ÅRETS NYTÅRSTALE

img_0212

Sidste år sluttede jeg 2015 af med at udgive et indlæg her på bloggen, hvor jeg skrev, at hvis bare 2016 havde halvt så meget godt at byde, som 2015 havde haft det, så tegnede det godt. 

Og 2016 har i den grad vist sig at være et overvældende år. På både godt og ondt. Var jeg for et år siden blevet fortalt, hvordan mit liv ville se ud blot et år efter, ville jeg ikke havde troet det splitsekund. Men sådan er livet. Uforudsigeligt. Overvældende. Altopslugende. Og det er det, der gør det magisk. På nogle tidspunkter i livet, kræver det godt nok lidt mere overskud, at kunne se det magiske. Men det er der. Nogle gange mere fremtrædende end andre, men ikke desto mindre altid til stede. I de små hverdagsøjeblikke eller i de store livsbekræftende situationer. Magien er der, og det skal vi huske os selv og hinanden på. Især i tider hvor den kan være lidt svær at få øje på.

Idag er første gang i lang tid, at jeg igen tør tro på, at alting nok skal blive godt igen. Hvor jeg ser  frem istedet for tilbage. Og når jeg i aften skåler det nye år ind sammen med rare mennesker og min bedste og ældste veninde ved min side, vil jeg gøre det fyldt med glæde og forventning til alt det nye, der venter forude; overraskelserne, oplevelserne, kærligheden og minderne. Til alle de magiske øjeblikke, som jeg ved at 2017 nok skal komme til at byde på. 

G O D T  N Y T Å R

TORSDAG I ULD, LAK OG GLIMMER

pc250010pc250027pc250020II COS ULDBLUSE (Link HER) II H&M COATED NEDERDEL (Link HER) II OTHER STORIES GLIMMER SANDALER (Link HER) II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE (Link HER) II

Godmorgen derude, glædelig torsdag. Jeg har droppet træningen her til morgen og har derfor kunne sove helt til klokken 7, hvilket er længe for mig. Nu nyder jeg en sløv morgen i morgenkåbe mens jeg drikker min te og får skrevet dette indlæg. Og gør et ihærdigt forsøg på at komme i mål med mit kalenderlys, som stadig viser den 20. december. Selvom arbejdet kalder om lidt, så føles sådan en morgen næsten som ferie, og den følelse prøver jeg lige at værne lidt om, nu jeg ikke er en af de heldige, der kunne holde lang juleferie i år.

Vil lige vise jer årets første udsalgskøb; en laknederdel fra H&M til sølle 90kr. Har i noget tid leget lidt med ideen om en laknederdel, og selvom den er lidt et sats, så synes jeg faktisk den fungerer ret fint i kombination med en enkel uldbluse .. og glimmersandaler. Det er jo december.

Nu er jeg spændt på at høre jeres dom over nederdelen? Jeg kan sige så meget, at den i hvert fald delte vandene, da jeg stod i prøverummet og snappede mine veninder for at få deres mening.

pc250026

I HAVE THIS THING FOR LEOPARD

ganni-olivet-mesh-skirtII GANNI OLIVET MESH NEDERDEL 999KR (Link HER) II

Glædelig onsdag! I dag skal vi snakke leopardprikkede fristelser. Jeg har nemlig et soft spot for leopardprint, og selvom jeg prøver at begrænse mig, så jeg ikke pludselig finder mig iklædt sådan et outfit her, så drømmer jeg altså om at give efter for denne printede nederdel fra Ganni. Var forbi butikken og prøve den tidligere i december, og den sidder simpelthen så fint med den smalle talje og det vide skørt. Havde egentlig håbet at finde den på udsalg, men da den er fra den nye forårskollektion, ser jeg ikke ud til at skulle være så heldig. Istedet er jeg gået på rabatkodejagt og hos Boozt kan jeg faktisk få nederdelen med 20% rabat med koden WT56NJT, som gælder ved køb over 999kr, og pludselig bliver den 200kr billigere. Apropos min guide til den perfekte basisgarderobe, så er sådan en printet nederdel, nemlig præcis hvad jeg mangler for at supplere mine sorte underdele, og den vil kunne bruges med alle mine cashmerestrik, tynde uldbluser – og til sommer med mine tshirts …. .. kan I også godt fornemme, at jeg allerede har overbevist mig selv om, at jeg bliver nødt til at slå til?

 

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Jeg er tilbage i København igen efter en veloverstået – og virkelig tiltrængt juleferie. Det har været så rart bare at trække stikket fra den vante hverdag, at sove længe(ere end normalt) og at fylde dagene med hygge, familietid og julemad i rigelige mængder. Jeg kunne egentlig godt have brugt et par dage mere i juleferieboblen, men arbejdet kaldte igen i dag, så der var ingen vej udenom, da vækkeuret ringede i morges. Til gengæld hjælper tilbageblikket på seneste uges rarheder lidt på overskuddet i dag.

img_0027II Onsdag efter arbejde havde jeg en aftale om drinks som en forsmag på juleferien, og jeg udnyttede muligheden for en gratis drink med Heaps Drinks, som jeg delte en rabatkode til HER. Afgjort en succes og jeg kommer helt sikkert til at udnytte det tilbud fremover også II

img_0035II På vej på juleferie torsdag kom jeg forbi denne magiske lyshimmel i Kronprinsensgade. Yndlingssyn i December <3 II

img_0045II Fredag arbejdede jeg hjemmefra – og frokostpausen var lidt mere hyggelig end normalt i selskab med Peter Swansons ‘The kind worth killing’ II

img_0050II Lørdag morgen var det tid at pynte årets juletræt og det blev en guld jul i år. Tror ikke, der findes noget hyggeligere end at pynte juletræ og det var en perfekt start på julemorgen II

 

img_0115II Obligatorisk nissehueselfie inden gæsterne meldte deres ankomst juleaften II

img_0122II Jeg blev i den grad forkælet juleaften – én af gaverne blev jeg dog særligt begejstret for; Fire Børge Mogensens J39 stole, som jeg har fået lov at arve fra min farmor, og som jeg glæder mig så gevaldigt til at lade flytte ind i den lejlighed på Nørrebro, som jeg flytter ind i til januar II

DECEMBERFORKÆLELSE MED SALTY CREAM FRA MARIA NILA + GIVEAWAY

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF BILLIGVOKS.DK

maria-nila-salty-creamGLÆDELIG JUL. Håber I alle har haft nogle dejlige dage fyldt med glæde, kærlighed, god mad, hygge og mennesker I holder af, uanset hvordan og hvor I har fejret julen. Min juleferieafslapning topper i dag, hvor vi før første gang siden onsdag ikke har nogen planer. Og jeg glæder mig. Selvom jeg elsker, hvordan julen samler mennesker, så glæder jeg mig også til i dag, at kunne nusse rundt i pyjamas og ingen makeup, inden juleferien slutter for mit vedkommende i aften og arbejdet igen kalder i morgen. 

Jeg har derfor planer om, at sidste feriedag skal bruges på absolut intet andet end at slappe af og gøre noget godt for mig selv. Vil glæde mig til et langt, varmt bad om lidt og derefter forkæle min hud med yndlingsmasken, som jeg skrev om for nogle uger siden. Håret fortjener også at blive kælet lidt for, og det gør jeg for tiden med denne Salty Cream fra Maria Nila, og det er i virkeligheden dét, indlægget her skal handle om. Saltvandscremen er nemlig blevet lidt af en skønhedsfavorit, og jeg bruger den hver gang, jeg har vasket hår. Den er perfekt til at give lidt mere struktur og fylde til mine krøller, samtidig med den plejer og styrker mit hår på grund af det høje indhold af algeekstrakt. Et produkt, jeg ikke vidste jeg manglede, men som virkelig har vist sig at være uundværligt til at tæmme mit fine skandinaviske år, som tit har det med at blive lidt flyvsk og uglet. Det er jeg nok ikke den eneste, der kender til. 

Derfor er der godt nyt. Jeg har nemlig fået lov til at udlodde en Salty Cream 100ml fra Maria Nila til en af jer også, som lidt decemberforkælelse til at runde julen af. 

Alt du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at følge bloggen på bloglovin HER og derudover skrive en kommentar herunder og så finder jeg en heldig vinder på søndag den 1. januar klokken 20. 

… og nu vil jeg klappe computeren sammen for i dag og hellige mig ferieafslapningen. Håber I får en skøn anden juledag hvad end den byder på julefrokost eller pyjamas og Netflix, som for mit vedkommende. 

BEMÆRK AT KONKURRENCEN ER NU SLUT. DEN HELDIGE VINDER BLEV SARAH SOM HAR MODTAGET EN MAIL.
TAK TIL ALLE JER DER DELTOG.