Jeg håber, I nyder pinsesolen og den lange weekend. Den faldt på et tørt sted her, og jeg kunne nærmest græde af lettelse over, at weekenden i denne omgang er hele tre dage lang, efterfulgt af en kort arbejdsuge. Hvilken lykke. Nola har været gavmild med os på søvnfronten, og har de sidste to dage sovet til mellem 7:30 og 7:45, og således føler jeg mig for første gang i en uge udhvilet og ovenpå.

Efter en tiltrængt fredagsmiddag med en veninde, frokost hos min svoger og svigerinde igår, og legepladshæng med venner og veninder her til formiddag, har vi heller ikke flere planer for resten af weekenden, og det passer mig storartet. Så er der nemlig masser af tid til bare at hænge ud i solen, som nu, hvor jeg har slået mig ned i gården og vil bruge Nolas middagslur på at få startet på nogle af alle de mange blogindlæg, jeg har i tankerne. Fra kalenderkig og juniplaner til ønsker om boligforandring og et garderoberegnskab. Aller først starter jeg dog med denne uges små rart glimt fra ugen, der lige om lidt er forbi. Selvom det mentalt føles som lørdag. Længe leve det!

II På vej ud i sommerlandet med genfundne sommerklæder. Denimjakke, hva? Holder sådan en stadig i 2020? Den er bare så nem at trække på til de kølige sommermorgener, og på mirakuløs vis lader den altid til at passe til resten af outfittet. Billedet blev taget inden vi var på vej ud til endnu en formiddag med sommerhuskig. To huse mere til repertoiret, men desværre heller ikke denne gang det rigtige. Vi leder videre … II

II Nola melder også klar til sommer. Dør en lille smule over, hvor sødt det er med solbriller i miniature-størrelse. Og imod alle odds har hun faktisk ikke noget imod at have dem på. De er i øvrigt fra Izipizi og er købt hos Luksusbaby.dk, hvis nogle af jer også skulle være på udkig efter børnesolbriller, der rent faktisk er pæne II

II Nogle af sidste weekends loppefund, som allerede har fundet sig godt til rette herhjemme; skål og vase II

II Torsdagsmiddag med savnet veninde på Retour Steak, som altså i min optik laver nogle af de bedste bøffer til prisen. Det sker så sjældent efterhånden, at vi spiser rødt kød, så når det sker, skal det gøres ordentligt, og dér kan man altså altid regne med tilberedningen på Retour! II

II At have fået nogle åbne hylder op i vores køkken, glæder mig dagligt, eftersom pæn keramik gør mig oprigtigt glad. Senest har jeg fået føjet en smuk te-kande, som jeg har været heldig at få tilsendt i gave fra Bitz (således reklame) II

II I fredags fejrede Nola og jeg weekendens komme med en dele-is fra nyåbnede Østerberg is på Enghave Plads. Vi faldt i snak med et par, der sad nær os, og manden var så sød at spørge, om han ikke skulle skyde et par billeder af Nola og jeg, fordi det er så sjældent man husker at få taget billeder sammen med sit barn. Hvilket han har en god pointe i. Jeg var så rørt over, hvor sød og næstekærlig hans tanke var, og det glæder mig at kunne tænke tilbage på den stund, som jeg har billederne her gemt II

II Lørdagens frokost føles ægte som sommer. Jomfruhummerhaler fra grillen og nye danske kartofler og asparges. Jeg har kunne leve af det her resten af sommeren, så er det sagt! II

II Den sødeste croissant-bande. Føler mig stadig meget, meget heldig over den mødregruppe, jeg kom i, hvor flere af dem i dag er blevet til veninder, og hvor vores kærester og børn hygger sig mindst lige så meget sammen, som vi mødre gør ♥ II

II STELLA NOVA BLAZER (lignende HER) II MADS NØRGAARD BLUSE II MUNTHE KJOLE II ARKET JEANS II CECILIE BAHNSEN SANDALER II VRS TASKE II MAANESTEN HÅRSPÆNDE II

Det er nogle store spørgsmål vi har oppe at vende for tiden. Sådan nogle der på mange måder definerer vores liv, hvor vi er lige nu. Spørgsmålet om bryllup, bolig og baby. Alt er det oppe at vende i luften, men som jeg skrev i mit indlæg forleden, er tankerne ved at finde på plads. Heldigvis. For det trænger vi virkelig til. Det har været drænende at have usikkerheden om brylluppet hængende over hovedet. Ikke vide om vi skulle fortsætte planlægningen eller ej. Og dernæst, hvis ikke brylluppet blev, skulle vi så handle på sommerhuset?

Som udsigten til, om vi kunne holde vores drømmebryllup forblev uklar, begyndte vi for en måneds tid siden at handle aktivt på sommerhusjagten. Siden da har vi brugt timer på at kigge salgsannoncer, været afsted og se et par håndfulde huse, forgæves forelsket os i tre af dem, og budt på ét hus. Blot for at se også det blive solgt til anden side. For at være ærlig tror jeg lidt, at vi havde håbet på, at vi kunne lykkes med at finde det helt rigtige sommerhus, og så lade det være den tungtvejende grund til, at vores septemberbryllup ikke blev til noget, nu vi selv har svært ved at træffe beslutningen. Især jeg har til det sidste håbet på, at det ikke blev nødvendigt. Håbet på, at vi på mirakuløs vis kunne få lov at holde festen, præcis som vi har forestillet os den.

Men håbet er endegyldigt slukket nu. Der bliver ikke noget septemberbryllup for vores vedkommende i denne omgang. For selvom det efterhånden ser ud til, at det godt kan lade sig gøre at samle det antal gæster, vi har inviteret (et par af 80), så bliver det med størst sandsynlighed ikke uden forholdsregler. Vi vil stadig skulle opfordre til at undgå kys og kram, at der vil skulle holdes afstand dagen og aftenen igennem, og vi skal tage særlige forholdsregler i forhold til hygiejne. Ingen af de ting rimer på den bryllupsfest, vi drømmer om, og vi er kommet frem til, at vi ikke har lyst til at gå på kompromis. Til det betyder dagen og omstændighederne for vores fest for meget. Jeg er så ked af det, som jeg skriver dette. Som jeg siger det højt over for mig selv og jer, at vi ikke alligevel ikke skal giftes til september. Erkendelsen er svær, men jeg håber, at vi om lidt tid, når beslutningen endeligt er sunket ind, føler lettelse. Og fornyet mod på tiden der kommer, også selvom det måske ikke bliver som sommerhusejere helt så hurtigt, som vi havde håbet på.

Vi kigger stadig. Hver dag. Vi er tilmeldt køberkartotek hos alle mæglerne. Men markedet er svært. Udbuddet af huse er det laveste i 10 år, efterspørgslen enorm takket være klimabevidsthed og Corona-krise og handlerne bliver derfor lukket med store overbud på prisen. Der kan vi ikke være med. Eller rettere, der vil vi ikke være med. Vi er ikke villige til at lægge flere hundrede tusinde kroner oveni, da vi også tænker, at prisen på sommerhuset er sat som den er af en årsag. Endnu en kold klud i ansigtet føles det som. Intet bryllup, intet sommerhus. Til gengæld er der baby. Snakken om en lillebror eller lillesøster til Nola. Et nyt kapitel som forhåbentlig er lidt mere op til os at styre end brylluppet og sommerhuset har vist sig at være. Vi har hele tiden vidst, at vi ville gå igang med at blive gravide, som vi kom på den anden side af brylluppet, men nu hvor det bliver udskudt på ubestemt tid, er der måske ingen grund til at vente?

Det er her, vi er landet. Enige om, at brylluppet bliver udskudt, efter al sandsynlighed til 2022 (tænk en fest vi skal have, når den har været tre år undervejs, siger jeg til mig selv). Enige om, at fortsætte vores sommerhussøgen, omend finde ro i tanken om, at det nok ikke bliver denne sommer. Enige om, stille og roligt at gå igang med at blive gravide. 2020 bliver afgjort ikke, som vi havde forestillet os, men jeg tror på, at det hele nok skal ende lykkeligt alligevel ♥

Fine mennesker, er I klar til at kaste jer over endnu en uge? Jeg håber i hvert fald, at den lange weekend har sikret jer genopladte batterier. Hvor mange af jer er egentlig efterhånden tilbage på jeres kontorer? Jeg knokler stadig ufortrødent videre på hjemmekontoret, men eftersom Nola er tilbage i vuggestuen fungerer det heldigvis fint, og jeg nyder stadig at være på hjemme fra. Vi har for nyligt fået besked om, at det på vores arbejdsplads bliver frivilligt at komme tilbage på kontoret frem til januar, så således har det stadig lange udsigter for en som mig, der ikke har travlt med at komme tilbage ind og sætte tæt i et storrumskontor. Jeg savner selvfølgelig den daglige småsnak med mine kolleger henover skærmene, men jeg må også sige, at det til tider føles mere effektivt at være på hjemmefra, hvor der ikke er helt så mange forstyrrelser. Det må jeg nyde, mens det varer.

Ugen vi nu går igang med har på kalenderpapiret en masse gode sager at byde på, og jeg håber, at praksis kommer til at følge trop. Jeg har gang i flere spændende projekter på job, vi skal forhåbentlig ud til endnu et sommerhuskig, som jeg forsigtigt har store forhåbninger til, og så har jeg mine første middage ude i byen for første gang siden alting lukkede ned. Den treenighed burde lægge et godt fundament for en uge af den gode slags.

Således føler jeg mig klar til at vende endnu et kalenderblad, og ugens program kommer her.

UGE 22

MANDAG

Det er mig, der står for at aflevere Nola i dag, og derefter vil jeg hurtigt suse ud og klare ugens indkøb.  Det meste af min arbejdsdag kommer til at gå med møder, så jeg forestiller mig, at den kommer til at flyve afsted, indtil Mads og Nola kommer hjem omkring kl 16.

Jeg har ingen planer til aften, og da Mads alligevel skal sidde og arbejde, tænker jeg at gøre det samme. Prioritere tid til bloggen, som jo lå lidt på den lade side i sidste uge.

TIRSDAG

Kører vi omvendt skema i forhold til Nola; Mads der afleverer og mig der henter. Til gengæld har jeg kun et enkelt møde i dag, hvilket efterlader rigeligt med tid til at eksekvere. På den front har jeg det altid lidt ambivalent med møder. De er jo lige så stor en del af mit arbejde, som det at udstikke dessiner via mailen er, men alligevel kan jeg godt føle, at jeg ikke rigtig får eksekveret noget, når dagen går med møder.

Om humøret hos os begge er til det, vil jeg vende legepladsen med Nola, når jeg henter hende fra vuggestuen, og så håber jeg ellers, at vi kan holde resten af dagen skærmfri. Det håb er dog nok lidt tvivlsomt med Mads, der han har en del deadlines denne uge, så det kan også være det bare ender med en computerfri aften for mit vedkommende og i stedet selskabet af Working Moms.

ONSDAG

Er det tidligt op og igang med arbejdet fra morgenstunden. Vi tager nemlig en lille afstikker fra arbejdet et par timer i løbet af formiddagen for at tage ud og se et sommerhus i et område, vi endnu ikke har været i. Den seneste tid har lært mig, at jeg ikke skal sætte forventningerne op efter noget, men jeg er forsigtigt håbefuld på husets vegne. Vi må se.

Hjemme igen skal resten af dagen blot gå med at arbejde. Mads har en aftale om aftenen, så der vil jeg arbejde videre, når aftenhyggen med Nola er forbi og hun er blevet puttet.

TORSDAG

Har jeg en helt mødefri dag, hvilket er perfekt, for så kan jeg forhåbentlig nå i mål med alle hængepartier i indbakken, inden det for mit vedkommende er tid at hente Nola hjem fra vuggestuen.

Torsdag aften glæder jeg mig stort til, for der har jeg nemlig en aftale om bøf og bearnaise på Retour med en veninde.  Jeg trænger det, og kan dårligt vente til at nå dertil.

FREDAG

Minder på mange måder om min torsdag. En effektiv dag på hjemmekontoret, eftermiddagshygge med Nola, mens Mads nyder godt af fredagsbar, og middag på Babboria med en veninde om aftenen. Lige sådan en start på weekenden, jeg kunne ønske mig.

LØRDAG-SØNDAG

Weekenden byder indtil videre ikke på et væld af planer. Vi skal op og spise frokost hos Mads’ bror og hans søde familie lørdag, og ellers har vi faktisk ikke andet planlagt. Ovenpå tre aftener med planer forskudt af hinanden, passer det mig dig også fint med udsigt til en weekend hvor vores lille trekløver er forenet og med rigeligt tid til at nusse rundt om hinanden.

Det er alt andet end min hensigt, at opdateringerne herinde ikke er så flittige for tiden. Kun at udkomme med ugens to faste indlæg; kalenderkig og små glimt fra ugen der gik, er ikke optimalt og jeg vil gerne dele mere ud end det. I denne uge ramte jeg blot en mur efter endnu en forgæves dag på sommerhusjagt, og jeg har haft svært ved at hive mig selv op. Det skal der selvfølgelig også være plads til i perioder, men det fordrer sjældent noget godt for mig at dvæle ved det, der ikke dur, så som weekenden nu lakker mod enden, har jeg givet mig selv et løfte om, at der skal et mere positivt spin på næste uge. Med mere tid til mig og mine projekter. Til det der gør mig glad og giver energi.

Heldigvis er min søndagstradition om at dvæle ved nogle af ugens rare ting et godt sted at starte, og selvom jeg har følt mig lidt underdrejet de fleste dage, vidner kamerarullen heldigvis også om, at der har været små glimt af lykke ind imellem.

Dem vil jeg håbe på endnu flere af i næste uge, og jeg vil gøre mig umage med at værne om dem!

II Som glæden over friskpresset grapejuice, danske sommerbær på min morgenmad og duften af syrener fra mine forældres have II

II Otte måneder skulle der gå mellem mine frisørbesøg, men i mandags var det endelig tid, og åh hvilken glæde. Det gør jo en verden til forskel for selvfølelsen, når man er frisk på vej fra frisørstolen, og jeg fejrede – naturligvis – med en selfie. Jeg bliver i øvrigt klippet hos Kimoli på Vesterbrogade, de seneste gange hos Christina og inden da hos Trine, og jeg er aldrig gået andet end glad og tilfreds derfra II

II Verdens smukkeste spejl er langt om længe kommet op at hænge i soveværelset. Bare fem måneder efter at jeg klikkede det hjem. Hele ventetiden værd og jeg elsker den sjæl, det nu tilfører rummet II

II Loppesæsonen er langt om længe igang igen, og Mads og jeg har i dag brugt en formiddagsstund på at fristes af pæne sager til det sommerhus, vi endnu ikke har. Jeg har virkelig savnet følelsen af at dykke ned i en tidslomme på den måde. Mon I kan gætte om kanden her kom med hjem eller ej? II

II Nola og veninde Hannah ♥ Født ind i mødregruppen sammen, heldige at gå på samme vuggestue-stue og med forældre vi holder uendeligt meget af at bruge tid sammen med. Jeg håber venindeglæden holder ved! II

II Spæd sommerlykke. Med is fra Anker og lunende sol i ansigtet. Den håber jeg snart kommer igen, og gerne for mere end et flygtigt øjeblik. Den her ruskeweekend har da mest af alt føltes som vådt efterår, og dét er jeg altså ikke klar til endnu! II

Et weekendmorgenbord jeg godt gad gentage i dag. I stedet spiser jeg yoghurt. Balance and all that jazz.

Som jeg skrev i mit indlæg igår, går jeg til ugen her med et stille håb om, at den bliver sådan rigtig hverdagskedelig. I ved med fuld fokus på rutinerne og hvor man får det ud af dagen, man forventede. Sådan et par dage har jeg lidt brug for lige nu, kan jeg mærke. Og eftersom vi er blevet opfordret til at holde Nola hjemme fra vuggestuen de næste tre dage, mens der ikke var nogle af de faste børn på stuen, er der da også god chance for, at hverdagen i den grad går op i praktik og leverpostejsliv, som vi for en stund igen skal balancere hjemmepasning med hjemmearbejde. I øvrigt irriterer det mig lidt med de dage hjemme fra vuggestuen. Både fordi vi ellers var landet så fint i hverdagen med at være tilbage i institution og fordi det efterfølgende har vist sig, at i hvert fald ét af de børn fra Nolas stue, som hun normalt bruger meget tid med, faktisk er afsted i vuggestuen den kommende uge. Det lader altså til at der blevet smurt lidt tykt på for at få nogle forældre til at holde deres børn hjemme, og den fælde er vi så gået i. Men vi må få det bedste ud af det, og har heldigvis kunne allieret os med farmor og farfar noget af tiden, da både Mads og jeg har rigtig mange projekter igang på arbejde netop i disse dage.

Så, lad os da komme igang med ugen.

UGE 21

MANDAG

Mads kører hjem og afleverer Nola hos farmor og farfar her til morgen, så vi begge kan for et par uforstyrrede timer, inden hun bliver hentet hjem igen til frokost. Derefter er det tid for hendes middagslur, der forhåbentlig kan byde på endnu et par effektive arbejdstimer. Jeg har en mødetung formiddag, men har til gengæld udsigt til at kunne bruge min frokostpause i frisørstolen, hvor mine hårdt trængte spidser skal have en kærlig hånd. Glæder mig uendeligt!

Eftermiddagen har jeg mødefri, så der har jeg tid at få eksekveret på en PR lancering, der venter senere på ugen.

Post aftenritualer og putning har jeg en aftale om en gåtur med en veninde.

TIRSDAG

Har vi Nola hjemme hele dagen, så Mads og jeg har splittet arbejdsdagen op 50/50 imellem os. Jeg får formiddagen til at arbejde, og han eftermiddagen.

Til aften har jeg en aftale med tre kolleger. En form for tiltrængt gravøl oven på de sidste ugers ondt i maven.

ONSDAG

Kan Mads’ forældre tage fra med Nola hele dagen, og der skal derfor knokles igennem for vores vedkommende inden to dages arbejdsfri. Om eftermiddagen skal vi forhåbentlig forbi og se et sommerhus ved Isefjorden, afventer blot endelig bekræftelse fra mægler.

Mads har en aftale om aftenen, så der er jeg alene hjemme med Nola, og jeg glæder mig faktisk lidt ovenpå to aftener med planer. Det er længe siden jeg har haft aftaler i flæng, for på den front har der altså været stille de seneste måneder. Jeg satser på, at jeg kan holde aftenen fri for arbejde og i stedet bare synke ned i sofaen enten i selskab af bloggen, eller Working Moms på Netflix.

TORSDAG

Starter vi fridagen med at få mine forældre på besøg, og jeg glæder mig stort. Både til at få besøgende i lejligheden igen, men også fordi jeg har lokket min far ind forbi for at hjælpe med at hænge nogle ting op, som har ventet i evigheder efterhånden. Det skal blive rart at komme i mål.

Om eftermiddagen, når vi har sendt mine forældre godt hjem igen, har vi en halv aftale med et vennepar som helligdagsvin og torsdagshygge, hvis tingene lige ender med at flaske sig. Jeg håber det, for sådan en aftale gad jeg godt.

FREDAG

Regner jeg bare med, at vi skal hygge rundt derhjemme. En hel dag med tid til at få styr på løse ender og ellers bare nusse rundt, gå ture, hvis vejret er til det, have god tid til at hygge om maden og den slags.

LØRDAG-SØNDAG

I weekenden er planen, at vi tager ned til mine forældre og nyder godt af deres have i et par dage. På nuværende tidspunkt er vejrmeldingen ikke så opløftende, når vi når sidst på ugen, men det kan forhåbentlig nå at ændre sig endnu. Jeg krydser fingre, for jeg gad virkelig godt bruge weekenden med solskin på næsen og græs under træerne.