Tak for denne gang 2013!

2013 har på mange måder været et spændende år .. 
– Jeg færdiggjorde i sommers min bachelor, og er derefter startet på min kandidat, cand.merc.kom. 
– Jeg er startet nyt job ikke mindre end 3 gange, og aldrig før er jeg blevet udfordret så meget inden for mit faglige felt. Håber det fortsætter i 2014!
– Bloggen er fortsat med at vokse, og I har klikket jer ind forbi næsten 100.000 gange det forgangne år, mens der er blevet skrevet 1600 kommentarer.
– Gennem bloggen har jeg mødt (både irl og virtuelt) nogle virkelig seje damer, og det er alle nogle jeg håber at se meget mere til i 2014. 
– Jeg er blevet en mere kritisk forbruger, og har brugt en stor del af 2013 på at (gen)overveje min garderobe. Et fokus der forhåbentlig bliver endnu større det kommende år. 
– Jeg har været i Hamburg, Venedig og Nice, men forhåbentlig der i 2014 bliver tid (og råd) til endnu flere rejser.

Jeg tror ikke på nytårsforsæt, så dem vil der ikke være nogen af for 2014. Jeg glæder mig til at starte et nyt år og se hvad det bringer, og jeg vil ikke lade nytårsforsæt begrænse mine muligheder. Derfor vil jeg bare bruge 2014 til at gøre meget mere af dét der gør mig glad, og ellers se hvad året bringer.
Et er sikkert, jeg glæder mig til et 2014 i JERES selskab her på bloggen. Jeg har sagt det før, siger det igen, og vil forhåbentlig også sige det mange gange i fremtiden: I er det der gør det sjovt at blogge. Jeg er stadig så hamrende taknemlig hver gang I kigger forbi bloggen og især jeres mange kommentarer betyder alverdens for mig. TAK!
Tak for denne gang 2013, jeg glæder mig til at se hvad 2014 har at byde på.
Håber I alle får et fantastisk nytår!

Hvornår er nok, nok?

Hvornår er nok, nok? I garderobe regi er det et spørgsmål jeg har forsøgt at stille mig selv en del gange i 2013. I august gjorde jeg status over min garderobe, blev chokeret over omfanget, fik dårlig samvittighed, og besluttede mig for at gøre noget ved sagen. Dengang bestod min garderobe af 143 genstande – udover det kom basis tøj, tøj der var pakket væk pga for lidt brug og tøj jeg havde til salg på trendsales. Målet blev for det første at få minimeret min garderobe, men også for det andet at begynde at shoppe med mere kritiske øjne, istedet for at være drevet mere af lyst end af behov. 
Siden august er det lykkedes mig at få minimeret min garderoben til 127 genstande, det til trods for at jeg samtidig har gjort mig 34 nye køb i samme periode. Samtidig er tæt på alt overskydende tøj blevet sat til salg på Trendsales. Jeg er derfor på rette vej, men der er absolut stadig plads til forbedring. Med inspiration fra Trine fra DEN LILLE RECESSIONISTA har jeg derfor skrevet ned hvad min garderobe ideelt set bør indeholde. Det er der kommet nedenstående liste ud af:

106 genstande fordelt på 8 kategorier. Umiddelbart synes jeg der er lidt lang vej fra mine nuværende 127 stykker tøj (som i øvrigt ikke inkluderer strømper) og så ned til de 106 som jeg godt ville kunne nøjes med. Men det er godt at have noget at stile efter, og for mig er hele det her garderobeprojekt lige så meget et forsøg på at ændre min bevidsthed når jeg shopper. Et mål jeg allerede nu kan mærke at jeg nærmer mig. Jeg får ikke længere den samme tilfredshed ud af at shoppe hovedløst, og jeg kan mærke at jeg er blevet bedre til at sige nej, selvom tøjet måske nok sidder flot og sagtens kunne passe ind i min garderobe. For når alt kommer til alt, så mangler jeg jo ikke noget.
Derfor glæder jeg mig også til at præsentere jer for min 2014-shoppeliste en af de kommende dage. Den er hverken lang eller uoverkommelig. Den kræver bare et skarpt fokus fra min side 😉

Christmas did me good

Jeg har virkelig, virkelig været heldig med årets gavehøst, og har fået næsten alt hvad jeg ønskede mig. Synes det er så hyggeligt at læse med når andre bloggere viser deres julegaver, så jeg håber I synes det samme her. 
Sammen med min kæreste fik vi lidt flere af de store riflede middagstallerkner fra Royal Copenhagen til samlingen, og vi har efterhånden nok til at kunne dække op til et stort og fint middagsselskab (voksenpoint på kontoen), og så fik vi den fineste marmorplatte som vi vil have olier og krydderier stående på i køkkenet. 
Så har jeg fået et par bøger; Alexa Chung’s ‘It’ og ‘Ekstremt højt og utroligt tæt på’ af Jonathan Safran Foer, som jeg, til trods for dens ikoniske status, aldrig har hverken set eller læst. Så nu skal det være. 
Af min kæreste fik jeg de lækreste skind luffer fra Gaucho, t-shirten fra T by Alexander Wang, og en grå uldbluse fra Cos. Han er altså ret god til det med gaver, ham min søde mand ?
Derudover har jeg fået et fint sølv armbånd fra BeChristensen, lækre skønhedsprodukter og et gavekort til Matas. 
Jeg var også heldig at få Neema kjolen fra Moss Copenhagen, og den er lige så fin på som jeg havde håbet. Slutteligt fik jeg også penge, et regnslag fra Hunter og 4 kopper fra Royal Copenhagen. Altså nogle virkelig lækre gaver alt i alt, og jeg er så glad for hver en. Der var enkelte dubletter i blandt, men mon ikke jeg kan finde noget godt på januarudsalget at bytte dem til 😉

Har I fået nogle gode gaver?

Acting like a lady

H&M; blazer / Isabel Marant pour H&M; dress / Dear Denier tights / Acne boots
Jeg agerede ladylike i anledning af juleaften igår, og havde indført mig min fine blondekjole fra Isabel Marant pour H&M.; Yndig er nok det superlativ der er mest dækkende, og jeg synes kontrasten mellem transparente ærme og en krop i tyk blonde er så fin. Det er ikke en kjole der bliver min nye favorit hverdagskjole, men hvis man gerne vil dresses lidt op, så er den altså perfekt!

Håber ellers at I havde en fantastisk aften i går og nyder juledagene? Jeg havde den bedste aften med lækker (og store mængder) af mad, god vin, højt humør og ikke mindst en gavehøst, jeg ikke kunne have ønsket mig bedre. Men dem skal I nok høre om på et lidt senere tidspunkt 😉
Vi skal holde julefrokost med hele min mors familie i dag, og i aften står den på gode venners selskab. Den 25. december er årets største gå-i-byen aften i Næstved hvor jeg kommer fra, så jeg har lokket min kæreste med, og jeg er lidt spændt på, at han skal opleve en provinsbytur med alt hvad der dertil hører 😉

Med ønsket om en glædelig jul

Så kom dagen. December er fløjet afsted, julehumøret har dårligt nået at indfinde sig, og julevejret lader meget tilbage at ønske – alligevel glæder jeg mig som et lille barn til juleaften rigtig går igang. Elsker julen fordi den er så god til at samle familien, fordi der er tid og ro til at hygge og glædes over de små ting, og så elsker jeg julen fordi alle bare bliver en smule gladere og mere næstekærlige i disse dage.  Dét er indbegrebet af jul! Og så hjælper det selvfølgelig også på det at der så småt dufter af and i køkkenet, mens jeg skriver dette indlæg.
Så fra mig til jer, et ønske om en rigtig glædelig jul, med de mennesker I holder af omkring jer.