv forlænget lidt hos os //

IMG_8320// At gå på weekend med sol i øjnene og en aperol spritz i hånden <3 Fredag nåede vi et smut forbi yndlingsspottet Riga, inden den stod på middag og drinks hos gode venner // 

IMG_8298// Jeg har det på samme måde med ure, som jeg har det med stole – dem kan man heller ikke få nok af. Og i sidste uge indviede jeg dette fine ur fra Daniel Wellington // 

IMG_8343// Lørdag inviterede Mads på date på Spaghetteria. Og dér kommer vi helt sikkert gerne igen. Åh hvor var det lækkert //

IMG_8354// Jeg er vild med søndage uden planer, hvor vi bare kan slentre rundt. Igår gjorde vi stop på  Hija de Sanchez til tacos og hibiscus saft //

IMG_8357// Vores søndags tacos blev efterfulgt af kagebord – det var jo weekend 😉 //

// Torsdag mødtes jeg med Mads og en kammerat til aftensmad og rosé i Frederiksberg Have. Og intentionen om Sankt Hans fejring, som varede lige indtil himlen åbnede sig over os. Haven blev derfor udskiftet med bland selv slik og Orange Is The New Black, hvilket bestemt ikke var nogen dum erstatning //

URE KAN MAN ALDRIG FÅ FOR MANGE AF

daniel-wellington-dapper

Uret her, var ikke den eneste tilføjelse til smykkeskrinet. Jeg var nemlig også heldig at modtage et eksemplar af Daniel Wellingtons nyeste model DAPPER. Uret er virkelig fint med de lidt skæve detaljer – blå visere og rem i patineret kernelæder – som giver en fin kontrast til det klassiske, simple Daniel Wellington design, som jeg er stor fan af.

Jeg er efterhånden oppe på en ganske pæn samling af Daniel Wellington ure, og må nok indrømme at leve efter devisen, at man aldrig kan få for mange ure. Elsker at kunne veksle mellem forskellige ure afhængig af mit outfit, øvrige smykker og humør. Og med priser fra 895kr er det ikke den værste materielle hobby man kan have. Tænk hvis jeg havde besluttet mig for at samle på Rolex ure istedet 😉

Daniel Wellington har et væld af fine modeller og udskiftelige remme, og du finder nærmeste forhandler her.

SØNDAGSSTEMNING I MOM JEANS OG YNDLINGS T-SHIRT

mom-jeans-outfitII OTHER STORIES T-SHIRT II TOPSHOP MOM JEANS II PROENZA SCHOULER PS11 TINY BAG II GARMENT PROJECT SNEAKERS II 

I søndags tog jeg mig således ud, hvor jeg udnyttede et lidt sløvt søndagssind til langt om længe at få indviet mine nye mom jeans. Har længe gerne ville have et par, men har ikke kunne finde de helt rigtige, indtil jeg en dag gik på jagt i topshop og faldt over disse i en helt perfekt forvasket denim og med ankelkorte ben. Egentlig er det næsten en måned siden, jeg købte dem, men fordi jeg normalt aldrig viger fra mine skinny jeans, har det krævet lidt tilvænning at trække i en noget mere baggy model. I søndags gik det dog an, og jeg følte mig vældig godt tilpas – og lidt street med mine hvide sneakers til, haha. Næste skridt må være at få dem på på arbejde, men for sådan en lille konservativ kontormus som jeg, kan der godt være lidt vej endnu.

Hvordan ville I style dem til arbejdet, hvor outfittet trods alt gerne må være lidt klassisk?