Going suede

H&M; cashmere knit / Vero Moda suede skirt / Acne boots

Godmorgen piger, glædelig fredag! Har I spændende planer for weekenden?
Jeg sidder med eksamensprojekt i øjeblikket, så det skal det meste af min weekend desværre gå med, dog med et lille afbræk i morgen hvor min kæreste løber halvmaraton, og jeg skal agere heppekor! Er der mon nogen af jer der også skal løbe?
Jeg bliver altid vildt grebet af stemningen til de store løb, og en eller anden dag så SKAL jeg altså have trænet mig op til et løb. Nåh nok om det.
Jeg har fået en ny nederdel som I måske nok har set. Havde jo et gavekort liggende til Vero Moda og det blev forleden indfriet på et par lyseblå jeans (som I også nok snart skal få at se) og så denne lyse ruskindsnederdel, som jeg praktisk talt har boet i siden jeg fik den. Virkelig et perfect match, og jeg elsker at den ikke er sort ligesom størstedelen af mine andre nederdele. 

The universe of Pico

For et par uger siden havde jeg et møde med den københavnske smykkebutik Pico, og det er der kommet noget rigtig godt ud af, som I skal glæde jer til at høre om – men tilbage til det lidt senere ..
Kender I Pico? Pico har eksisteret siden 2004, designet er dansk, materialerne er gode, priserne er endnu bedre (det er næsten det bedste af det hele) og så sidder guldsmeden Lina, selv ude i baglokalet og laver alle smykkerne. Dén tanke kan jeg godt lide. 
Jeg kan huske dengang jeg lige var flyttet til København, da var Pico en af de butikker jeg altid liiige skulle ind forbi og lure hos. Dengang var signatursmykkerne farvestrålende, og især deres tynde snor-armbånd kunne tiltrække mange kunder. Meget er sket siden, men det er bestemt ikke til det dårligere. De farvestrålende accessories er der stadig, men lækre og enkle smykker fylder efterhånden også en del i Pico’s fine univers. Og det gør en perlekollektion også. En meget fin en af slagsen endda.
Pico har for nyligt åbnet en webshop, så det nu er muligt at få fingrene i de fine smykker, hvis man ikke lige bor i nærheden af Pico’s butikker på Østerbro eller i Indre by. 
Nåh men tilbage til det jeg startede med. Jeg har nemlig indgået et samarbejde omkring bloggen, sammen med Pico, og det skal også komme jer til gode! Når nye kollektioner rammer butikken, så står jeg klar til at se de nye fine ting. Og det bedste af det hele? Jeg får lov til at få nogle smykker med hjem til jer og til mig. Samarbejder der involverer forkælelse af jer, kære læsere, de er altid sjovere at stable på benene, og jeg glæder mig sådan til at vise jer smykkerne tæt på.
Første giveaway er allerede på trapperne, så gør jeg klar på tasterne 😉
Jeg har i øvrigt fundet en vinder af min beauty giveaway, og den heldige blev louisetrier. Jeg har sendt dig en mail!

Man skal aldrig gå ned på leopard

Source: Stockholm Streetstyle / Pinterest 

Det er en tilbagevendende tradition at min trang til leopardtilbehør stiger proportionalt i takt med at foråret og sommeren vinder frem. Tror aldrig det bliver anderledes! Synes bare leopard er så afsindigt fint sammen med både sort, hvid, grå, lys denim og sarte pasteller. Med andre ord, leopard er pænt til ALT!

INSPIRED BY SIMPLICITY

Se hvor tingene er fra her
Glædelig weekend piger. Har I spændende planer? Jeg går sådan en rar weekend i møde, som i aften skal bruges på date med min kæreste (vi skal ud og spise store bøffer og masser af bearnaise denne skønne dame, mens jeg om aftenen skal til fødselsdag hos en veninde fra studiet. Søndag er det min morfars tur til at blive fejret, og så er den weekend gået inden jeg får set mig om. Er i virkeligheden stadig forfærdelig langt bagud på studiet efter nogle travle måneder, men har besluttet mig for at denne weekend skal bruges på rare ting, og så må den dårlige samvittighed altså udskydes til i næste uge 😉
Til gengæld ville jeg ikke have noget imod at iføre mig ovenstående outfit i weekenden her. Så en i Paris i et lignende outfit, og blev så inspireret af den simple sammensætning, og mikset mellem råt og feminint. Elsker at der nogle gange ikke skal mere til, før et outfit kan fremstå fuldendt. 
Hvad synes I om det?

BETTER SAFE THAN SORRY

 H&M; blazer / Cos silk top / Moss Copenhagen skirt / Horze chelsea boots

Min onsdag bliver forceret i et outfit der ikke kunne være meget mere effortless. Mig og min garderobe er lidt trætte af hinanden i disse dage, og jeg føler mig uinspireret når jeg om morgenen skal vælge tøj. Jeg ved det bare er en periode (de har det nemlig med at vende tilbage), og derfor ved jeg også godt at det bare gælder om netop nu at holde tungen lige i munden, og ikke fare ud og købe nyt til garderoben, fordi det eksisterende pludselig ikke er nyt og spændende længere. Når jeg kigger på min garderobe så indeholder den nemlig efterholden alt det jeg gerne vil have den skal indeholde (dog ikke på accessories kontoen, men det er en anden snak), og derfor irriterer det mig gevaldigt at jeg så alligevel skal have tøjkriser. 
Kender I den følelse? Og i så fald, hvad gør I for at modvirke den?