ET HOTEL DU IKKE VIL HJEM FRA

casa-cook-rhodesRegnen siler ned over København i dag og ser desværre ud til at fortsætte de kommende dage, så her op til weekenden er jeg garanteret ikke den eneste, der drømmer mig væk til noget varmere?

Rhodos fx. For se lige et fantastisk hotel fundet via momondo, som man kan booke sig ind på på Rhodos! En kollega gjorde mig opmærksom på det forleden, og det er uden tvivl det mest gennemførte og pæne hotel, jeg nogensinde har set, og jeg elsker sådan cirka alt ved det. Koncepthotel gør mig i hvert fald ikke så meget, hvis konceptet tager sig sådan her ud. Et hotel man helt sikkert aldrig ville have lyst til at tage hjem fra, havde man først fundet de 12.000 kr. det koster at tjekke ind for en uge. 

Min indre indretningsarkitet jubler over kombinationen af nynordisk minimalisme med sydlandske materialer som bambus og bast. Pænt!

TIDSOPTIMISTEN, YNDLINGSNEDERDEL OG TORSDAGSPLANER

260716COS TSHIRT II KOKOON SILK SKIRT II PROENZA SCHOULER PS11 TINY BAG II H&M ESPADRILLOS

Der er altså ikke gået et b-menneske tabt i mig og således er jeg for fjerde dag i træk vågnet før klokken 6 og har følt mig lysvågen. Det betyder til gengæld også, at jeg for en gangs skyld har tid at blogge fra morgenstunden i dag, eftersom jeg har træningsfri her til morgen og derfor føler jeg har al tid i verden til at lave alle mulige hyggelige ting … og kender jeg mig selv ret, ender jeg alligevel med at stresse ud af døren 5 minutter efter, jeg havde forestillet mig at skulle være på arbejde, haha. Jeg er verdensmester i at få tiden til at forsvinde, fordi der altid liiiige er noget jeg skal. Kender I det?

Nåh det var dagens dosis selvindsigt. I virkeligheden ville jeg vise jer billederne her fra i tirsdags, hvor jeg efter arbejde fik lokket Mads med ud og skyde et par billeder, inden jeg skulle mødes med nogle veninder til tirsdagsvin og takeaway. Outfittet er så simpelt, som det nærmest kan blive, men det er nu engang dét, jeg føler mig bedst tilpas i, og med min blå taske som kontrast, synes jeg faktisk ikke, at sættet bliver kedeligt. Nederdelen er året rundt én af de ting, jeg bruger oftest i garderoben, og hvad end det er med en simpel t-shirt, top eller bluse, så fungerer den altid. Tænk hvis ens garderobe kun bestod af sådan nogle stykker tøj, som uanset hvad man parrede dem med, ville fungere. Det ville vist være enden på tøjkriser, som vi nok alle sammen har fornøjelsen af engang imellem.

Inden jeg ender med at bruge al min overskudstid denne morgen på at skrive til bloggen, så må jeg hellere komme i bad og komme videre i teksten. Solen skinner, i hvert fald et sted omme bag skyerne, det er fredag i morgen, jeg har en yoga-aftale med en veninde efter arbejde og efterfølgende kaffeaftale med en anden, så denne torsdag kan kun blive god.

Hav en dejlig dag derude.

FRISTELSER FRA H&M + KODE TIL FRI FRAGT

hm_fall_2016

1 SHIRT II BRA II 3 BRIEFS II 4 SUEDE PUMPS II 5 HIGHWAIST JEANS II STRAP DRESS II 7 FLATS

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, ventede det nye H&M efterårskatalog på mig i postkassen. Og det gik selvfølgelig som det nu engang måtte. Jeg blev fristet. Temmelig meget endda. Og mit nyerklærede shoppestop er således sat på en alvorlig prøve, eftersom disse syv favoritter lige nu prøver at overbevise mig, at de er nødvendigheder til min garderobe. Jeg er spændt på at se, hvem der vinder den duel – H&M eller min selvdisciplin.

Har i modtaget det nye katalog og har haft tid at kigge i det? Måske ovenikøbet faldet over nogle favoritter, som I heller ikke kan leve uden?

For at gøre fristelsen endnu større, så lokker H&M faktisk også lige nu med fri fragt med koden 3543. Koden gælder til og med 07.08.2016.

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Ferien er overstået for denne omgang, og vækkeuret ringede ubarmhjertigt tidligt igår for at kalde tilbage til hverdagen. Heldigvis gør det ikke helt så meget, når minderne om sidste ferieuge er af den særligt rare slags og når der desuden er under 3 uger til jeg igen sætter kursen mod varmere himmelstrøg.

FullSizeRender// At tilbringe en uge sammen med de bedste venner, rigelige mængder vin, italienske fristelser, glæde og latter har sikret en af de bedste sommerferier længe //

IMG_8571// Udsigten fra terrassen i vores hus i Toscana blev jeg bestemt heller ikke træt af. At se solen gå ned over en bjergtop i horisonten mens man er omgivet af den smukkeste italienske natur <3 //

IMG80// Jeg tror aldrig, jeg når til et punkt, hvor jeg har fået nok af det italienske køkken. Med gode råvarer smager selv de simpleste retter himmelsk //

IMG_8617// Jeg havde ikke rigtig held med at sove længe på ferien. Til gengæld kunne jeg hver morgen stå op til fuldstændig ro og denne udsigt //

IMG_8625// Venner <3 //

IMG_8644// Og ham her, der som ingen anden kan få mig til at grine //

IMG_8692// Udsigten fra Malpensa lufthavn lignede et postkort af den vældig pæne slags //

IMG_8712// Hjemme igen søndag fik vi endelig anledning til at slå vejen forbi nyåbnede Nicecream på Enghavevej, som laver en syndigt godt acai bowl med alverdens sunde lækkerier //

FOR EVERY VICTORY

hm_for-every-victory1 TRÆNINGSTOP II 2 SPORTSBH II 3 TIGHTS II 4 TIGHTS

H&M har netop lanceret en eksklusiv kollektion af sportstøj under navnet For Every Victory. Og den er pæn. Og yderst overkommelig i pris, hvilket er et stort plus i min bog, fordi træningstøj kan være så frygteligt dyrt, at skulle ud og investere i.

Træning er en ret stor del af min hverdag og med 4 til 5 ugentlige træninger, er det begrænset hvor længe mit sportstøj holder. Derfor er jeg ret stor fan af sportstøjet fra nogle af de billigere mærker, fx H&M og Magasins eget mærke, hvor det ikke gør helt så ondt at kassere det slidte og svedige tøj, som hvis jeg havde givet 600 kr for en Nike top.

Således lurer jeg også lidt på, om der skulle et par tilføjelser fra H&M’s nye kollektion hjem i skuffen. Især den pudderrosa sportsbh og de grå tights, er jeg ret vild med og de ville klæde min sportsgarderobe. Og selvom det lyder skørt, så er der altså noget om, at træningen bliver sjovere, hvis man føler sig pæn og tilpas i sit tøj, så har man problemer med at komme afsted til træning, så er en opgradering af garderoben altid et nemt – og sjovt – sted at starte.