SOMETIMES SIMPLE IS ALL YOU NEED

Moss Copenhagen top / Moss Copenhagen skirt / Nike sneakers

Jeg synes jeg gjorde et fantastisk køb igår, da dette fine sæt fra Moss Copenhagen blev købt med hjem for et tilgodebevis jeg havde liggende. Det er i 100% polyester og virkelig rart og luftigt her i varmen. Og til efteråret er det bare at sætte strømpebukser til, og så kan jeg fortsætte med at bruge det indtil det igen bliver sommer. Det er altså lidt af et evighedssæt, hvilket man da kun kan give plus på jeg-er-den-velovervejede-shopper-konto?

Jeg kan desværre kun finde nederdelen online her, men ellers så burde sætter være at finde i butikkerne. 

LUKSUS VS BUDGET

Sneakers med plateau. Skoen man enten hader eller elsker. Selv er jeg røget i sidstnævnte kategori efter et par års skepsis, og idag ryger mine taupe farvede Isabel Marant Bobby direkte ind på førstepladsen over årets bedste køb. Drømmer også lidt om dem i sort, men yderligere 3300 kr efter et par sko står ikke højt på prioriteringslisten. For ja, 3300 kr er altså virkelig mange penge for et par sko – også selvom der står Isabel Marant i. 
Går man ikke så meget op i hvad mærke der står i skoen, så er der egentlig nogle meget fine budgetvenlige alternativer derude. Moss Copenhagen står bag det pæneste bud, hvis I spørger mig. Som I kan se er deres version mere eller mindre en direkte kopi, og det kan man jo synes om hvad man vil. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over det, men til 150  kr (!!) for en sko, som ovenikøbet er i 100% ruskind ligesom originalen er det, ja så kan jeg, hånden på hjertet, godt forstå hvis nogle vælger det billigere alternativ. 
Luksusudgaven finder du her og budgetudgaven her

KEVIN MURPHY


Ovenpå mange uger hvor håret er blevet udsat for saltvand, klor og solens skadelige stråler, så trænger det i den grad til en kærlig behandling. Et gavekort vundet til Billigvoks.dk var derfor hurtigt til at blive tilskrevet forkælelse til mit hår. Og forkælelse udi hår, det er Kevin Murphy god til. Kender i hårprodukterne derfra?
Jeg er FAN! Jeg har tidligere prøvet Hydrate Me serien som dengang gjorde bugt med mit tørre hår og krusede hår. Denne gang har jeg forsøgt mig med Plumping serien, som skulle være god til mit skandinaviske tynde hår, og indtil videre holder serien hvad den lover. Konsistensen er let og lækker, og skummer tilpas til at man ikke behøver dosere så meget i. Synes mit hår klasker lidt mindre sammen efter at have brugt shampooen i nogle uger nu. Og ok, det gør da heller ikke noget at indpakningen ser ud som den gør 😉
Produkterne er lidt i den pebrede ende, i hvert fald til mit budget, men hos Billigvoks.dk er der altid lidt at spare i forhold til vejledende priser, og rabat er altid godt. Se udvalget af Kevin Murphy her

MELTING

Moss Copenhagen dress / Yvonne Koné bag / Birkenstocks

Jeg er bogstaveligt ved at smelte. Luften står stille i København, og de 30 grader slår dig som en mur hver gang du bevæger dig udenfor. Jeg skal, vil og må ikke beklage mig over det fantastiske sommervejr, men det gør det ikke bedre at jeg idag døjer med andendags tømmermænd (jep, den slags får man åbenbart efter man er fyldt 25) og derfor dårligt kan holde ud at være i min krop i forvejen. 
Nåh nok brok, håber I har haft en skøn weekend derude? Det har jeg i hvert fald. Fredag havde jeg en mig-aften, med bloglæsning, P.S. I love you i fjernsynet og god mad, lørdag var jeg til fødselsdag hos en veninde, hvilket resulterede i at jeg hele dagen igår lå i fosterstilling og havde ondt af mig selv og mine tømmermænd. Ikke kønt, I tell you that 😉

ESSIE RESORT COLLECTION

Min indre beauty-dulle blev umådeligt begejstret da Essies Resort Collection 2014 ramte min postkasse forleden. Det er første gang Essie lancerer en resort kollection, og jeg synes de har ramt spot-on med farver der både emmer af sommer, men som også vil være fine til efterårets mere nedtonede farveskala.

Jeg har svært ved at vælge en favorit, men indtil videre pryder den sarte lyseblå Find me an oasis mine negle, og dén har i hvert fald gjort et godt førstehåndsindtryk.
Farverne er at finde i butikkerne fra den 11. august og kommer som altid til at koste 99,95 kr.