DET VIL JEG LAVE I MAJ

Kom, maj, du søde milde. Hvor har jeg dog glædet mig til dig. Til for alvor at mærke det lune vejr omfavne mig. Til at smide strømperne og halstørklædet. Til at udnytte enhver anledning til at være udenfor. Til weekendmorgenmad i gården. Til grill og kolde spritz. Til forlængede weekender med min trekløver. Så mange gode ting i vente, og jeg håber, maj vil strække sig længe, og ikke vil have alt for travlt med at blive til juni.

I maj vil jeg …

  • Tage en lang weekend i sommerhus i Dronningmølle. Allerede på torsdag. Og jeg har glædet mig så uendeligt meget til den tur. Vores første miniferie som familie. Vi skal læse bøger, slumre på sofaen, når Nola sover lur, gå ture ved vandet, køre til Gilleleje og hente friskfanget fisk på havnen. Fuld tilstedeværelse som familie.
  • Give vores soveværelse en tiltrængt overhaling. Mens vi er i sommerhus, går mureren nemlig igang med at pudse vores murstensvægge op, og når han er færdig, mangler der bare maling, og så kan jeg komme igang med dét, jeg for alvor glæder mig. Indretningen. Som skal være blød, lys og let.
  • Læse Leonora Christina Skovs ‘Den der lever stille’. Jeg er startet stille og roligt på den allerede, men jeg kan godt mærke, at det er tung læsning og jeg får lidt ondt i maven over mødet med fravær af kærlighed og overskud i det familieliv, som er omdrejningspunktet for den selvbiografiske fortælling.
  • Fejre min søde mors fødselsdag og kombinere det med en weekend med afslapning på landet. Nyde forhåbentlig godt vejr og godt af, at der er to sæt begejstrede bedsteforældre hænder til at nusse om Nola.
  • Kysse bløde nye, babykinder når vi skal yngste tilføjelse til vennegruppen. Min venindes lille Felix ♥
  • Køre afsted på sommerferie. På grund af Nolas vuggestuestart midt juni, starter vi nemlig sommerferie allerede den 30. maj, så vi kan nå to ugers uforstyrret ferie inden hverdagen for alvor skal til at løbes igang igen. Og turen går først en lang weekend til Aarhus, og derefter videre til en uge på Fanø, hvor vi har fundet det fineste sommerhus. Glæder mig så meget til en Danmarksferie og til at tage jer med på tur.
  • Gøre klar til en urban urtehave i gården. Med kartofler, krydderurter og måske en lille jordbærbusk. Små lykkebidder, som jeg vil glæde mig til at høste med Nola henover sommermånederne.
  • Besøge det smukke udsigtstårn i skovene ved Gisselfeld Kloster på Sydsjælland. Vi er kørt forbi det på afstand et par gange, når vi har skulle besøge min forældre, og som det tårner sig op over trætoppene, er der ingen tvivl om, at det er imponerende arkitektur, som afgjort er et besøg værd. 

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Vær hilset mandag! Håber I er kommet godt fra start, hvad end dagen byder på arbejde, studie, barsel eller noget helt andet. Solen er tilbage over København ovenpå en weekend, hvor den har glimret ved sit fravær. Og jeg kan altså ualmindeligt godt lide at starte en ny uge med solskin og blå himmel. Det giver lidt ekstra på overskudskontoen. Især på en morgen, hvor Nola bedyrede, at vi skulle op et stykke før klokken 6, og hvor Mads tog afsted på arbejde allerede klokken 7. Nu er hun heldigvis puttet til formiddagslur, og for nu lader jeg oprydning være oprydning og har istedet sat mig til rette med en kop varmt og min computer klar til en arbejdsstund her. I eftermiddag skal vi i svømmehallen med min veninde og hendes datter, og så bliver der forhåbentlig også tid til en stille stund på en bænk i solen. Og i aften. GAME OF THRONES! Uh, jeg er spændt på den kamp, som de foregående mange sæsoner har været en optakt til. Jeg har altså store forventninger til aftenens episode, og håber virkelig, at de bliver indfriet. 

Således har jeg udsigt til en ganske hæderlig mandag, og jeg håber, at ugen fortsætter på den måde. Der er i hvert fald gode planer i sigte, men det kommer jeg også lidt mere ind på, når jeg dykker ned i mine ønsker for maj på bloggen i morgen. For nu vender jeg lige blikket bagud og kigger tilbage på den forgangne uges rare stunder.

II Tænk hvis alle uger begyndte med en mandagsfridag. Og eftermiddagsvin i solen som selskab til de sidste side af virkelig god læsning II

II Som afslutning på en ualmindelig rar påskeferie, hentede vi sushi fra Letz Sushi, som jeg havde modtaget et gavekort til i en gave (reklame). Sindsygt lækkert. Og ovenikøbet med god samvittighed. Livet i verdenshavene er alvorligt under pres takket være klimaudfordringerne. Den kamp har Letz Sushi valgt at tage op, og de har derfor sat sig for udelukkende at servere bæredygtig fisk (og øko ris). Om få år vil man udelukkende servere dansk fanget fisk, og så er man i fuld gang med at elimenere al plastik i takeaway-emballagen. Det er god stil, og godt nyt for min sushi begejstring! 

II I mange år har jeg gået og set mig lidt sur på, at vi boede i en stuelejlighed. Indtil Nola kom, og jeg nu glæder mig over, at vi ikke skal forslæbe os op ad trapperne. Og så elsker jeg hvor stor glæde vi har af vores gård, som også er dejlig tæt på, når man bor i stuen. Glæder mig så meget til at kunne slippe Nola fri på et tæppe i gården II

II Smukkeste aftenstund på vores hjørne. April har virkelig gjort sig umage i år, og selvom jeg holder særligt meget af september, med den sprøde luft, knitrende blade og smukke farver, så kan en forårsmåned som april i den grad også noget II

II Min lille gavtyv. Altid i bevægelse og på vej et sted hen, og mængden af stillesiddende billeder af Nola er derfor forbavsende lille. Til gengæld er glimtet i øjet der altid, og det elsker jeg hende for II

II Jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, hvad jeg synes om den leasing aftale, man har indgået med Kina for at kunne bringe pandaerne til København Zoo. Om en 15 års leasingaftale for et dyr, der typisk bliver 10-20 år gammelt, er galt eller genialt. Men nuttet det er den altså, især når den solidt placeret på sin bagdel går ombord i sin bambusmenu. Det er anden gang jeg ser pandaerne nu, og begge gange har det været midt i spisetid. Et dyr med en solid appetit. Det kan jeg godt spejle mig i, haha II

II Søndagsmorgenmad på Babbo-Ria. Endelig lykkedes det, og det var så afgjort ventetiden værd. Deres egg benedict … Vanvittig godt! Og deres snurre. Endnu bedre. Jeg kommer igen! II

SØNDAGSSLØVSIND OG GARDEROBEFAVORITTER

STELLA NOVA BLAZER (lignende HER) II ARKET T-SHIRT II MUNTHE KJOLE II ARKET JEANS II BIANCO STRØMPE II SHOE THE BEAR SANDALER (lignende HER) II MARNI TRUNK TASKE II

Det er nærmest et under, at jeg er lykkedes med at få forfattet dette skriv, for det har altså ikke været min mest produktive dag. Dagen kom ellers godt fra start. Med en omgang hjemmetræning og derefter morgenmad på Babbo-Ria med to veninder. Derefter er det dog gået ned af bakke, og jeg har haft svært ved at tage mig sammen til noget som helst, selvom lejligheden roder, jeg har noget tøj, jeg skal have ryddet ud i og der er nogle sager til vores soveværelses-makeover, jeg skal have styr på. Der skal selvfølgelig være plads til at have sådan en off dag engang imellem, og måske især på en søndag, men i morgen ruller hverdagen jo igen, og når jeg er alene hjemme med Nola, er det altså begrænset hvor meget jeg får fra hånden, så jeg kan godt lide at gøre et ordentligt indhug på to-do’en i weekenden. Nåh, dagen er jo heldigvis ikke slut endnu. Tror vi vil trille en tur med Nola i klapvognen, når hun vågner fra sin middagslur, og forhåbentlig lidt frisk luft kan give lige den energi, jeg har brug for.

Indtil da bliver jeg på sofaen med computeren i skødet, med et halvt øje på det Billions afsnit, Mads har kørende på TV’et, og resten af opmærksomheden rettet mod computeren, som jeg satte mig med for at vise jer mit outfit fra forleden. Det var nemlig mere dét end en smøre om mit manglende søndagsoverskud, som indlægget her skulle handle om, haha.

Jeg er blevet virkelig glad for min nye stropkjole fra Munthe, som jeg flittigt bruger med en t-shirt og jeans under, indtil temperaturen for alvor er til bare ben. Og den anden dag i kombination med min Stella Nova blazer, sidste års skambrugte sandaler, som jeg glæder mig til endnu en sommer i, og et par fine strømper, fordi jeg altså nok må indrømme at være for kuldskær til at gå all in på sommertøj, så snart vejret bare nærmer sig 20 grader. Sok i sandal. Et look jeg med garanti også ville have forsvoret at hoppe i, apropos det her indlæg, men altså også nu glædeligt ifører mig. 

FREDAGSPOST

Godmorgen derude, glædelig fredag. Glædelig weekend-lige-rundt-om-hjørnet! 
Selvom weekendlængslen måske ikke er helt så udpræget som i andre uger ovenpå mandagens fridag for de flestes vedkommende, da er det nu alligevel meget rart at weekenden er over os. 

Og vi har et ganske overkommeligt program for de kommende dage. Når Nola er færdig med sin formiddagslur triller jeg med en mødregruppe-veninde i Zoo og spiser frokost med ungerne der. Vejret er jo helt perfekt til det og det er med at udnytte årskortet dertil. En herlig start på weekenden synes jeg. I aften skal vi bare hygge herhjemme og i morgen med, hvor Mads skal hænge ud med sin vin-loge. Heldigvis først sidst på eftermiddagen, så indtil da har jeg planer om at nå hen og træne og ellers bare ud og trille en lang familietur på Vesterbro og Frederiksberg med et håb om, at vejrudsigten, der pt lover lørdagsregn, ikke kommer til at holde helt stik. 

Søndag har jeg en morgenmadsaftale med to veninder. Vi forsøger os med Babbo-ria igen, som desværre havde lukket sidst vi havde en aftale der. Nu skal det være. Bagefter hjem forbi et vennepar og så videre til IKEA, hvor vi skal have købt lidt småting forud for en sommerhustur i næste weekend. 

Og jeres weekend, har I noget spændende på programmet? Ellers har jeg samlet en håndfuld weekendideer sammen til jer, som I skal være velkomne til at plukke fra.

  • Hvis vejrudsigten med regn fortsætter, kan du passende tage i biografen og se premierefilmen “Til vi falder” med Dar Salim i en af hovedrollerne. Traileren lover godt, og jeg vil gerne nå at få den set … hvis jeg da kan holde til at se en ulykkelig film, om et barn der mister livet. Åh.
  • Ingen forårsweekend uden også et væld af markeder i København at tage til, bl.a. plantemarked i Absalon, Loppemarked i Blågårdsgade, Veras Market, og et Liewood og Soft Gallery lagersalg i Nørrebrohallen. 
  • Skynde dig forbi din nærmeste magasin-dealer og køb nyeste udgave af Vores Børn, hvor seje Cathrine pryder forsiden. Ammende med sin nøgne søn i sine arme. Efter sigende første gang nogensinde at det syn er nået hele vejen til en forside. Om man er kernemålgruppen til magasinet eller ej, synes jeg det er så fint at støtte op om aftabuiseringen af ammebryster i det offentlige rum. 
  • Allier dig med Soundvenues store guide til de 25 bedste dokumentarer på Netflix lige nu og sæt dig godt til rette i sofaen klar til at lede dig underholde og uddanne. 
  • Halleluja, kinarullen er på vej til at blive hip igen. I Holbergsgade ligger Cholon by Lâm Lê. Her serveres kun kinaruller, og ifølge Politiken er de “usædvanligt gode, og man skulle da ikke være for fin til at snige sig til sådan en sprød størrelse fra den gyldne brønd i løbet af weekenden. 

EN UPDATE PÅ HVORDAN DET GÅR MED AT FLYTTE BABY PÅ EGET VÆRELSE

I var rigtig mange, der tog jer tid at spille ind med jeres erfaringer på mit indlæg om at få baby på eget værelse, og det var simpelthen så rart at læse. Ikke fordi der jo er et endegyldigt facit på, hvordan man bedst lykkes med at få baby på eget værelse, når tiden er rigtig, men fordi det som førstegangsmor er rart at få bekræftet netop hvor mange måder, der er at gøre tingene på, som alle er lige rigtige. Så tak fordi I altid er der med gode råd og erfaringer. Virkelig!

Derfor synes jeg også, det er på sin plads med en update på, hvordan det så gik med at flytte Nola på eget værelse. Vi besluttede nemlig at benytte påskeferien som anledning til at give det en chance, nu både Mads og jeg var hjemme og dermed kunne aflaste hinanden. Hele ideen med at flytte hende ind var ikke som sådan at slippe for hende i soveværelset, men derimod et forsøg på at se, om det at flytte hende på eget værelse kunne give hende og dermed os en mere rolig søvn ovenpå et par måneder med opvågninger hver anden til tredje time natten igennem.

Sidste tirsdag flyttede vi hende så derind. Jeg med halvklamme håndflader og et temmelig berørt mor-hjerte, for det føltes ærligt talt lidt grænseoverskridende pludselig at skulle undvære hendes vejrtrækning og puslen ved siden af mig om natten. Heldigvis gik det ok med at få hende puttet. Bevares, længere tid end det normalt tager mig i soveværelset, men efter 20 minutters tid hvor jeg helt skævvredet forsøgte at nusse og synge for hende henover tremmerne i sengen, overgav hun sig til søvnen, og jeg kunne liste mig ud af hendes værelse og ned i sofaen.

De følgende par timer inden vi selv gik i seng, var vi oppe hos hende én gang for at give sutten. Tåleligt! Og som vi også er vant til det fra soveværelset. Allieret med babyalarmen gik vi derfor selv i seng, spændte på natten, og hvad der ventede os.

Og det var en nat fuldstændig som vi kendte den, vi endte med at have. Med en del opvågninger, tab af sut, gråd og hjælp til at skulle finde tilbage i ryg eller sideleje efter at være trillet om på maven. Og ind imellem turene fra soveværelse til børneværelse følte jeg næsten ikke, at jeg fik lukket et øje. Men hun blev på værelset natten igennem, og morgenen efter var jeg både stolt over at vi gjorde det, men sad også med en følelse af at være slået lidt tilbage i mor-gamet, for søvnen havde hverken været mere rolig for Nola eller jeg. Nuvel, det kunne vi nok heller ikke forvente os efter første nat i helt nye omgivelser, så vi indstillede os på at prøve en nat mere.

Nat to skulle dog vise sig at være endnu mere urolig end første nat. Med opvågninger engang i timen fra hun blev puttet og indtil midnat. Ved midnatstid var Nola ret ulykkelig, og jeg lykkedes kun med at få hende til at falde til ro med brystet. Hun faldt i søvn i mine arme, men hver gang jeg lagde hende tilbage i sengen, vågnede hun igen og fortsatte gråden. Efter at have brugt en time på den måde kapitulerede jeg, og hun kom med ind i soveværelset, hvor vi langt om længe faldt til ro, og fra klokken 2 til 6 sov hun lydløst ved siden af mig.

Tredje gang er lykkens gang, tænkte vi, og selvom vi efterhånden var ret modløse og helt enormt trætte, blev vi enige om at give det en sidste chance. Torsdag endte vi dog med at komme hjem senere end normal puttetid, og Nola var derfor faldet i søvn i bilen på vej hjem. Hun blev noget ked af at blive vækket, da bilen stoppede og hun blev løftet ud af autostolen, og for ikke at gøre ondt værre og først dér skulle hele møllen igennem med at putte på eget værelse, blev vi enige om, at hun kom ind og sov imellem os i dobbeltsengen. Hun faldt i søvn stort set med det samme, og sov uforstyrret indtil vi gik i seng et par timer efter.

Her blev det dog tydeligt, at løsningen med at sove i dobbeltseng ikke fungerede, for natten var urolig med mange opvågninger, og Nola manglede sin egen seng ved siden af til at have mere plads at boltre sig på.

Fredag var vi så tilbage hvor vi startede efter en nat i soveværelset. Skulle vi fortsætte kampen for en nat mere på eget værelse, eller skulle vi kapitulere og flytte sengen ind til os? Det var et svært kald, for havde vi virkelig prøvet nok? Eller skulle jeg lytte til mavefornemmelsen der sagde mig, at det ikke var rette tidspunkt med eget værelse? Mads endte med at beslutte det sidste for os, hvilket jeg var lettet over, fordi det nok også var hvad jeg håbede på. Således endte hun tilbage i egen seng i vores soveværelse efter to knap så succesfulde nætter på eget værelse.

Til gengæld er nætterne i soveværelset på mirakuløs vis forandret sig til det bedre. Siden fredag har vi nemlig været inde i et rytme, hvor Nola først vågner og vil have mad 3 timer efter hun er blevet puttet. Efter mad falder hun hurtigt i søvn igen, vågner derefter igen ca 3 timer efter for en omgang natmad, for så at sove i 5 timer kun afbrudt af en gang eller to hvor hun skal have sutten, hvorefter hun så er klar til at stå op klokken 7. Således er de 6-7 amninger jeg ellers længe stadig har ligget på takket være de mange opvågninger om natten, pludselig skåret ned til 4, hvoraf de 3 af dem godt nok ligger mellem klokken 19:45-02, men det kan jeg absolut godt leve med, fordi jeg stadig rammer den dybe søvn imellem afbrydelserne. 

Hvad der har gjort at nætterne pludselig er vendt til det bedre, har jeg ingen anelse om. Måske blev Nola så afskrækket ved udsigten til eget værelse, at hun besluttede at arte sig i soveværelset? Nok ikke. Faktum er blot, at vi lige nu sover bedre, end vi har gjort længe, selvom vi er tilbage i vante setup.

Har jeg så lært noget af forsøget med at flytte Nola på eget værelse? Ja. At det skal føles rigtigt både i maven og hjertet, før vi igen forsøger os med eget værelse. Ikke blot se rigtigt ud på papiret. Jeg skal nemlig passe på med at skele for meget til, hvad andre siger og gør, men istedet stole på at jeg kender mit barn bedst, og derfor også kan mærke, når tiden er rigtig til det skifte. 

Læringskurven som førstegangsmor er stadig stejl, men jeg vælger at tro på, at rigtig mange udfordringer med tiden helt løser sig selv uden at de skal gøres til en kamp, der ikke føles rigtig.