Uanset hvor velforberedt jeg føler mig på mandagens komme, kommer den alligevel altid bag på mig. Altså, jeg ved jo godt, at den er uundgåeligt for en ny uges start, men jeg føler bare altid at den alligevel rammer en, når man mindst venter det. At vi de seneste dage ikke har sovet så tungt og sammenhængende som vi plejer, fordi Nola er blevet forkølet, gør ikke mandagsfølelsen mindre i denne omgang. Trætheden har lagt sig som en tyk tåge henover mig, og jeg glæder mig allerede lidt til, at dagen i dag går på hæld. Jeg er ellers lidt imod at have travlt med at komme igennem dagene, men af og til er der ikke andet at gøre end at kapitulere, og tælle timerne til sengen kalder. Det gør den tidligt i aften!

Og så starter vi forfra i morgen. Med en ny dag, en ny måned og første dag tilbage på kontoret efter 172 dage på hjemmekontoret. I sandhed en ny begyndelse.

Ugens kalenderkig kommer her.

UGE 36

MANDAG

Jeg havde en del deadlines at begive mig i kast med i dag, hvilket nok var meget godt, eftersom det efterlod minimalt med tid til at dvæle over førnævnte træthed. Heldigvis nåede jeg i mål med det meste, inden jeg klokken 15 pakkede computeren sammen og cyklede afsted for at hente Nola i vuggestuen. Vi klarede ugens nødvendighedsindkøb på hjemvejen, og fik derefter fornøjelsen af Mads, der kom lidt tidligere hjem fra job for at nå en eftermiddagsis med os. Sådan en havde jeg lovet Nola, fordi hun desværre var blevet bidt ret voldsomt i vuggestuen i dag. Jeg stoler på at pædagogerne er gode til at tage hånd om det, men det gør alligevel vildt ondt i mit mor-hjerte at hente Nola hjem med et tydeligt tandsæt og par blodsprængte mærker i hendes ryg. Av. Så altså, is måtte der til.

På den anden side af aftensmaden er jeg alene hjemme med Nola, mens Mads er ude at spise padel, og jeg har derfor lige kaldt en halv time alene foran computeren til at skrive dette indlæg, og så hygger Mads og Nola så længe.

Aftenen skal gå med den sidste smule arbejde, jeg mangler for i dag, og så håber jeg at finde tid til sidste afsnit af Når Storken Flyver Forbi på DR.

TIRSDAG

Dag 0. Eller sådan føles det i hvert fald. For første gang siden 11. marts, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned, skal jeg tilbage på kontoret i dag, og jeg glæder mig. Hvilken luksus det bliver at kunne glemme alt om hjemmerodet, at have ægte kollegaer at sniksnakke med henover skærmen og en frokostordning, jeg ikke selv er ansvarlig for.

Til aften har jeg en middagsaftale med en veninde, og vi håber på et bord på Fabro. Tirsdagspasta ♥

ONSDAG

Til en start lægger jeg ud med blot at være tilbage på vores kontor på vores officielle “WFO” (WorkFromOffice) dage, der er tirsdage og torsdage. Så kan jeg altid skrue op og ned som jeg lige genfinder rytmen med at være tilbage på kontoret. Derfor er jeg på hjemmefra i dag, og med en mødefri arbejdsdag foran mig er planen blot at komme til bunds i indbakken og få igangsat planlægningen af årets sidste kvartal, når det kommer til vores PR aktiviteter.

Onsdag er den eneste hverdagsaften i denne uge, hvor både Mads og jeg er hjemme, så det skal vi værne om, og bare nyde en hjemmeaften sammen alle tre. Uden arbejde om alt går vel.

TORSDAG

Jeg er på kontoret igen i dag, og har allieret mig med farmor og farfar til at hente Nola, da Mads har teamdag med hans arbejde og derfor først kommer hjem sen aften.

Således er min plan, på den anden side af putning af Nola, en aften i selskab med blogarbejde, da jeg har en del samarbejder, der skal eksekveres på i denne uge.

FREDAG

Sidste dag inden weekenden, og mit mandags-jeg tæller allerede timerne til fredag eftermiddag (der er 95 til, hvis nogle skulle spørge). Fredag er typisk en lidt stille dag på arbejdsfronten i den forstand at vi sjældent har udsendelser, der skal koordineres. Derfor er planen at dagen skal bruges på at samle op på ugens aktiviteter, og sikre vi er på forkant med den kommende uge.

Aftenen skal vi bare bruge på at lande rart og hyggeligt i weekenden, og hvis ikke jeg er helt mættet efter tirsdagens pastaaftale, drømmer jeg om en fredagsmenu á la Italien.

LØRDAG + SØNDAG

Lørdag er vi inviteret til frokost hos Mads’ forældre, og ellers skal dagen gå med lidt praktik (læs: oprydning, tøjvask, rengøring og den slags hængepartier fra ugen). Søndag skal vi til barnedåb og 1 års fødselsdag hos min venindes søn, og da det meste af dagen nok går med det, har vi ganske klogt ingen andre ambitioner for søndagen. Rart.

Der er gået en måned siden min sidste omgang små rare glimt, så derfor har jeg altså tilladt mig at samle lidt til bunke i dagens udgave. I løbet af den forgangne måned er vi gået fra højsommer til de første spæde efterårstegn, og jeg er vild med det. Jeg er et af de utaknemmelige skarn, der var gået godt og grundigt død i hedebølgen, og den seneste uge med en temperatur på lige knap 20 grader, sprød vind og gyldent lys er altså meget bedre til mit lune, og jeg elsker dagene med anledning til bare ben og blød strik. Som I ved, har august vist sig som en svær størrelse for mig på flere plan i år, og jeg er således mere end klar til lige om lidt at gå ombord i september. En måned der, så længe jeg kan huske, har været min yndlings, og jeg håber og tror på, at den heller ikke i år kommer til at skuffe.

Men altså, inden jeg helt vender august ryggen, kommer her et par håndfulde glimt fra gode stunder og ting der har glædet den seneste måned.

II Med mit mindste yndlingsmenneske i hånden, dramatisk havblik og smukke sensommerfarver II

II En spontan weekendtur i sommerhus hvor jeg så mit snit til at udleve min indre pensionist ved hjælp af kabale og æbletrifli (eller på godt gammelt dansk; gammeldags æblegrød)

II Gylden eftermiddagssol ind af vinduerne derhjemme. En fin påmindelse om at finde lykken i de små ting i en tid, hvor det har knebet lidt med det II

II Familiemiddag under åben himmel ♥ II

II Første biograftur efter corona. Det føltes sjældent eksotisk! Vi var i øvrigt inviteret ind for at se Tenet (derfor reklame), og det var altså en stor filmoplevelse, selvom den i klassisk Christopher Nolan stil også efterlod os med en del ubesvarede spørgsmål. Underholdningsværdien var i top, og de to en halv time, som filmen varede, fløj afsted. Dén kan jeg altså godt anbefale jer at se! II

II Vilde vejsideglæder, og endnu en lille lykke at bogmærke II

II Siden sidst er jeg også kommet i mål med vores billedvæg i vores alrum, og jeg er så edder glad for resultatet. Synes det er så fint med de mange farver fra væg til væg og gulv til luft!

II Nola og morfar i deres es, og jeg var ægte i tvivl om hvem af de to der morede sig mest. Det gør mig så uendeligt lykke at se den glæde Nola giver sine bedsteforældre og den anden vej ♥ II

Først og fremmest vil jeg lige starte med at sige tak for jeres søde tilkendegivelser på mit indlæg i mandags om for en stund at have mistet pusten. Det gør mig så glad at høre fra jer, og endnu mere glad at vide, at I hænger i. Det gør jeg også, og mens jeg endnu ikke tør love, hvornår bloggen er tilbage ved fuld styrke, glæder jeg mig blot over de dage, hvor det lykkes mig at finde energi til at samle mig om tasterne. Og i dag er sådan en dag.

Jeg har nemlig tænkt på, at jeg skulle give jer en status på vores sommerhusjagt. Det er efterhånden et par måneder siden, jeg sidst pippede op om projektet, og dengang var det også en følelse af modløshed, der sev ud af fingrene på mig. Efter et intensivt forår med flere ugentlige sommerhuskig og en håndfuld (uforløste) budrunder var vi gået trætte i jagten. Vi trængte til ferie og til at få det hele lidt på afstand. Så det gjorde vi. Holdt en dejlig sommerferie i mine svigerforældres sommerhus og på camping, tog en tiltrængt måned uden sommerhuskig, og gav hinanden et håndslag på, at vi efterfølgende ville drosle lidt ned og kun tage afsted og kigge på de huse, der levede op til alle vores kriterier, og ikke også alle dem, hvor fantasien skulle på overarbejde for at få os i mål. Det har været rart. Og det har været rigtigt for os. I mellemtiden har vi nemlig også haft tid at sunde os lidt og blive skarpe(re) på, hvad vi ønsker med sommerhuset. Blandt andet at lys er vigtigere for os end at huset har det rigtige udtryk. Vi drømmer derfor ikke længere kun om klassiske Tisvilde-huse, hvor der oftest er lavt til loftet og sprossede vinduer, men er også åbnet op for det mere moderne udtryk med større lysindfald.

Nu er vi så stille og roligt igen nået til et punkt, hvor vi har lyst at kigge igen, og vi har i løbet af den seneste måneds tid været afsted og se fire huse. Vi fornemmer, at markedet heldigvis ikke er helt så overophedet, som før sommeren. Husene ligger længere, de bliver sat ned i pris, og der er igen tid lige at sunde sig efter et åbent hus.

Sådan et var vi afsted til i søndags. Et åbent hus. Og i går sendte vi et bud afsted. Og mægler har bedyret, at sælger ønsker en hurtig afklaring, så måske vi er heldige at vide besked allerede inden weekenden. Det er første gang vi byder, siden vores sommerhusdrøm der ikke blev tilbage i juni, og budet er sendt med en helt anden ro end dengang. Ro, og desværre også en erfaret pessimisme der fortæller os, at det nok heller ikke bliver os denne gang, selvom vi har lagt et pænt bud et stykke over udbudsprisen. Men går det sådan er det okay. Vi har nemlig til forskel fra før sommeren fundet ro i, at sommerhusdrømmen ikke går nogle vegne, og at det af og til også er okay, at alle fremtidsprojekter ikke bliver indfriet med det samme, men for en stund forbliver netop det, en drøm for fremtiden.

Fremtiden kan selvfølgelig lige så vel være i morgen som den kan være 1, 2, 3 eller fem år ude i horisonten, så vi læner os endnu engang tilbage og vender spændt på svaret fra mægleren.

Uden overlæg er der gået et par uger herinde uden lyd. Og mens det nok ikke fylder alverdens for jer, gør det det for mig. Det har været mærkeligt ikke at have bloggen at dele ud på, dialogen med jer og det kreative og mentale aflad, den giver mig, men energien og overskuddet har ganske simpelt ikke været der. Tiden er endnu ikke rigtig til, at jeg kan åbne mere op, men i korte træk er jeg blevet overhalet indenom af livet, og føler mig for en stund slået omkuld. Og mens jeg endnu ikke er helt tilbage på oprejste ben endnu, synes jeg at fornemme et svagt lys et sted ude i horisonten. En lille påmindelse om, at alt nok skal blive godt igen. Med den følelse i kroppen for første gang i tre uger har jeg lyst at ramme tasterne her. Med et kig på ugens kalenderkig. Det føles som en tiltrængt flig af normalitet og hvem ved, måske det fordrer en my mere af det, “der plejer at være” i morgen. Man har lov at håbe.

Ugens kalenderkig kommer her.

UGE 35

MANDAG

Ovenpå tre tiltrængte dages luftforandring i mine svigerforældres sommerhus føles i dag ret mandagsagtig med et hjemmekontor der roder i de fleste hjørner. Til gengæld har jeg besluttet, at dette skal være den sidste fuldtidsuge på hjemmekontoret. Fra i næste uge er det igen tid at finde vej ind til vores kontor i byen efter knap 6 måneder hjemmefra. Luften er er gået af ballonen og legen er ikke længere sjov. Hvad der startede som en tiltrængt mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv er nu blevet det modsatte, og følelsen af aldrig at være helt i mål hverken på arbejds- eller privatfronten er ikke længere holdbar. Så det laver jeg om på fra næste uge.

Indtil da har jeg en lidt presset arbejdsdag hvor jeg både har hente- og bringevagt med Nola, da Mads har yderdeadlines der ikke kunne flyttes rundt. Aftenen kommer derfor til at gå med et par timers arbejde, inden jeg vil kalde den en tidlig mandag og for en gangs skyld se om jeg ikke kan lykkes med at komme tidlig i seng.

TIRSDAG

Er det mig, der afleverer Nola, og derefter suser jeg ud og mødes med et par veninder til hurtig kop te, inden det er hjem til dagens første møde. Jeg har sene eftermiddagsmøder, så Mads står for hentning og så har vi lokket Mads’ forældre til aften med Nola, mens vi i stedet kan snige os til en spontan tirsdagdate. Med middag på Barr efterfulgt af forpremiere på Tenet i CinemaxX.

ONSDAG

Ikke meget nyt under solen denne onsdag. En fuld dag med arbejde og en aften uden planer. Håber lidt at holde det sådan og måske se mit snit til seneste afsnit af Når Storken Flyver Forbi, Kender Du Typen eller Løvens Hule. Det er altså lidt hyggeligt at vi igen nærmer os sæsonen med gode tv-premierer.

TORSDAG

En kort og effektiv arbejdsdag, så jeg kan nå at hente Nola klokken 15. Derefter hjem og nusse om hende i nogle timer, inden jeg har en aftenaftale med en veninde.

FREDAG

Fredag håber jeg, at alt flasker sig med dagens arbejde og deadlines, så jeg kan gå på weekend i rimelig tid til at nå et par timer sammen med Mads og Nola, inden Mads har en middagsaftale med et par kammerater og lader Nola og jeg alene hjemme til en tøseaften. For mit vedkommende kommer den alene-hjemme aften nok til at bestå af noget slå-hovedet-fra-og-flad-ud tv og snolder på sofaen. Eller også falder jeg i søvn efter en langstrakt putning af Nola. Det er en 50/50 chance jeg er oppe imod.

LØRDAG + SØNDAG

Lørdag morgen sætter vi kurs mod sydsjælland, hvor formiddagen skal bruges hos mine forældre, indtil vi til middag skal til 1 års fødselsdag hos min fætters søn. Og derefter er weekendprogrammet ret åbent. Vi har endnu ikke besluttet om vi bliver på sydsjælland hos mine forældre, eller om vi tager tilbage til København efter fødselsdagen. Det afhænger lidt af dagsformen, når vi når dertil. Om vi mest af alt trænger til at flade ud derhjemme, eller om det er meget rart med to sæt bedsteforælderhænder til at hygge om Nola.

II ELLIES AND IVY KJOLE II CECILIE BAHNSEN SANDALER II MARNI TRUNK TASKE II

Hej fredag ♥

Findes der meget bedre end at vågne op til de der sommermorgener, hvor det er varmt nok til at have alle vinduerne åbne, og man kan starte sin morgen til lyden af byen der lige så stille vågner? Så klart en af mine favoritter. Læg dertil at jeg var vågen før Nola og jeg derfor kunne få startet på fredagens blogskriv i ro og mag, inden den lille væsen kaldte fra soveværelset. Fredagsbliss.

Sådan håber jeg det fortsætter, og med udsigt til dagens gøremål, burde det kunne lade sig gøre. Kampagnen, på mit arbejde, som jeg skrev om i mandagens kalenderkig, er klappet og klar, så i dag skal mest af alt gå med at rydde op i indbakken og følge op på de sidste hængepartier fra ugen. Jeg har sat en barslende veninde i stævne til en hurtig frokost på Dyrehaven, inden det er hjem og nå i mål med det sidste arbejde før weekenden.

Den er vi i øvrigt endt med at beslutte at bruge på landet, så i eftermiddag pakker vi bilen, og sætter kurs mod Sydsjælland. Glæder mig uendeligt til hav, have og højt til loftet de næste dage, og det føles som det eneste rigtige at gøre ovenpå de seneste dages klæbrige varme i byen.

Således skal vi ikke det store udover bare at slappe af, spise god mad og strandbade. Det føles næsten som en sommerferieweekend med de planer hva’? Hvis ikke det var fordi, institutionerne typisk altid holder sommerlukket i juli, burde man altså holde sin sommerferie i august, som jeg næsten altid synes byder på bedre vejr end juli. Det må blive når vi engang har skolebørn, hvilket jeg dårligt kan holde ud at tænke på er om bare 4 år (!). Jeg var ude at spise med en veninde i går, og vi kom igen til at snakke om børn i byen (det er ligesom ofte talk of town for os der stadig bor i byen til trods for børn). Om det har en udløbsdato det med børnene i byen. Og for mig er det klart ved skolestart. Til den tid skal vi i hvert fald være fuldt besluttet på, om det er i byen vi bliver, eller om det til den tid er tid at flytte pælene op og flytte udenfor. Jeg ønsker nemlig ikkem at Nola skal igennem et skoleskift. Men det giver os altså under 4 år til en beslutning, hvilket føles som ingenting. Det var jo nærmest i går, at jeg var gravid med Nola, og det er immer væk snart tre år siden, jeg fandt ud af det, så eh … Nåh, der blev et krøllet sidesprang på mit fredagspost.

Hvad mon I skal lave i weekenden?

Tips til din weekend

• Når du skal have is (det ved jeg du skal med de her varmegrader), så gør det hos BRØD på Enghaveplads. Jeg var afsted (igen) i går, og de laver altså virkelig, virkelig nogle gode is, og så er køen sjældent så lang som fx hos Østerberg på den anden side af pladsen.
• Er du mere til nedkøling af den flydende slags, lokker Kødbyens Rosébar i denne weekend med passion daiquiri til bare 35 kr. Det lyder altså virkelig lækkert i min bog.
• Søndag kan du få din loppelyst stillet, der er udendørslopper på både Blågårdsgade fra klokken 10:30 og på Sønder Boulevard fra klokken 11.
• Har I plads til endnu en læseanbefaling? I så fald skal I skrive jer Nina Lykkes Næste! bag øret. Nina Lykke var indtil for ganske nylig et helt og aldeles ukendt forfatterskab for mig, men Gyldendal var søde at sende mig et eksemplar af Næste! til min sommerlæsning, og det var virkelig en finurlig og eftertænksom læsning. Fyldt med humor og anledning til selvindsigt, og let læst på en helt anden måde end Oplyst, som jeg tippede om i sidste uges fredagspost. Næste! er den perfekte bog til en sløv dag i solen, og således oplagt til den varme weekend.