OOTD: SOMETHING OLD, SOMETHING NEW

p8270015p8270033 p8270043

KAN INDEHOLDE REKLAMELINKS: II BLUSE H&M (gammel, men lignende HER) II NEDERDEL H&M (gammel, men lignede HER) II SNEAKERS PUMA II TASKE H&M (udsolgt) II

Selvom jeg ikke helt er nået i mål med ideen om et shoppestop i august (hvordan jeg klarede det, løfter jeg sløret for, når jeg i weekenden udgiver mit shopperegnskab), så har jeg alligevel gjort en indsats for at få brugt nogle af de ting i garderoben, som jeg ellers ikke har på så ofte. Det er outfittet her et ret godt eksempel på. Forleden var jeg nemlig iført en gammel flæsebluse og en plisseret nederdel, som begge er fra H&M. Begge var ting, jeg havde overvejet at skulle have med på weekendens loppemarked, men jeg udfordrede mig selv til at prøve dem af i et outfit istedet, og jeg synes faktisk det fungerede ret godt. Det var også første gang jeg havde min grågrønne sneakers fra Puma på, som ellers blev købt tilbage i juni måned. Ved ikke rigtig, hvorfor de ikke er kommet på før nu, for de er sindsygt rare at have på og jeg synes faktisk, at de gør sig ret godt som kontrast til et ellers ret klassisk outfit.

Jeg tror, at jeg vil lade outfittet her være en påmindelse om, at jeg også den kommende måned skal prøve at udfordre mig selv, til at komme lidt bredere rundt omkring i garderoben. Det er vel omtrent kun 10% af mit tøj, som er ofte i brug, og det gad jeg godt gøre op med. 

Jeg er egentlig lidt nysgerrig på at høre, hvordan det står til ude i jeres garderobe? Får I brugt det meste af jeres tøj, eller I er ligesom mig forfaldne til at lade det samme tøj gå i rotation?

GAVER DER ER EN 29-ÅRIG VÆRDIG

foedselsdagsoenskerKAN INDEHOLDE REKLAMELINKS: II 1 VASE KÄHLER II 2 YOGAMÅTTE MOSHI MOSHI MIND II 3 HOT YOGA HÅNDKLÆDE MOSHI MOSHI MIND II 4 ALKOHOLFRI GIN SEEDLIP II 5 MULTIOLIE ECOOKING II 6 BH ARKET II 7 TRUSSER ARKET II 8 STRIBET BLUSE NØRGAARD  II 9 SILKETOP ARKET II 10 BOG STILLEBEN II 11 H2O SENSIBIO MICELLARE BIODERMA II 12 GAVEKORT STILLEBEN II 13 TRÆNINGSTOP SAYSKY II 14 STRØMPER MISSONI II 15 KAKTUS SNOW GLOBE COOLSNOWGLOBE II

Om 13 dage fylder jeg 29. Og jeg er typen, der stadig glæder mig på den der sommerfulge-i-maven agtige måde over at have fødselsdag. I år går jeg all in på fejringen, og har således tre fødselsdagsfejringer i vente. Én for hele familien, én for fire gode venner og Mads og én for alle mine veninder. Derfor er jeg også gået igang med at samle nogle fødselsdagsønsker sammen. Og det har jeg heldigvis ikke særligt svært ved. Som min mor tørt konstaterede, da jeg igår sendte hende mine ønsker, “så er det jo godt at have lidt at vælge imellem”. Ja ja, jeg kommer i hvert fald ikke til at gå ned som hende der påstår, at hun ikke mangler noget, haha. 

På ønskelisten står indtil videre den fine grønne unico vase fra Kähler. Den ville klæde vores lejlighed med vilde blomster i. En yogamåtte og et hot yoga håndklæde er også kommet på listen. Jeg har de seneste 3 måneder gået til hot yoga i Senses, og den rutine har jeg tænkt mig at fortsætte i, og noget ordentligt udstyr må der derfor til, og Moshi Moshi Mind laver i min optik noget af det fineste af slagsen. Min almindelige træningsgarderobe er også efterhånden lidt forsømt – det er bare som om, det ikke er helt lige så sjovt at købe træningstøj, som det er købe nyt til hverdagsgarderoben?! – så på ønskesedlen står bl.a. at par nye tights og så den her fine prikkede top fra Saysky

Jeg elsker en fredags gin&tonic – og en lørdags en af slagsen for den sags skyld, men af og til harmonerer lysten til G&Ts ikke altid med ønsket om også at undgå de mest overflødige flydende kalorier og desuden bevare træningsrutinen, og derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve den nye alkoholfrie gin fra Seedlip, som efter sigende skulle smage næsten identisk med rigtig gin. 

Lækkert og pænt undertøj er den ultimative forkælelse, og den slags kan jeg altid finde plads til på ønskesedlen. Sættet her fra Arket ser fint og blødt ud. Silketoppen fra Arket ville også klæde min undertøjsgarderobe. Klassiske striber i garderoben fungerer også altid, og jeg er klar til at gøre plads til de ikoniske bluser fra Nørgaard på Strøget igen. Aller helst i den grønstribede version. Til efteråret og vinter gad jeg også godt kunne kunne bruge fine printede og glimtende sokker i mine sneakers og støvler, og de her fra Missoni er altså for pæne til ikke at komme på ønskesedlen.

Genopfyldning af skønhedsfavoritterne er der også altid anledning til, og på min ønskeseddel i år står bl.a. multiolien fra ECOOKING og micellare vanden fra Bioderma

Sidste punkter på ønskesedlen er forbeholdt ønsker til lejligheden. Dem kan jeg nemlig også altid finde masser af, og i år står der bl.a. en af de seje snow globes fra Coolsnowglobes, gavekort til Stilleben og pæne coffee table books, fx denne her

NYE SKØNHEDSRUTINER MED ECOOKING

PRODUKTERNE ER MODTAGET TIL TEST AF BILLIGVOKS.DK

vsco-photo-1 vsco-photo-2INDEHOLDER REKLAMELINKS: II MULTI OLIE ECOOKING II ØJENCREME ECOOKING II 

Da vi i tirsdags kom hjem fra ferie ventede der en glædelig overraskelse på dørmåtten. De ECOOKING produkter, som jeg havde fået lov at teste, var nemlig dukket op, og eftersom min vante øjencreme var løbet tør lige op til ferien, og det samme med min bodyoil, blev begge sager straks taget i brug. Men inden jeg kommer med min dom, vil jeg lige fortælle lidt om ECOOKING til de af jer, som ikke kendte til dem i forvejen (jeg gjorde fx ikke).

ECOOKING er en dansk hudplejeserie, hvor fokus er på naturlige og økologiske ingredienser. Faktisk så naturlige, at de fleste af ingredienserne kan bruges i madlavningen, og dén tanke kan jeg rigtig godt lide. At det, jeg kommer udvendig på min hud, ligeså godt kunne være indtaget indvendigt. 

Indpakningen på produkterne er fin og ærlig. Dét der står, er det du får. Og det er en anden af grundtankerne ved ECOOKING, som jeg er fan af. Jeg er garanteret ikke den eneste, som helt kan miste pusten, når man står i butikken og kigger på udvalget af dagcreme og det ene produktnavn efter det andet virker til at være med i en konkurrence om, at finde på det mest kunstfærdige navn. Min nuværende dagcreme fra REN hedder fx Evercalm Glocal Protection Day Creme. Ikke videre gennemskueligt, og det sætter jeg pris på, at ECOOKING forsøger at gøre op med.

Og lever produkterne så op til de klare visioner og den lovende indpakning?

Ja. Indtil videre i hvert fald.

Nu er det selvfølgelig sjældent, at man oplever mærkbare forandringer efter blot få ugers brug af et nyt skønhedsprodukt, men jeg kan sige så meget, at jeg kommer til at fortsætte med både multiolien og øjencreme, til de er tømt, og det er altid et godt tegn. 

 Multiolien, som kommer i både 10, 100 og 500ml, er, som navnet antyder et multiprodukt, der kan anvendes både som ansigts- og kropsolie, som hårolie og som makeupfjerner. Jeg bruger den hver morgen under min dagcreme, og så bruger jeg den på benene, og til begge formål er den glimrende. Min hud føles blød og gennemfugtet, og så synes jeg at kunne fornemme, at min hud i ansigtet har fået lidt mere glød, efter jeg er begyndt at bruge den. 

Øjencremen bruger jeg hver aften inden jeg går i seng, hvor jeg dupper lidt på omkring både under og over øjet. Cremen er ikke så fed, som de øjencremer jeg ellers er vant til, men den påstår at kunne mindske fine linjer og mørke rander under øjnene, så jeg er glæder mig til at se, om jeg kan se en tyderligere forskel om yderligere et par uger. Den lette konsistens gør, at cremen hurtigt trænger ind, og får huden omkring øjnene til at føles fugtet og opfrisket. 

Begge cremer kommer i en praktisk beholder med pumpe, så det er nemt at dosere mængde. Som I nok kan fornemme, er jeg indtil videre ret positivt stemt over for ECOOKING, og jeg overvejer faktisk, at klikke deres en serum og multibalm hjem derfra, som jeg også har læst rigtig godt om.

Sig endelig til hvis I har spørgsmål til de produkter, jeg har anmeldt. 

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Jeg er ved at være nået til vejs ende på mandagen, og forude venter bare et par timers arbejde med bloggen og sæsonfinale på Game of Thrones. En ganske glimrende start på ugen med andre ord, og der for en gangs skyld ikke skyggen af mandags blues her. Tror også overskuddet bliver holdt lidt sammen af, at jeg har haft en virkelig god og rar weekend fyldt med afslapning, hygge, god mad (og meget af den) og selskabet af flere af mine yndlingsmennesker. Nuvel, at vi indtil videre har fået den lune sensommer, som jeg havde håbet på, skader heller ikke. Snuppede en løbetur rundt om søerne efter arbejde, og det var så skønt at kunne løbe afsted i bare arme og shorts og stadig blive varmet igennem af solen. Lad det fortsætte længe endnu! Eller i hvert fald bare til og med den 17. september, hvor jeg altså håber på, at kunne holde fødselsdag i vores gård. Fingers crossed. 

Nåh, men inden jeg sætter mig til rette med Mads og dyner i sofaen, klar til GoT finalen, så er det blevet tid til en anden rar mandagstradition. Tilbageblikket på sidste uges rarheder. Sæt igang!

img_3700II Tænk sig at det kun er under en uge siden, at min morgenudsigt så sådan her ud. Jeg elsker mit Vesterbro, men den her udsigt ville jeg altså ikke have noget imod at stå op til hver morgen! II 

img_3727II Torsdag begav jeg mig – ligesom resten af København og alle byens bloggere – ud på Selinevej for at gå ombord i marken med pluk-selv-blomster. Sådan et fint initiativ fra Københavns kommune! II

img_3728II Fredag morgen tog vi forskud på weekendglæderne, og nød et overskudsmorgenbord i anledning af, at det var Mads’ sidste rigtige feriedag. Morgenbordet består næsten altid af blødkogte æg, grape med mynte, boller med ost og et eller andet snasket. Aller helst en frøsnapper eller thebirkes. Og så selvfølgelig weekendaviser. II

img_3738II Lørdag havde vi ingen planer, men vejret var godt, så vi besluttede os for at runde Carlsberg, hvor fejringen af deres 170 års fødselsdag løb af stablen. Phlake gav gratis koncert på tennisbanerne og det endte med at være en helt perfekt spontan eftermiddag II

fullsizerender-1II Det tror jeg også, at Mads syntes, for hans tømmermænd blev plejet af sådan en omgang her. Jeg var tømmermændsfri, men derfor kan man jo godt sympatispise en burger. Det har da aldrig skadet nogen, haha II

img_3750II Som jeg startede med at skrive, så har jeg virkelig spist godt i weekenden. Lørdag aften hentede vi (og med vi, mener jeg Mads, for det er sådan arbejdsfordelingen er herhjemme) sushi hos Kato sushi, som er blevet en ny sushifavorit. Sindsygt lækker sushi og meget bedre værdi for pengene sammenlignet med fx Sticks & Sushi, som vi ellers har været forfaldne til II

img_3757II Søndag loppede jeg den med mine veninder Nicoline og Kristina på Gentofte loppemarked. Foruden en lille byge tidligt om morgenen, strålede solen fra en næsten skyfri himmel det meste af dagen, og jeg gik derfra med bedre salg, end jeg havde turde håbe på. Med andre ord var det afgjort værd at stå op kl 5 en søndag morgen for 😉 II

vsco-photo-1II Søndagsgodter og blogskriveri. Perfekt makkerpar. Bland selv slik er min ultimative guilty pleasure, og jeg spekulerer lidt på, om der mon nogensinde kommer en dag, hvor jeg ikke har den mindste smule lyst til det?! II

ARKET ER ONLINE + 20% RABATKODE

hm-arket-rabatkodeLINKS: II 1 JUMPER II 2 MERINO CARDIGAN II 3 JEANS II 4 BH II 5 TRUSSER II 6 MERINO BLUSE II 7 SLINGBACKS II 8 NEDERDEL II 9 LUREX SOKKER II

Jeg er formentlig ikke den eneste, der har ventet spændt på at se, hvad H&M’s nye søsterbrand ARKET har at byde på. Og nu er det her, arket har lagt til, om man vil. Kollektionen er online nu og på fredag åbner deres første butik på Købmagergade i København K. Butikken ligger faktisk i stueetagen der, hvor momondo også har kontor, så jeg har kunne følge lidt med i byggeriet fra start, men er nu aligevel også lidt spændt på at komme ind og se butikken.

Til en start har jeg taget et kig på de styles, som allerede er kommet online, og mit umiddelbare indtryk er, at det minder meget om Cos. Lidt mere skarpkantede snit i en lidt højere kvalitet end vi er vant til fra H&Ms eget brand; fx bluser i merinould, slingbacks i ruskind, silkeskjorter osv. Og jeg har det nok også lidt med ARKET, som jeg har det med COS. Det meste er lidt for specielt og figurløst til min smag, så det bliver nok ikke her, at jeg fremadrettet kommer til at gøre flest af mine indkøb. Til gengæld har de nogle virkelig fine og klassiske elementer imellem, som er bud på gode investeringer til basisgarderoben – det er mine favoritter, jeg har samlet i indlægget her – som er værd at kigge nærmere på. 

Jeg skal i hvert fald se nærmere på både undertøjet, deres merinouldsbluser (winter is coming) og deres jeans.

Mens vi venter på, at den fysiske butik slår dørene op, lokker ARKET med 20% rabat på dit første onlinekøb med koden ‘welcome‘. Det er da et åbningstilbud, der er noget ved!

Hvad synes I om det nye mærke?