II STELLA NOVA BLAZER (lignende HER) II MADS NØRGAARD BLUSE II MUNTHE KJOLE II ARKETJEANS II CECILIE BAHNSENSANDALER II VRS TASKE II MAANESTENHÅRSPÆNDE II
Det er nogle store spørgsmål vi har oppe at vende for tiden. Sådan nogle der på mange måder definerer vores liv, hvor vi er lige nu. Spørgsmålet om bryllup, bolig og baby. Alt er det oppe at vende i luften, men som jeg skrev i mit indlæg forleden, er tankerne ved at finde på plads. Heldigvis. For det trænger vi virkelig til. Det har været drænende at have usikkerheden om brylluppet hængende over hovedet. Ikke vide om vi skulle fortsætte planlægningen eller ej. Og dernæst, hvis ikke brylluppet blev, skulle vi så handle på sommerhuset?
Som udsigten til, om vi kunne holde vores drømmebryllup forblev uklar, begyndte vi for en måneds tid siden at handle aktivt på sommerhusjagten. Siden da har vi brugt timer på at kigge salgsannoncer, været afsted og se et par håndfulde huse, forgæves forelsket os i tre af dem, og budt på ét hus. Blot for at se også det blive solgt til anden side. For at være ærlig tror jeg lidt, at vi havde håbet på, at vi kunne lykkes med at finde det helt rigtige sommerhus, og så lade det være den tungtvejende grund til, at vores septemberbryllup ikke blev til noget, nu vi selv har svært ved at træffe beslutningen. Især jeg har til det sidste håbet på, at det ikke blev nødvendigt. Håbet på, at vi på mirakuløs vis kunne få lov at holde festen, præcis som vi har forestillet os den.
Men håbet er endegyldigt slukket nu. Der bliver ikke noget septemberbryllup for vores vedkommende i denne omgang. For selvom det efterhånden ser ud til, at det godt kan lade sig gøre at samle det antal gæster, vi har inviteret (et par af 80), så bliver det med størst sandsynlighed ikke uden forholdsregler. Vi vil stadig skulle opfordre til at undgå kys og kram, at der vil skulle holdes afstand dagen og aftenen igennem, og vi skal tage særlige forholdsregler i forhold til hygiejne. Ingen af de ting rimer på den bryllupsfest, vi drømmer om, og vi er kommet frem til, at vi ikke har lyst til at gå på kompromis. Til det betyder dagen og omstændighederne for vores fest for meget. Jeg er så ked af det, som jeg skriver dette. Som jeg siger det højt over for mig selv og jer, at vi ikke alligevel ikke skal giftes til september. Erkendelsen er svær, men jeg håber, at vi om lidt tid, når beslutningen endeligt er sunket ind, føler lettelse. Og fornyet mod på tiden der kommer, også selvom det måske ikke bliver som sommerhusejere helt så hurtigt, som vi havde håbet på.
Vi kigger stadig. Hver dag. Vi er tilmeldt køberkartotek hos alle mæglerne. Men markedet er svært. Udbuddet af huse er det laveste i 10 år, efterspørgslen enorm takket være klimabevidsthed og Corona-krise og handlerne bliver derfor lukket med store overbud på prisen. Der kan vi ikke være med. Eller rettere, der vil vi ikke være med. Vi er ikke villige til at lægge flere hundrede tusinde kroner oveni, da vi også tænker, at prisen på sommerhuset er sat som den er af en årsag. Endnu en kold klud i ansigtet føles det som. Intet bryllup, intet sommerhus. Til gengæld er der baby. Snakken om en lillebror eller lillesøster til Nola. Et nyt kapitel som forhåbentlig er lidt mere op til os at styre end brylluppet og sommerhuset har vist sig at være. Vi har hele tiden vidst, at vi ville gå igang med at blive gravide, som vi kom på den anden side af brylluppet, men nu hvor det bliver udskudt på ubestemt tid, er der måske ingen grund til at vente?
Det er her, vi er landet. Enige om, at brylluppet bliver udskudt, efter al sandsynlighed til 2022 (tænk en fest vi skal have, når den har været tre år undervejs, siger jeg til mig selv). Enige om, at fortsætte vores sommerhussøgen, omend finde ro i tanken om, at det nok ikke bliver denne sommer. Enige om, stille og roligt at gå igang med at blive gravide. 2020 bliver afgjort ikke, som vi havde forestillet os, men jeg tror på, at det hele nok skal ende lykkeligt alligevel ♥
Tankerne om vores septemberbryllup fylder rigtig meget for tiden. Og desværre ikke på den måde, vi havde håbet på. Igår græd både Mads og jeg lidt over det. Tårer over den forventningsfulde glæde, der er taget fra os, når alt vi drømte om for tiden lige nu, var at svæve rundt i vores bryllupsbobbel. Hygge os med at få de sidste detaljer på plads, og ellers blot glæde os over, at vi har planlagt præcis den dag med hinanden og vores kære, som vi drømmer om. Sådan skulle det have været.
Men lige som så mange andre, der her i forårs og sommermånederne har været nødt til at udskyde deres bryllup, står vi nemlig med de samme tanker. Tanker om, hvorvidt det overhovedet er muligt at holde det bryllup, vi drømmer om, bare fem måneder ude i fremtiden? Et bryllup uden restriktioner og forbehold. Et bryllup, hvor vi ikke skal tænke over social distancering dagen igennem. Vi er i syv sind. Jeg kan mærke på Mads, at han ikke tror på det. At han ikke ser det som sandsynligt, at Danmark er åbnet op til en sådan grad, at vi kan få lov at holde vores kærlighedsfest for vores 80 familiemedlemmer og venner. Jeg er lidt mere håbefuld. Nok mest af alt fordi jeg gerne vil være det. Siger til mig selv, at der stadig er længe til september, selvom sandheden nok er, at med den forsigtighed vi naturligvis skal genåbne Danmark med, er fem måneder ikke lang tid.
Jeg kan mærke, at tvivlen omkring vores dag har taget pusten fra mig. Den har stjålet lysten til få tjek på de sidste detaljer, til at sende invitationer ud og vælge pynt. Jeg føler, at det kun vil gøre ondt være at være nødt til at aflyse, jo mere og mere virkelig dagen bliver.
Vores gode venner, der skal giftes i august, har stort set allerede besluttet at udskyde. Kære Ditte, der var endt med at flytte deres bryllup til den 19. september, som også er vores dato for brylluppet, har besluttet at aflyse. Det gør selvfølgelig indtryk på vores beslutning også. For mens vi ikke kan forvente, at myndighederne allerede nu ved, om vi kan holde vores bryllup til september eller ej, så er det kun vores omgivelser vi kan spejle os i. Hvad gør andre omkring os med lignende fester? Og med den spejling er der indtil videre ikke meget håb at komme efter. Vi kigger på hinanden med tårer i øjnene, og venter blot på at nogle træffer en beslutning for os, inden vi selv er nødt til at gøre. Forventningens glæde er så fin, men ikke når man ikke ved, hvad man skal forvente.
At holde et septemberbryllup har været min drøm, så længe jeg kan huske. Der kommer flere september-måneder, selvfølgelig. Men vi tænker også over en lillebror eller lillesøster til Nola, og havde besluttet at gå igang efter brylluppet. Jeg ikke har lyst at være gravid eller ammende til vores bryllup, og vi vil derfor ikke gå igang med at prøve inden. Festen skal være vores og ikke begrænset af, at mit hjerte er delvist et andet sted. Men vi vil heller ikke vente for evigt på at blive gravide, så hvis vores bryllup ikke bliver i år, bliver det ikke før på den anden side af barn nummer to. Og så går der immervæk nemt nogle år, hvis ikke biologien lige flasker sig, som man håber.
Bryllupsdrømmene føles lige nu som om de hænger i en tynd tråd …
Jeg ved det godt, banaliteten i at snakke brudesko, når verden udenfor lige nu føles som alt andet, end den plejer. Men måske netop derfor, at timingen til at snakke bryllupsplanlægning er oplagt. Som en lille virkelighedsflugt. En tanke til september, hvor vi forhåbentlig for længst har lagt Corona-krisen bag sig, og tiden nu føles fjern og uvirkelig.
At være isoleret inden for hjemmets fire vægge, giver nemlig mere tid til fritid foran computeren end hvad jeg har været vant til, og således har jeg de seneste dage søgt nettet rundt efter inspiration til mine brudesko. Jeg synes det er svært, fordi jeg ikke har en helt klar ide om, hvordan jeg ønsker, de skal se ud.
Jeg er dog nået frem til, at hælen ikke skal være alt for høj. Helst bare 7 cm, så jeg forhåbentlig kan holde dem ud hele dagen, og med åbent kig til enten tå eller hæl for et let og luftigt udtryk. Fem fine bud har jeg indtil videre set mig lun på. Disse fem, som jeg alle synes kunne vær smukke kandidater til en brudesko. Feminine, elegante og ikke alt for klassiske.
I spørger mig ofte, om jeg ikke vil dele noget mere ud af vores bryllupsplanlægning. Og det vil jeg gerne. Jeg ville bare gerne være så langt i vores planlægning, at de store rammer var på plads, og at vi var godt på vej med alle de små detaljer. Hvilket vi er nu. Faktisk er vi så godt med, at de ting vi mangler, efterhånden godt kan tælles på et par hænder. Det føles godt, og overkommeligt. I hvert fald indtil nu. Der skal helt sikkert nok komme periode med svedige håndflader og en lettere panisk stemning, og derfor nyder jeg bare det overskud der hersker lige nu.
Vi er endt med en bryllupsfest, hvor vi skal stå for alting selv. Ikke at vi skal udføre det hele selv, det har vi valgt at betale os fra, men hvor vi selv skal sammensætte alle de elementer der skal indgå i dagen, og det er altså noget af en bryllups to-do liste at holde overblik over, skulle jeg hilse at sige. Men i indlægget her giver jeg en status på de overordnede punkter på listen, og så glæder jeg mig ellers i den kommende tid til at snakke meget mere bryllup, som vi kommer tættere og tættere på dagen. 19.09.20. Snart bare seks måneder igen ♥
Invitationer
Selve invitationerne til brylluppet har vi (læs: jeg – vi har en klar arbejdsfordeling, og det her punkt står jeg sjovt nok for) ikke helt tjek på endnu. Men det er med fuldt overlæg, for vi har nemlig istedet sendt save the dates ud for at vinde os lidt mere tid til at få tjek på alle detaljerne omkring brylluppet, og derefter kunne sende de rigtige invitationer ud.
Vores save the dates endte jeg med at designe selv i Photoshop med udgangspunkt i to templates, jeg havde fundet på Etsy, og resultatet er blevet præcis, som jeg håbede på. Der er så mange fine udgaver både hos Etsy, optimalprint, og Minted, og det bliver også her, jeg starter jagten, når vi inden længe skal have tjek på selve invitationerne.
Til at sende både save the dates og invitationer har jeg fundet nogle fine naturfarvede kuverter og nogle guldglimmerhjerter, som lige er prikket over i’et for en æstetiker som jeg. Begge dele er fundet hos grafical.
Kirke
Vi skal vies i Garnisonskirken på Sankt Annæ Plads, hvor vi har et virkelig godt indtryk af præsten, og som føles som det helt rigtige sted til at danne rammen for vores ‘ja’.
Mange har spurgt, om vi skal giftes i kirke, eller noget andet, og vi har aldrig været i tvivl om, at det skulle være i kirken. Ikke fordi nogle af os er specielt troende, men jeg synes kirken er sådan et smukt rum, og jeg kan godt lide traditionen og de værdier, der bliver italesat forbundet med den kirkelige vielse. Så det er det rigtige valg for os.
Venue
Efter min guide til 15 steder at holde bryllup i København var I mange der gættede på, hvilket ét af stederne der mon var vores venue. Der var dog ingen der ramte plet, og det var jeg faktisk glad for, eftersom vi bevidst er gået efter et sted, som ikke ret mange kender. Hvilket var en svær øvelse, eftersom de mest oplagte bryllups venues i København også er ret brugte, og således er steder, mange i forvejen har været til et bryllup.
Men det lader ikke til at være tilfældet med vores sted. Vi skal nemlig holde det i Copenhagen Food Space. Et råt lokale i Københavns kødby, bare 700 meter fra hvor vi bor. Vi drømmer om et uformelt bryllup med højt til loft. En afspejlning af den hverdag, vi har på Vesterbro, som vi elsker. Med masser af plads til at danse og hvor rammerne ikke er for klassiske. Alt det får vi i Food Space, og efter at have forbi endnu engang for et par uger siden for at få tjek på bordopstilling, er vi endnu mere sikre på, at det her er det rigtige sted.
Vi har en virkelig fin dialog med stedet, og overvejede også længe at hoppe på den bryllupspakke, de tilbyder. I sidste ende besluttede vi dog kun at gå med ren lokaleleje og derudover stå for at sammensætte en bryllupspakke selv, da vi gerne ville kunne præge alle detaljerne.
Fotograf
Lige det her punkt har vist sig at være meget sværere at komme i mål med, end jeg havde regnet med. Jeg har skrevet til et væld af fotografer, men er endnu ikke lykkedes med at finde en, der har vores dato ledig. Fotostilen vi går efter er á la Storybook Studio, Wedding Stories eller Carolina Segre (ingen af dem er desværre ledige).
Hvis I har nogle gode tips i den retning, så del endelig ♥
Borddækning
Vi kommer til at køre langborde med plankeborde fra Nordbord, og så regner jeg med, at vi booker stolene hos Fyens Serviceudlejning, der er virkelig skarpe på pris.
Til selve borddækningen har vi allieret os med evigt dygtige A Table Story. Dem brugte vi også til Nolas fødselsdag, og jeg har sådan et godt indtryk af dem. Dialogen og servicen fra dem er helt i top, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi ender med et fantastisk udtryk, der passer perfekt til de rå rammer.
Også blomsterne til bordene kommer A Table Story til at stå for sammen med deres florist Anne-Katrine. Vi går efter et udtryk med vilde markblomster.
Oppyntning
To-do’en med oppyntning er vi heller ikke helt nået til endnu, men jeg har en nogenlunde klar ide om, hvad der skal ske. Og det gode ved at skulle holde det i et råt lokale i Kødbyen er, at lokalet i sig selv bærer en stemning og en stil. Således er behovet for at pynte op slet ikke så stort, som jeg først havde regnet med.
Udover at gøre et stort nummer ud af et dække nogle lækre borde er planen derfor at holde det øvrige pynt rimelig simpelt, og istedet efterlade plads til, at rummet i sig selv kan træde karakter. Men når det er sagt, glæder jeg mig selvfølgelig til at nørde bryllupspynt, og især den del, skal I helt sikkert nok komme til at høre mere om.
Mad
Vi har allieret os med kok Nikolaj Skadborg, som vi har hørt godt om fra en veninde, til at stå for maden. Vi har valgt en family style servering, som passer godt til de uformelle rammer og langbordsmiddagen. Snacks der bliver serveret inden selve middagen, tre lækre serveringer og til sidst petit four.
Bryllupskage skal vi også have, men ikke i den klassiske forstand, da hverken Mads eller jeg er til den klassiske bryllupskage. Istedet er vi i dialog med Birkemosegaard Køkken, som laver nogle smukke og simple sommerkager. Planen er, at kagen skal serveres efter vielsen, men vi mangler lige at få en detalje omkring noget praktik efter kirken og inden fest på plads, inden jeg føler mig helt sikker på den del.
Drikke
Endnu et punkt, vi ikke er helt i mål med, men som vi skal have tjek på snarest. Drikkevarerne. Fra champagnen til bryllupskagen, vin til maden, og de efterfølgende drinks. Vi har droppet bartendere for at spare lidt i budgettet, og er enige om at gå med en løsning med færdigblandede cocktails. Vi skal bare lige lande på den endelige model.
Musik
Vi har prioriteret at have et liveband til at stå for musikken. Klart en dyrere løsning end at gå med en dj, men vi synes også bare at et band kan noget helt særligt i forhold til at samle et dansegulv. Vi har valgt et band, der også spillede til nogle venners bryllup sidste år, og de var så mega gode. Glæder mig vildt til de skal spille op til vores fest også.
Bandet skal spille fra brudevalsen og indtil klokken cirka 04, og derefter har vi forberedt en playliste vi selv kan spille fra et anlæg til de potentielt sidste timer.
Kjole og jakkesæt
Min kjole har jeg, som I måske husker, allerede fundet, og for hver gang jeg ser billeder af den, glæder jeg mig bare mere og mere til at skulle have lige præcis dén på. Jeg fandt den til min anden prøvning hos VintageGirl, som jeg kun på det varmeste kan anbefale at man kigger hos, er man på brudekjolejagt. Et smukt udvalg af både secondhand og nye kjoler, og i prisklasser hvor langt de fleste kan være med. Og bare lige for en god ordens skyld, så er det selvfølgelig ikke kjolen på billederne her som er KJOLEN. Den holder jeg mig privat indtil på dagen.
Det næste jeg skal have tjek på er mine brudesko, og om det bliver nødvendigt med en lille taske og noget at have udover kjolen, hvis vejret er til den kølige side, når vi skal fragtes fra a til b. Tasken håber jeg lidt at kunne undgå, fordi det blot er flere penge i et i forvejen presset bryllupsbudget, men en jakke eller lignende tænker jeg kan være givet godt ud, nu vi trods alt er i midt september.
Mads har endnu ikke købt jakkesæt – eller smoking. Han har nemlig ikke helt besluttet, om han skal det ene eller det andet. Han ved dog, at han gerne vil købe det hos Troelstrup, som han er rigtig glad for at komme hos os. Var han ikke endt der, ville han nok have kigget hos Mond of Copenhagen, der laver skræddersyede jakkesæt, som er til at betale. Og som det i øvrigt er to virkelige dygtige herrer, som jeg har går i folkeskole med, der står bag.
Hår og makeup
Jeg vil gerne have hjælp til mit hår og makeup på dagen, fordi jeg ikke selv er særligt god til det, og gerne vil føle mig ekstra særlig på vores bryllupsdag. Jeg har været i snak med en stylist, men hvor kemien ikke helt var der, så jeg er stadig på udkig efter det rigtige match. Så hvis I har nogle gode ideer, må I endelig gerne tippe mig.
Vielsesringe
Ringene har vi også tjek på, og fik det faktisk samme dag, som jeg købte min kjole. Det er dygtige Sarah Winther, der skal stå for at lave vores ringe, og jeg er vild med hendes rå og lidt kantede stil. Min ring kommer til at have noget mere kant end den til Mads, hvor han er til det mere simple udtryk. Sarah kommer dog til at lave børstningen på ringene, så der er alligevel bliver en tydelig rød tråd imellem de to.
Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gå med en helt simpel ring eller en med sten, og er i sidste ende endt med at gå med en med sten. Jeg satser selvfølgelig på, at jeg kun får én vielsesring, og den skal følge mig resten af livet, så jeg ville gerne gøre lidt ekstra ud af den.
Jeg er ikke til de klassiske alliance vielsesringe, så har hele tiden vidst, at vi gerne ville have lavet vores af en mindre juveler, og her kan jeg altså kun anbefale at starte sin jagt på instagram, hvor man ved at kigge på de relevante hashtags, nemt støver nogle af de mindre og mere unikke steder op.
Budget
Jeg kommer ikke til at dele vores eksakte budget, men jeg kan sige så meget, at vi ikke kommer til at holde det. Faktisk ikke i nærheden af. Av. Det har i den grad overrasket os, hvor dyrt alting er, når man gerne vil sætte sit eget præg på brylluppet, og vores ide om at spare i budgettet ved at stå for det hele selv, kommer ikke til at holde stik. Der er så vanvittigt mange tilvalg at tage stilling til, og selvom vi ikke skal holde et mægtigt slotsbryllup, har vi heller ikke lyst til at gå ned på kvalitet og detaljer, og vi har derfor kigget hinanden dybt i øjnene og givet håndslag på, at nu går vi hele vejen, og så må vores livs fest koste hvad den koste vil. Sådan næsten da.
Til gengæld kommer vi ikke til at prioritere dyre ferier i år, og vi sparer alle steder, hvor vi kan få, for at få budgettet til at hænge sammen. Vi har inviteret 81 gæster, så hverken et kæmpestort eller et lille bryllup, men til gengæld med alle de venner og dele af familien, vi har haft lyst til at have med. Vi har ikke haft lyst at sortere fra, så det har vi ikke gjort, og er derfor nået et højere antal gæster, end vi først havde regnet med, men til gengæld glæder vi os så meget til at dele vores dag og aften med lige netop dem her.
Der er efterhånden kommet fart under bryllupsplanlægningen, og vi kommer nærmere og nærmere en endelig plan for dagen. Både de store linjer og de mange, mange detaljer, der skal indgå. Blandt andet var jeg fem minutter fra at købe min brudekjole i fredags, som jeg også teasede om i mit søndagsindlæg. Det var slet ikke planen, for min brudekjoleprøvning, der var min første af slagsen, var mest af alt tænkt som en stille start. En prøvning hvor jeg forhåbentlig kunne komme bare et par skridt nærmere en klar ide om, hvad stil, jeg skal efter, og hvad der klæder mig. Derfor havde jeg heller ikke sat nogle veninder i stævne til prøvningen. I første omgang ville jeg bare gerne afsted selv og lige se hele kjoleshowet an og selv mærke efter, hvad retning jeg skulle gå i.
Jeg havde booket en tid ind hos VintageGirl på anbefaling af en sød læser og et par veninder, og jeg havde lige præcis ingen forventninger til dagen, andet end småblafrende sommerfugle i maven over for første gang at skulle se mig selv i en brudekjole. Pianna, hvis kyndige hænder jeg endte i, var dog vildt god til at spore sig ind på mine ønsker og stil, og jeg kom igennem et væld af smukke kjoler – og nederdele og toppe, som også er en stil, jeg overvejer. Nogle var mere rigtige end andre, og særligt én gjorde et stort indtryk. Den blev hængt tilside, og vi fortsatte prøvningen. Jeg ville gerne lige omkring lidt flere snit for at blive helt skarp på, hvad jeg følte mig tilpas.
Da jeg efterhånden havde været igennem en 5-6 kjoler, og således var varmet godt op, sagde Pianna, at hun faktisk lige havde fået en secondhand Jenny Packham ind i kommission dagen forinde. Tror mit hjerte lige hoppede et ekstra slag der, for længe har jeg drømt om, at skulle giftes i en kjole derfra, men også været fuldt ud bevidst om, at det ikke kom til at ske, for jeg er ikke villig til at betale dét, de koster fra ny (cirka 35.000kr). Nu var muligheden der måske alligevel. Pianna fornemmede godt min begejstring og var hurtig til at hente kjolen frem. Og der var den så. Den smukkeste kjole med enkelt hvidt silkeskørt og fineste perlebroderede overdel. Lige som jeg havde forestillet mig den. Til halvdelen af hvad den koster fra ny. Hvad der næsten var endnu vildere, så passede kjolen som var den syet til mig. Endnu et hjertehop. Hvad så nu, var det her virkelig kjolen? Hvad med den anden fra tidligere, som også havde føltes så fin og rigtig på? Jeg spurgte forsigtigt Pianna, hvor længe hun mente jeg havde til at overveje secondhand kjolen fra Packham. “Den hænger her ikke weekenden ud” var hendes svar. Pyh. Og jeg der jo slet ikke skulle købe en brudekjole i dag, men blot ud til et forsigtigt kig. Lige der ærgrede jeg mig gul og blå over at jeg ikke havde taget et par veninder med på sparring, for jeg følte mig slet ikke klar til at skulle slå til på en kjole efter bare én prøvning, ej heller på at skulle vælge mellem mine to favoritter.
Jeg prøvede min første favorit igen, hvilket ikke gjorde mig det mindste klogere. Jo, den føltes mere behagelig at have på. Jeg følte mig friere og lettere i den. Men heller ikke helt så magisk som i Packham kjolen med alle dens sten og glimten. Kjolen jeg i mine slørede bryllupsdrømme havde forestillet mig, at jeg skulle giftes i. Pianna sagde, at der et par timer senere samme dag var en prøve booket ind med en brud i samme størrelse som mig, der nok også ville prøve kjolen, så hvis jeg havde brug for det, kunne jeg tænke over den i et par timer, og så ringe ned til dem, hvis de skulle hænge den til side til mig. Den tænkepause var jeg ikke sen til at takke ja til, og jeg kom herefter i tøjet, og satte kurs mod bilen, hvor jeg febrilsk sendte what to do-beskeder til to af mine tætteste veninder ….
Og i fælleskab nåede vi frem til, at Jenny skulle få lov at blive hængende. Der var noget i stilen og udtrykket, der ikke var helt rigtigt. Som ikke var mig. Mest af alt blev jeg nok blændet af, at det var en eftertragtet kjole, jeg kunne få på tilbud, og som jeg ellers ikke får mulighed for at komme. Og måske også lidt blændet af de mange glimtende sten.
Så her er den så. Kjolen. The one that got away.
Her nogle dage efter prøvningen føles det heldigvis rigtigt, at den ikke blev min. Det er stadig den første af mine favoritkjoler, mine tanker vender tilbage til, og jeg glæder mig til at skulle ud at prøve den igen. Denne gang med et par veninder under armene.
