THE OCTOBER LIST

Oktober venter lige rundt om hjørnet, og dermed også løn og nye overvejelser om hvad førnævnte løn skal bruges på. Jeg kunne især godt tænke mig at tage et nærmere kig på disse fem ting. Flæseblusen har jeg længe luret på i sort, men efter at have set den i hvid også, er jeg blevet overbevist om at den skal klikkes hjem. Tror den kunne være ret sej til både skinny jeans eller et pencilskirt? Nederdelen har jeg vist før, og den spøger stadig. Prøves det skal den i hvert fald! Min begejstring for tern er heller ikke blevet mindre, og det ternede tørklæde vil klæde mit sorte overtøj. Ligesom med tern, så er jeg stadig vild med perlesmykker i alle afskygninger. Lolas Love laver nogle virkelig fine af slagsen, og dette armbånd ville jeg bestemt ikke have spor imod hang på min arm. Det er mig lidt af en gåde hvorfor jeg endnu ikke ejer et par slip-ons, men dét skal der laves om på, og jeg overvejer kraftigt at klikke disse slip-ons i en filtagtig kvalitet hjem. 

Hvilke ting lurer I på til den kommende måned?

XX

October is just around the corner, and thus also the paycheck and new considerations on what to buy. I’m considering taking a closer look at these five items, which all would suit my wardrobe quite perfect.

INTRODUCING ESSIE FALL COLLECTION

Fra venstre: style cartel, the perfect cover up, fall in line
Fra venstre: partner in crime, take it outside, dress to kilt
En ny Essie kollektion rammer butikkerne i denne uge. Denne gang er det efterårsfarverne der står for skud. Jeg er som bekendt Essie-fan by heart, og ifører mig 9 ud af 10 gange en Essie lak når neglene skal shines op. Kvaliteten er stadig den bedste jeg endnu har prøvet (vil mene den slår Chanel med længder), og så er prisen nemmere at forholde sig til, fremfor at skulle give små 200 kr for en neglelak. Jeg har som altid svært ved at vælge én favorit ud, men de seneste dage har jeg haft den metallic-blå style cartel på, og den gør det altså godt som kontrast til et monokromt outfit.
Sig endelig til hvis der er nogle af lakkene I ønsker flere billeder af. De koster som altid 99 kr. stykket, og kan bl.a. købes hos Matas.
XX
A new Essie Fall collection hits the stores this week. I’m Essie fan by heart, and 9 out a 10 times, I’m wearing Essie, when it comes to nail polish. They are so far the best lasting nail polishes I’ve tried, and in my opinion they by far out matches Chanel.

CHECKERED SHIRT AND A HUMBLE THANK YOU

Monki shirt / H&M; jeans / Acne boots

Jeg havde på ingen måde turde håbe på så gode kommentarer til mit indlæg igår. Tusind tak virker så fattigt, men ikke desto mindre, skal I vide at det virkelig betyder alverdens. TAK. Jeg ved godt, at jeg bestemt ikke er ene om at sidde med de tanker og følelser som kom til udtryk på bloggen igår, og det gør mig trist at læse, at også så mange af jer har eller har haft problemer med at sige nej, og derfor er endt med en knugende fornemmelse i maven. Skal vi ikke love hinanden, at vi alle sammen bliver lidt bedre til at stoppe op, og huske at tænke over, om de ting vi gør er vigtige og gør os glade. Hvis ikke, så er de ikke værd at få ondt i maven over. 
Min uge er af samme årsag også løbet af stablen i et noget andet tempo end de seneste mange uger. Det hænger selvfølgelig også sammen med at jeg søndag vågnede op til feber og ondt i halsen, som tvang mig til at blive hjemme under dynen det meste af ugen. Er det i øvrigt ikke fascinerende hvordan kroppen på et tidspunkt selv siger fra over for stres og bekymringer, og tvinger en til at slappe af? Sådan en indbygget alarm er altså ikke helt dum, selvom det selvfølgelig er kedeligt og oftest ubelejligt at ligge syg.
Nu ender det med at blive et af de teksttunge indlæg igen, men vi har jo helt glemt at snakke om tøjet. Det går ikke. Lidt tøjsnak skal vi jo have, nu jeg trods alt proklamerer mig selv som modeblogger 😉
Skjorten er en ny sag fra Monki, og den er intet mindre end perfekt. Sådan lidt flonnel-agtig i kvaliteten, let oversized i snittet og til 180 kr. 3-i-1, nærmest et kinderæg. I fredags kombinerede jeg den med yndlings jeans og Acne Track, som det endelig er koldt nok til at kunne bruge igen. En home-safe kombination, som det med garanti ikke er sidste gang er i brug. 
XX
Friday I was wearing a new favorite shirt. Its from Monki, the quality is like flonnel and the fit is perfectly oversized. Definetely won’t be the last time you’ll be seeing this one the blog.

OM AT VILLE DET HELE, MEN IKKE AT KUNNE

Den første måned med fuldtidspraktik, deltidsstudie og deltidsblog er gået, og jeg synes jeg skylder en status på hvordan det så er gået.

Jobbet hos Help er sindsygt spændende og lærerigt, og de første 4 uger her er seriøst fløjet afsted. Jeg er glad for bloggen hvor den er lige nu, jeg har masser på hjerte og et utal af ideer til indlæg til jer, som bare venter på at blive skrevet. Og så studiet. Det ene fag er lige mig, mens det andet, som nok mest blev valgt fordi det var et online kursus med det rigtige antal ects, har desværre ikke vist sig, at have fanget min interesse.

Jeg har, som forventet, løbet stærkt den sidste måned – det er jeg vant til, og har det egentlig også bedst med et vist tidspres over hovedet. MEN jeg har også tiltagende haft ondt i maven og hjertebanken over de ting jeg ikke fik nået eller gjort godt nok; de mails der ikke blev besvaret, min kæreste som ikke fik den opmærksomhed han fortjener, en blog der kørte på autopilot, læsning til studiet som blev udskudt og følelsen af generelt ikke at være tilstede.

Det hele kulminerede da jeg sidste fredag, en time inden mine fødselsdagsgæster skulle komme, blev svimmel, fik prikker for øjnene og pludselig ikke vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv. Min kæreste, som er fantastisk god til at få mig til at falde ned, når jeg stresser unødigt, trådte til, og fik mig overbevist om, at alting ikke behøver være perfekt altid. Det er der ingen der kan leve op til – heller ikke mig, hvor end jeg gerne stræber efter det!

Som bekendt endte aftenen med at blive lige, som jeg havde håbet på; jeg slappede af, havde det sjovt med de bedste mennesker, jeg kender, og der var ingen der lod til at interessere sig for, at punchen blev serveret i en gryde eller at frostingen på mine cupcakes havde set pænere dage. Perfekt er jo i sidste ende kun en illusion, og i virkeligheden kan de fleste også meget bedre lide ting, der gerne må have lidt skår i kanten. Vi føler os ikke tilpas i et glansbillede, hvor barren er sat så højt, at der ikke er luft til at være tilstede.

Dagen efter tog jeg konsekvensen af de sidste ugers ondt i maven og hjertebanken. Jeg har nemlig besluttet mig for at vælge det ene af de fag jeg tager fra. Ja, det betyder at jeg måske bliver en måned eller to senere færdig med mit speciale, og hvad så egentlig?! I sidste ende gør det nok ingen forskel, med udsigt til mere end 40 år på arbejdsmarkedet efterfølgende. Derudover har jeg meldt mig ud af det bestyrelsesarbejde, jeg har været involveret i de sidste 3 år, og som på grund af store projekter, har taget rigtig meget tid det sidste halve år.

Det er en kæmpe udfordring for mig at være nødt til at indse, at jeg ikke kan alt det, jeg gerne vil. Fravalg er så meget sværere end tilvalg, men når man næsten fysisk kan mærke, at ens vejrtrækning bliver lettere i det sekund, man siger fra, så er et fravalg det rigtige. Jeg vil kunne være helt og ikke halvt tilstede i det jeg gør, og som virkelig betyder noget i mit liv; mit arbejde, bloggen, at få en god uddannelse, min kæreste, mine veninder og min familie. Og at kunne være det, kræver, at man ikke vil alt det andet også.

Nåh, det blev en længere beretning. Sejt hvis I er nået igennem, men jeg havde også bare behov for at vise jer den anden side af glansbilledet.

Hav en fantastisk lørdag søde I.

TODAY I WANNA WEAR

Jeg er så småt ovenpå igen, og således er min lyst til, at iføre mig andet end nattøj, også ved at være tilbage på sit normale leje 😉 Selvom man selvfølgelig ikke skal undervurdere glæden ved nattøj, så tror jeg nu nok, at mine kollegaer er glade for, at jeg trods alt valgte at tage normalt tøj på, da jeg var tilbage på job idag. Tænker at fortsætte dén stime i morgen, og vil I den forbindelse yderst gerne se ud á la ovenstående.
 Jeg er ret begejstret for klassiske sorte bukser i øjeblikket, og drømmer om, at matche dem med ternede skjorter, vamset strik, eller oversized t-shirts, og så enten til korte støvler, flade sko eller sneakers (I fornemmer godt, at jeg mener de klassiske bukser kan bruges til nærmest ALT, ik’?). De perfekte klassiske bukser mangler til gengæld stadig i min garderobe, det til trods for adskillige (forgæves) indkøbte varianter de seneste par år. De skal være helt smalle i benene, men må gerne være lidt loose i skridtet. De skal være sorte eller helt mørkeblå og ikke ankelkorte. Der skal være sidelommer og gerne usynlige baglommer. Ja, listen med krav er lang, MEN jeg tror måske, at jeg har fundet det perfekte par nu. Rosemunde kan nemlig ét eller andet når det kommer til klassiske bukser, og bukserne på kollagen her, lever umiddelbart op til alle kravene. De koster 799 kr og materialet virker desuden også godt. Oh yes, I think we’ve got a match. 
Hvad synes I om de klassiske herreinspirerede bukser?
Disse fra Rosemunde kan findes her og resten af bukseudvalget her. Det kan altså godt anbefales lige at tjekke deres udvalg ud!

XX
At the moment I’m all about classic pants, and would love to wear these tomorrow, paired with a checked shirt and pointy boots. Perfect for a day at work.