Ganske som forventet endte vores weekend med at forsvinde mellem hænderne på os med lynets hast, til trods for at vi stort set ikke havde noget på programmet. Vi fyldte på med gode ikke-planer; en tidlig tur i svømmehallen, legepladssjov, familieudflugt efter varm chokolade på Frederiksberg, en drivvåd tur i Dyrehaven, et tørvejrssmut til IKEA, hvor det eneste vi endte med at købe var en kop varm kaffe og kakao og lune os på ovenpå førnævnte regnvejr. En indvielsestur med (overfyldt) metro, træning og weekendfilm på sofaen. Så ja, kedet os har vi ikke, men vi har brugt stort set hele weekenden sammen som familie, og det var lige præcis, hvad vi trængte til.
Nu er vi klar til at kaste os over en ny hverdag, hvor vi igen har flere aftener hver for sig end sammen, og derfor føles det ekstra godt at have lagt lidt familietid i banken. Til gengæld er der masser af gode ting på programmet for ugen; middag på Falang, fredagsbar på arbejdet, barnedåb for Nolas fætter, en morgenmadsaftale og senere søndagshygge med hende her. Så, mandag lad os komme igang. Og jeg lægger ud med at binde en lille herlig billedlig krølle på ugen der gik.
II Fuld flor på efterårsstemningen herhjemme, som jeg startede ugen med at forevige den smukke fødselsdagsbuket, som jeg fik at mine kolleger for nogle uger siden. Jeg ved godt, at det i disse klimatider ikke er helt optimalt at være forfalden til afskårne blomster, der desværre ofte bliver fragtet langvejs fra. Lige præcis blomster skaber dog så stor glæde hos mig, at det for nu er et af de fravalg, jeg ikke er villig til. Så gør jeg på umage på så mange andre punkter istedet. Balancen er også vigtig! II
II Se lige et overflødighedshorn af en kage, der blev serveret til vores teamdag med arbejdet forleden. Sukkerchok for alle pengene, men den var dét værd II
II Mit lille sjove – og stædige, ahem – menneske, der pludselig nægter at sidde ned i indkøbsvognen, og kun vil stå foran og styre slagets gang som en kaptajn i front på sit skib. Hvilket gav anledning til store smil hos de modgående handlende på Fisketorvet II
II Apropos min blomsterglæde, så kan jeg blive helt lykkesalig, når jeg trisser afsted med favnen fuld af blomster. Solsikker er min favorit lige for tiden, fordi de holder længe, og man bliver så glad af at blive mødt af en bid sommerstemning derhjemme med sådan et bundt i huset II
II Entusiastiske metro-indvielses-typer, der lige akkurat nåede ned på den nye Frederiksberg Allé station, inden den for en stund blev lukket ned for nye passagerer på grund af massiv trængsel både på stationerne og i metroen. Vi bor midt imellem to stationer, Halmtorvet og Enghave Plads, og jeg forestiller mig ikke, at vi bliver de mest flittige metropassagerer, men igår, hvor den ring, der har været undervejs stort set lige så længe, som jeg har boet i København, endelig blev indviet, måtte vi altså med på første omgang II
Det er ikke første gang, I har hørt mig snakke om, at jeg drømmer om åbne hylder eller en reol i vores køkken. Dels for at frigive plads i vores bugnende fulde køkkenskuffer, men dels også for at kunne skabe et fint og levende miljø i vores alrum med kig til yndlingskeramik og anden pæn køkkendims, som ville få deres plads på hylderne.
Der er masser af pæn inspiration at hente til at indrette sig med åbne køkkenhylder på bl.a. Pinterest. Min primære inspiration er dog udtrykket hos altid dygtige Louise på profilen @mortilmernee. Se fx hvor fint det tager sig ud i hendes køkken. En nem måde og opgradere udtrykket i køkkenet.
Jeg har allerede fået Mads med på ideen. Hvad vi til gengæld ikke kan beslutte os for, er hvor hylden eller hylderne (vi vil have 1-2 afhængig af placeringen) skal hænge henne. Vi har to muligheder. Enten for enden af vores køkkenbord, hvor der er cirka en halv meters fri væg eller på modsatte væg af køkkenet, hvor hylden kunne erstatte vores nuværende gallerihylder, som jeg længe har tænkt, at der skulle ske noget nyt med.
På billederne nedenfor kan I se, hvor det er, vi tænker, det ville være pænt at indrette os med en åben køkkenhylde.
Hvor synes I, vi skal hænge dem?
Jeg nåede den ikke i går, min fredagspost, men jeg håber, at hvis jeg kommer tidligt fra start i dag, så går det også an med et weekendskriv denne lørdag morgen. For mit vedkommende føles det alligevel som om weekenden først rigtig tæller fra i dag. Mads var nemlig ikke hjemme i går, så jeg havde en fredag i mit eget og Nolas selskab. Hvilket også var fint, men ikke så fredsommeligt, som jeg foretrækker min fredag aften at være. Den tager vi revanche på nu. Med fuldt overlæg er vi nemlig stået op til en weekend med minimalt på programmet. Vi trænger til at have tid at nulre lidt rundt herhjemme. Til at komme i mål med nogle af de gøremål, vi har forhalet lidt for længe, som fx rengøring. Oprydning. Måske sågar malingen af den væg på Nolas værelse, som efterhånden i en måneds tid har ventet på at den prøvemalede firkant skulle vokse til resten af væggen. En tur i svømmehallen med Nola vil vi også gerne. Og så trænger jeg til at komme et smut hen forbi træningscentret, hvor det efterhånden er et par uger siden, jeg sidst har sat mine ben. Bloggen, den gad jeg også godt nå et par skriv til. Jeg har en lang liste med ideer, der bare venter på tiden til at omsætte dem til ord.
Herefter kan jeg vidst ikke klemme flere ambitioner ind for weekenden der helst skulle bruges på så lidt som muligt, ahem. Vi må se. Måske jeg ikke når halvdelen af, hvad jeg godt gad. Og det er også helt okay. Inden jeg ser mig om, er det jo weekend igen.
Jeg håber også, jeres weekend er belagt med gode intentioner og rare planer.
Ellers er der lidt blandede weekendideer at plukke fra her.
I dag er der loppemarked hos Absalon fra 10-15, og med alle boderne udsolgt, er der lagt op til en dag fyldt med loppefristelser.
I morgen er der baby- og børneloppemarked hos Family Zoo fra 10-16 på Østerbro. Oplagt anledning til at få købt ind til efterårs- og vintergarderoben, og så ovenikøbet med god samvittighed.
Det er også søndag at den længe ventede nye metroring endelig kan indvies. Der er dømt folkefest på både Frederiksberg St og Rådhuspladsen. Sidstnævnte byder på live musik med bl.a. Freja Kirk, Pernille Rosendahl og Søren Huss. Det fulde program kan ses her.
Nåh men altså, jeg ammer ikke om natten længere! Så mange bekymringer omkring netop det, og om det nogensinde skulle lykkes med at få vendt rutinen med de +5 natlige amninger. Men så, fra den ene nat til den anden er vi ude over dem. Og jeg tænker, at I sidder mere end bare én enkelt frustreret med-mor, der gerne vil vide, hvordan hulen det er gået til, så det skal dagens skriv handle om.
For lidt tid siden udgav jeg dette indlæg om, hvorvidt man kan lykkes med et ammestop uden gråd. Kommentarsporet flød over med dejlige erfaringer og gode råd fra flere af jer mødre og det var guld værd at blive klogere på, hvordan I har grebet jeres ammestop an. Ligesom det gav mig lidt sjælefred at høre fra flere af jer, der stod i præcis de samme udfordringer. Det er altid rart at være flere i den båd, man synes gynger lidt rigeligt!
Sidste weekend skulle vi så til bryllup, og det betød, at hverken Mads eller jeg ville være hjemme til at putte eller give trøst (og bryst om natten). Nola skulle passes af mine forældre og for at give min mor bare en tilnærmelsesvis chance for at kunne putte Nola og få en smule nattesøvn selv, blev vi for to uger siden enige om at gribe kampen an.
Til en start valgte vi dog at fokusere på at vænne Nola til ikke at få bryst inden hun skulle sove og at blive puttet af Mads (han har aldrig haft held til at putte hende, så den tjans har jeg også haft de sidste 14 måneder). Vi startede en fredag, hvor jeg listede ud af døren efter vores fælles aftenritual, og overlod herefter stafetten til Mads, der skulle forsøge sig med en sutteflaske med mme inden putning. En halv time nåede jeg at være væk, før Mads skrev en SOS besked om, at jeg skulle komme hjem. Så det gjorde jeg. Nola havde grædt hysterisk i nærmest siden jeg var gået ud ad døren, så putningen tog ikke lige den drejning vi havde håbet på. Jeg tog over og et kvarters tid efter var der ro. Sutteflasken nægtede hun dog stadig kategorisk, så den droppede vi.
Næste aften blev vi enige om at jeg skulle blive i lejligheden, mens Mads puttede, så Nola stadig kunne fornemme, at jeg var der. Istedet for sutteflaske gav vi aftengrød og mælk i kop for at fylde godt op inden putning og undgå sutteflaskekatastrofen.
Denne aften var der stadig gråd, men mindre end aftenen forinden, og 20 minutter efter kunne Mads liste ud af soveværelset med en sovende Nola. Yes!
Aften 3 var endnu bedre. Vi fortsatte som igår, og allerede 10 minutter efter kom Mads sejrstriumferende ned i stuen. Nola sov og uden andet end et øjebliks brokke-gråd til at starte med. Og pludselig med et kunne Mads putte. Uden mælk og uden gråd. Og jeg følte mig et kort øjeblik lidt overflødig, for putningen har jo været min og Nolas ting. Skøre, følsomme mor altså! Alt imens vi trænede Nola i at blive puttet af Mads og uden mælk, var der til gengæld fri adgang til mælkebaren om natten. Et helt bevidst valg, fordi jeg ikke ville ændre for mange rutiner og tryghedselementer på én gang.
Efter en uge hvor Mads har stået for putningen kom vi så til weekenden, hvor vi skulle til bryllup, og hvor Nola skulle passes af mine forældre, og dermed for første gang klare sig igennem en nat uden amning. “Det går aldrig” nåede jeg at tænke ikke så få gange, men min mor, der er dagplejemor og således arbejder med små børn til daglig, og i øvrigt er en kæmpe stjerne i Nolas verden, var fortrøstningsfuld og helt rolig ved opgaven, så det hjalp gevaldigt på mit overskud.
Til brylluppet havde jeg bedt min mor lige give et par statusmeldinger i løbet af aftenen, og omkring kl 21 fik jeg en besked om, at Nola var blevet puttet et par timer tidligere uden gråd. Så langt så godt! Og jeg havde ro i maven til at have den dejligste bryllupsfest med Mads ved min side.
Søndag nød vi en langsom morgen på hotelværelset og med god tid til morgenmaden, inden vi ved en 10tiden satte kursen tilbage mod København. Hjemme ventede en storgrinende Nola og en mormor og morfar i overskud, der alle havde klaret den ammefri nat med bravour. Der havde lige været en halv times gråd i løbet af natten, men ellers havde Nola accepteret sutteflasken med vand og min mor ved hendes side.
Nu vi allerede havde klaret én ammefri natten, tænkte vi, at chancen var oplagt til at fortsætte fremfor at gå tilbage til de gamle rutiner. Jeg ammede Nola godt af om eftermiddagen, så mine bryster, der var hårdt spændt for ovenpå halvandet døgn uden amning, blev tømt. Og det føltes på en måde lidt som en afslutning at amme hende dér og vide, jeg ikke skulle – om alt gik vel – amme mere i det døgn.
Aftenen kom, og jeg indlogerede mig på en luftmadras på Nolas værelse (derinde, fordi det er det eneste rum med et gardin og hvor døren kan lukkes) og kyssede Mads godnat og ønskede held og lykke med natten. Vi aftalte, at jeg ikke skulle bryde ind ved evt gråd, før han selv bad om det, og gik herefter i seng. Der gik dog ikke lang tid, før Nola begyndte at græde. Længe og insisterende. Det var frygteligt at ligge der i rummet ved siden af, og ikke kunne træde til, men jeg var også besluttet på at holde aftalen om ikke at bryde ind med mindre det var på Mads’ opfordring. Så jeg bed trangen og ur-instinktet om at trøste mit barn i mig. Og efter en halv time stilnede Nolas gråd af, og jeg kunne høre hun faldt til ro hos Mads. Første prøvelse overstået.
Et par timer senere havde vi samme scenarie, men gråden gik heldigvis over allerede efter 20 minutter. Og derefter hørte jeg ikke mere til Nola i løbet af natten. Så for første gang i mine 14 måneder som mor, sov jeg 5 sammenhængende timer. Mads og jeg troede nærmest ikke vores held næste morgen. For var det bare det? Skulle det gå så nemt? Der var afgjort blod på tanden til at fortsætte natammestoppet, og vi blev enige om at give det i hvert fald to nætter mere.
Nat to var lidt mere urolig, med mange opvågninger for både Mads og Nola. Dog ikke grådfulde, og det var trods alt det, jeg var mest optaget af. At Nola ikke skulle græde sig igennem nætterne uden mig i soveværelset.
Nat tre gik så godt. Med kortvarig gråd ad et par omgange, men ellers ro og fordragelig, og jeg har sovet bedre og længere, end hvad der nærmest føles som nogensinde (tidshorisonten som mor bliver nemt lidt forskurret).
Og nu er vi så her. Knap en uge inde i natammestoppet og det er planen, at jeg skal tilbage i soveværelset i aften, hvor Mads er ude, og jeg derfor er alene hjemme med Nola. Jeg glæder mig helt vildt til at være tilbage i egen seng, og nær eget hyggeputtende barn, men jeg er også lidt spændt på, hvordan natten skal gå. Om Nola virkelig er helt afvænnet amningen om natten, eller om hun genfinder trangen, når jeg pludselig ligger ved siden af. I aften skal testen stå, og jeg håber, vi består, så jeg kan vænne tilbage til soveværelset for bestandigt. Nok elsker jeg campinglivet, men en luftmadras på gulvet bliver også lidt trivielt på et tidspunkt, haha.
Den seneste uge hvor Nola ikke har ammet om natten, har jeg til gengæld tilbudt hende brystet om eftermiddagen, når hun er kommet hjem fra vuggestue og jeg fra arbejde, og det har fungere ret fint. Det setup planlægger jeg at køre indtil hun bliver femten måneder om nogle uger, og derefter tænker jeg at stoppe helt. Jeg har – med ganske få undtagelser – nydt hver en ammestund, men jeg er også ved at være klar til at holde her.
Alt i alt er jeg så glad og benovet over, hvordan det er gået. At vi er lykkedes med nat-ammestoppet næsten uden gråd og med mavefornemmelsen med os hele vejen. Det har været så vigtigt for mig ikke at gøre noget, der føltes imod mine og Nolas behov, og selvom jeg tror, at Nola godt kunne have hyggespist længe endnu, er vores nye søvnrytme også en tydelig indikation på, at ammestoppet var på tide. Hun sover ganske simpelt bedre uden brystet til at distrahere søvnen. Så kryds lige fingre for, at det også holder stik natten ud, og at jeg ikke skal tilbage på luftmadrassen igen ….
Jeg har vundet mig en uforstyrret Line-Line aften, fordi Mads ikke er helt på toppen, og således er gået i seng samtidig med Nola. Og jeg har planer om at bruge den klogt. På blogskriv, vasketøj, tirsdagste, og The Letdown når førstnævnte punkter er streget fra listen. For en gangs skyld er jeg nemlig ikke selv ved at vælte omkuld af træthed. Anden nat på luftmadrassen gik bedre end den første. I hvert fald for mit vedkommende. Mads og Nola derimod har været vågen en del flere gange, og således kan vi stadig ikke sige at natammestoppet er en fuldbyrdet succes. Vi giver det nogle nætter mere! Men jeg har sovet godt, og tungere end jeg har gjort længe, og derfor er overskuddet også uvant højt i aften, hvilket virkelig er en kærkommen forandring.
Jeg veksler det til en anledning til at vise jer mine seneste garderobekøb i aktion. Den perfekte trenchcoat fra Tiger og Sweden, som stadig er i daglig brug, og så mine nye jeans. Det er yndlingsmodellen fra Arket i en ny vask, købt som erstatning for mine all time yndlingsjeans, der desværre er afgået til genanvendelsesdøden takket være et stort hul i skridtet. To år har de holdt, og egentlig er jeg lidt forbavset over, at de allerede er slidt ned, men det er nok turene på cyklen, jeg kan takke for det. Det har det med at slide en del på denim. Heldigvis er mine nye jeans fra Arket næsten en tro kopi, og kombineret med blød kashmir og behagelige sneakers er det mit take på det perfekte efterårsoutfit. Sådan et man altid med ro i sindet kan falde tilbage på på de morgener, hvor overskuddet er til at overse. Dem har vi vidst alle sammen nogle stykker af i løbet af en uge ….
Det var ordene for i aften, og jeg vil hoppe videre i tirsdagsprogrammet. Få mest muligt ud af det, I ved.
