Jeg udnyttede regnvejrsdagen igår til at fortabe mig i pæne efterårsfristelser henne hos webshoppen byflou, som i anledning af deres 3 års fødselsdag lokker med 20% rabat på ALLE nye varer til og med på søndag. Med mærker som Ganni, Baum und Pherdgarten og Stine Goya behøver jeg vel dårligt at sige, at det ikke tog lang tid at blive fristet, og lige nu har jeg denne printede kjole liggende i min indkøbskurv. Den er ikke det mindste ammevenlig, men den er bare så pæn og eftersom jeg i forvejen har den stående på min fødselsdagsønskeseddel, er jeg svært fristet af at slå til, nu der er procenter at spare … og jeg skal jo ikke amme for evigt, ahem.
Nåh, ammekjole eller ej, der er et væld af pæne sager at finde inde på webshoppen, og ovenstående er bare et udpluk af mine favoritter. Lønnen er lige tikket ind, så timingen er påfaldende god til at lade sig friste.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke ligefrem er billigt sådan at beslutte sig for at gro en baby, og det kan være svært at navigere i hvad der er nice og need to have. Indlægget kommer ikke til at være det endegyldige svar på det, men som den lykkelige indehaver af en nu 6 uger gammel baby har jeg alligevel gjort mig en del erfaringer med, hvad der for os har været uundværlige køb, og som jeg så afgjort vil anbefale andre moms-to-be at sætte ret højt på baby-shoppelisten.
Lansinoh salve. Mirakel creme til ømme og revnede brystvorter. Og tro mig, dem får du, så du kan lige så godt være på forkant og købe salven fra start. Den kan bl.a. findes HER.
Bibs sutter. Uundværlige til at give baby tryghed, og desuden aflaste førnævnte ømme bryster, hvis det er tryghed og ikke sult, suttetrangen handler om. Bibs sutter i str. 2, skulle efter sigende være dem der ergonomisk er bedst, hvis du ikke vil risikere at komme i problemer med babys sutteteknik. Vi præsenterede sutten for Nola allerede da amningen var fint etableret på fjerdedagen, og den har seriøst været guld værd. Sutterne har jeg købt hos BÖF HER, der har så mange fine farver at vælge imellem.
Bodyer med kimonolukning. Jeg havde fra flere hørt, at det var en god ide helt at undgå bodyer uden kimonolukning til de helt små babyer, og jeg må indrømme at jeg måske nok tænkte “slap nu af, hvor svært kan det være med en body, der skal over hovedet?”. Fast forward til vores sidste dag på barselshotellet, hvor Nola for første gang skulle i tøj. På grund af bleuheld og gylp endte vi med at måtte skifte body tre gange inden for ganske kort tid, og her er der altså bare 100 gange nemmere, når den kan skiftes uden at utilfreds baby skal have noget nedover hovedet. Således tilslutter jeg mig koret, der messer bodyer med kimonolukning. Det vil du ikke fortryde. H&M har flere fine og budgetvenlige bud i øko bomuld, fx DEM HER og lets face it, tøjet bliver udsat for lidt af hvert, så overvej lige en ekstra gang om det virkelig er værd at forkøbe dig i dyre sager til en start.
Svøb. Det er en ret stor omvæltning for baby at komme ud i den store vide verden, og hos os har det betydet en baby, der sover virkelig uroligt, fordi hun konstant spjætter med arme og ben og dermed får vækket sig selv. I barselsgave af en veninde fik jeg et svøb, og det er altså ret genialt til at give baby tryghed og ro, fordi man med et svøb kan efterligne den følelse baby havde af at ligge inde i maven. Liewood laver nogle fine nogle HER.
Vaskbare ammeindlæg. Personligt havde jeg ikke lyst til at få en vane med at bruge engangsammeindlæg, da det er spild af både penge og miljøressourcer. Istedet har jeg købt nogle vaskbare fra mærket CLOSE. De er bløde og lækre, perfekt formet efter brystet, og så har jeg endnu ikke oplevet at mælken trænger igennem. Jeg har købt to pakker, så jeg ikke behøver at vaske hver dag, og de penge er altså givet godt ud. Find dem HER.
bObles kylling. Super hjælp til nakketræningen, hvis man som os har en baby, der ikke synes det er vanvittigt interessant at skulle træne at holde hovedet m ved egen kraft. Kan bl.a. købes HER.
Uendelig mængde stofbleer. Mens jeg var gravid og researchede på babyindkøbslisten, stødte jeg flere gange på kommentarer, hvor mødre mente, at man burde købe 30-40 stofbleer. Jeg tænkte dette var et klassisk eksempel på overdrivelse fremmer forståelsen, og følte mig fint dækket ind med de 10, jeg til en start havde købt. Men ved I hvad? Man bruger stofbleer til seriøst alt, og jeg har efterfølgende været ude at købe yderligere et par stakke, så jeg nu har omkring 20 i alt – og vi er stadig nødt til at vaske dem sådan ca hele tiden. Jeg har en i brug til gylp, et par stykker i pusletasken, der ligger en på puslebordet, en i baby nest, i slyngevugge og i barnevogn. De er alle vegne, og skal skiftes hele tiden, så nej, man kan ikke få for mange. Jeg har både købt nogle lidt finere fra bl.a. Ferm og Cam Cam, men dem der især er uundværlige er de helt neutrale, som kan tåle lidt af hvert. Her er jeg glad for de ublegede fra COOP.
Olivy creme. Uundværlig til bleskift, hvor den er god til at modvirke og afhjælpe røde og sarte blenumser. I øvrigt genialt at den gør vand overflødig, og så har den milde olivenduft den smarte sideeffekt, at den neutraliserer lugten af hvad der nu ellers gemmer sig i bleen. Kan købes HER.
Bedside crib. Jeg er så latterligt glad for, at vi har kunne låne en bedside crib af min veninde. Det gør, at jeg kan blive liggende i sengen, hvis Nola har tabt sutten, har brug for en kærlig hånd på kinden, eller bare skal løftes over i sengen for at blive ammet. Og hvis ikke vi havde lånt os til en, så havde vi afgjort været ude at købe en istedet. Vi har DENNE.
Baby nest. Nola elsker at ligge i hendes nest, og derfor elsker jeg den. Hun ligger i den på sofaen, på gulvet, på spisebordet, i hendes bedside crib, og kanten på nesten gør, at man aldrig behøver bekymre sig om, om hun skulle få møffet sig selv ud af den. Vi har valgt en i økologisk bomuld fra Müsli.
Det føles sådan rigtig mandagsagtigt idag med regnen der pisker ned udenfor, og en sol det ikke lader til, at vi kommer til at se lige foreløbig. Nola har luret den, og har valgt at sove formiddagen væk – ingen grund til at stå op i dag. Vi skal dog til hørescreening med hende ude på Hvidovre Hospital over frokost, så sofahyggen har et sluttidspunkt, men indtil da udnytter jeg, at jeg uforstyrret kan sidde foran computeren og arbejde lidt.
Først og fremmest vil jeg gerne sige en stor tak for jeres gode respons på mit ærlige indlæg om min første måned som mor og de ups and downs der følger med. Jeg er simpelthen så glad for, at stedet her er et forum, hvor man kan dele den slags uden at løftede pegefingre eller fordømmende kommentarer. Inden Nola kom, var jeg meget i tvivl om, hvordan jeg skulle balancere hendes tilstedeværelse her på bloggen, og om jeg overhovedet ville kunne slippe afsted med at skrive om mælkedirrende bryster den ene dag og garderobefristelser den anden, men det lader til, at I tager lige glædeligt imod begge dele, og det sætter jeg virkelig stor pris på, fordi bloggen dermed kan blive ved med at afspejle mig, både som mor, men også som Line, der fristes af pæne sager til garderobe og bolig.
I den kommende tid har jeg indlæg i ærmet der også favner begge boldgader; en liste med mine bedste køb som mor, inspiration til årets efterårsgarderobe og så tænker jeg også at indvie jer i, hvad der står på min ønskeseddel til når jeg om snart kun 14 dage fylder 30.
I første omgang gælder det dog mandagstraditionen med et indlæg og sidste uges rareste billedglimt …
II I tirsdags udnyttede jeg godt vejr og behovet for at komme lidt ud fra barselsboblen til at slå mig ned på Kaffeplantagen på Enghave Plads, hvor jeg kunne sidde og skrible på bloggen, mens Nola sov middagslur i barnevognen. Mon vi får flere af sådan nogle sensommerdage, hvor man kan sidde udendørs, eller er det ved at være forbi med det? Jeg håber det ikke! II
II Vi er i fuld gang med nakketræningen herhjemme, og bruger kyllingen fra bObles til at hjælpe den lille dame lidt på vej. Hun er egentlig glad nok for at ligge på maven, men at skulle løfte nakken er en anden sag, og der er kyllingen altså helt genial som et lille hjælpeværktøj II
II Mads står for morgenmadstjansen herhjemme, og ovenpå en nat uden alverdens søvn, hjælper det gevaldigt på overskuddet når han byder på sådan en bowle her II
II Behovet for at finde på nyt og lave om herhjemme fejler ikke noget, og selvom ideerne ikke føres helt så hurtigt ud i livet, som jeg har kunne tidligere, så er der stadig nogle af dem, der bliver fulgt til dørs. I sidste uge var det et projekt med at få malet nogle bogkasser fra Trævarefabrikernes Udsalg, og jeg er SÅ glad for resultatet … II
II Se nemlig lige hvor fint det er. To af kasserne var jo oprindeligt malet lyserøde, som I måske husker, men jeg kunne simpelthen ikke forlige mig med den farve, og den anden dag blev der så gjort kort proces, og jeg gik igang med den grå maling II
II Fineste, fine blomster fra moar ♥ II
II Den sødeste lille badenymfe, som er lige dele træt og begejstret over at være havnet i vand II
Nola har rundet hendes første måned, og det er fuldstændig skørt så stærkt tiden går. Tænk sig at jeg har været mor i 39 dage. Det føles stadig helt vildt. Men hvordan er det egentlig gået med at lande i mor-rollen? Med amning, søvn, overskuddet – eller manglen på det samme? Det giver jeg en ærlig status på i dagens skriv.
Amning
Amningen var sådan en ting, jeg virkelig håbede ville komme naturligt, men som jeg også inden fødslen var ret indstillet på, at vi ville prioritere at få professionel hjælp til, hvis den skulle vise sig at drille. Jeg har hørt om tilpas mange, som ulykkelige har måtte kaste håndklædet i ringen, fordi amningen aldrig kom til at fungere, og jeg ville gerne undgå at blive en af dem. Der kan selvfølgelig være mange årsager til, at man ikke ender med at amme, men en del af tilfældene tror jeg hænger sammen med, at man ikke på fødegangen får en ordentlig hjælp til at etablere en god amning. Når man derfor kommer hjem og mælken løber til, er der mange, hvor teknikken ikke er på plads, og det ender derfor med at blive en smertefuld omgang, som hverken mor eller baby er tjent med. Og her kan private jordemødre og ammekonsulenter ofte være en god hjælp, og vi endte da også med på fjerdedagen at gøre brug af sidstnævnte, men mere om det om lidt.
Jeg havde allerede i de sidste måneder af min graviditet en del råmælk i mine bryster, og efter at have ligget hud mod hud i nærmest 24 uafbrudte timer efter fødslen, var jeg ret sikker på, at det i hvert fald ikke ville blive et problem at få mælken til at løbe til. Og det gjorde den også. Og mere til. Allerede to dage efter fødslen, da vi var ved at skulle tjekke ud af fødegangen, stod jeg nemlig med to overspændte og brændende varme bryster. Et hurtigt tjek med jordemoderen på fødegangen forsikrede mig om, at det var helt perfekt, for det betød, at min mælk nu var løbet til, hvilket trods alt er en ret vigtig forudsætning for at komme i gang med amningen.
Selvom Nola spiste 8 gange det første døgn, efter vi var kommet hjem, var det som om, mælkespændingerne ikke rigtig aftog, og om lørdagen, tre dage efter jeg havde født, var mine bryster nu så hårdt pumpede, at Nola slet ikke fik ordentligt fat længere. Jeg mistænkte, at det måske handlede om, at hun ikke havde en korrekt sutteteknik og derfor ikke fik tømt mit bryst, og vi fik derfor tid samme aften hos en ammekonsulent på Babyinstituttet, som jeg havde fået anbefalet af en veninde.
I stedet for at øve sutteteknik endte den halvanden time lange konsultation dog med at mine bryster manuelt blev pumpet fri for mælk, fordi mine spændte bryster åbenbart var på vej mod en brystbetændelse. Forklaringen var en overproduktion af mælk, så selvom Nola lystigt spiste, havde jeg alt for meget mælk til, at hun kunne følge med. Hun nåede derfor aldrig ind til den fede mælk, som således endte med at klumpe sig sammen i mit bryst, mens mere løb til. Vi blev sendt hjem med en brystpumpe og instruktionen om, at jeg de kommende dage blev nødt til at pumpe ud, så længe mine bryster var helt hårde. Ikke lige den ammestart, jeg havde håbet på, og den følgende uge gik med at pumpe ud 3 gange om dagen, mens jeg ammede Nola yderligere 5 gange dagligt. Jeg frygtede lidt, at udpumpningerne ville forstyrre min naturlige mælkeproduktion tilpasset Nolas behov, men heldigvis tilpassede den sig efter en uges tid, og jeg kunne herefter smide pumpen. Sådan en lettelse, for hele showet med at pumpe ud synes jeg godt nok var lidt træls.
Siden da er det gået fint med amningen. Altså jeg synes det niver og spænder ret meget i brystvorterne, lige når Nola bliver lagt til og de første par minutter, men herefter går det over, så det kan jeg godt leve med, selvom jeg har fået prædiket, at amning slet ikke må gøre ondt.
I dag ammer vi 7-9 gange om dagen, og det kan tage alt mellem 10 minutter og en time afhængig af tidspunktet. Jeg er virkelig glad for, at amningen fungerer, men må også indrømme, at jeg synes det er lidt hårdt at bruge så mange timer hver dag på at amme, så glæder mig lidt til, at Nola på et tidspunkt kan nøjes med at spise hver 3.-4. time i stedet for hver 2.-3. som det er i dag.
I går ammede jeg for første gang på ude i byen, da Nolas sult meldte sig, mens Mads og jeg var ude at spise frokost. Indtil da har jeg kunne time det med, at spise hende af derhjemme, så jeg har været lidt spændt på, hvordan det ville gå med at amme ude i det offentlige rum. Det gik heldigvis fint, og selvom det lyder skørt, var det faktisk lidt en sejr for mig, nu at have klaret det. Det er nemlig trods alt lidt noget andet sådan at hive brysterne frem ude i det fri fremfor hjemme i privaten.
Søvn
Som nybagt mor er sammenhængende søvn en by i Rusland. Men det vænner man sig til. Nola sover stadig max 3 timer ad gangen (de fleste dage og nætter kun 2) og selvom jeg kan snuppe 3-4 af de træk om natten, så bliver man altså ikke rigtig udhvilet, når man konsekvent kun sover et par timer ad gangen før man igen skal op og være noget for en anden. De første uger har jeg været så høj på alt det nye, men jeg kan godt mærke, at trætheden begynder at melde sig seriøst på banen, og jeg går lidt rundt som en søvnzombie i de her dage. Jeg har hørt fra flere, at babyer når de er omkring fem uger gamle begynder at sove lidt mere igennem om natten, så det hepper jeg i den grad på, også kommer til at gælde her.
Heldigvis tager Nola sig nogle gode lure i løbet af dagen, men jeg er simpelthen for dårlig til at lægge mig og sove sammen med hende, og i stedet ender jeg med at have gang i alt muligt herhjemme, hvilket er mit frirum. Om aftenen kan jeg heldigvis få lov til at snuppe et par timer på sofaen, og det hjælper lidt til overskuddet om natten.
Overskud
Og apropos overskud, er jeg virkelig imponeret over, hvad man kan hive sig selv op til som nybagt mor. Selvom nætterne er stride, er det som om, man lidt glemmer det igen, når solen står op, og en ny dag, hvor jeg er nogens mor, går i gang. Jovist, tingene tager lidt længere tid, lejligheden er ikke så ryddelig, som den plejer og lunten over for Mads kan være lidt kortere. Sidstnævnte gælder især om natten. Men her har vi en regel om, at hvad der bliver sagt om natten, tæller ikke, og vi er i øvrigt begge to ret gode til at sige undskyld morgenen efter. Men ellers så synes jeg egentlig, at det går ok med overskuddet, og især er jeg faktisk ret stolt over, at det stadig lykkes mig at opretholde en rimelig kadence herinde på bloggen. Jeg kommer sågar i bad hver dag, får hængt vasketøj op, spiser nogenlunde anstændigt (i hvert fald til hovedmåltiderne – alle de snacks der ryger indenbords derimellem behøver vi ikke tale om her). Og ja, det er alt sammen på bekostning af førnævnte søvn, men det giver mig overskud, at opretholde en eller anden form for normalitet i forhold til, hvordan tingene plejede at være, og så må jeg jo sove på et andet tidspunkt.
Kroppen
Hvis ikke man i forvejen var fascineret over kroppen, så bliver man det dælme i løbet af en graviditet. Jeg synes det er lige dele forunderligt og fantastisk, hvad der sker med kroppen, mens den gror et lille bitte menneske, og selvom jeg de seneste mange år har været ret kontrolleret omkring min krop, så nød jeg at se den gøre det, som kvindekroppen er skabt til.
Jeg var heldig at have en problemfri graviditet, der på mange måder tillod mig at fortsætte min dagligdag som jeg plejede i forhold til spisevaner og træning. Måske det også er en del af forklaringen på, at jeg kunne nøjes med at tage 13 kilo på i løbet af min graviditet, og ikke var plaget af bækkenbundssmerter eller væske i kroppen.
Billede fra henholdsvis 5 dage før fødslen, 1 uge efter og 1 måned efter
Allerede en uge efter fødslen, havde jeg smidt 9 kilo, og taget i betragtning af at Nola kun vejede knap 3 kilo ved fødslen, synes jeg faktisk, at det gik lige stærkt nok med at barbere kiloene af vægten, ikke mindst fordi det også kræver en del energi at få kroppen til at producere mælk nok til amningen. Jovist, jeg glæder mig da til at være tilbage på min startvægt, men jeg har ikke travl med det, og lige nu nyder jeg faktisk min bløde mor-mave, fordi den er et yderst håndgribeligt bevis på, hvad min krop har brygget på i over 8 måneder, og det fantastiske lille væsen der kom ud af det.
Til gengæld kan jeg mærke, at jeg glæder mig til, at jeg for alvor kan begynde at bruge min krop igen. Jeg savner at bevæge mig mere end de korte ture, jeg indtil videre triller med barnevognen, og jeg håber snart, at min blødning efter fødslen er helt væk, så jeg stille og roligt kan starte op med hjemmetræning – måske ovenikøbet en tur hen i fitness – og nogle lange gåture, som trods alt giver lidt mere frihed end bare at trille rundt på Vesterbro og ellers være tvunget med bussen. Jeg savner at have en stærk krop, og jeg savner ikke at være begrænset fysisk. Det hedder sig, at efterfødsels-blødningen bør være stoppet efter 8 uger, så jeg håber, det også er tilfældet her!
Mentale omvæltning
En ting er den fysiske omvæltning, noget andet er den mentale, og det er især her, at jeg har oplevet de største udfordringer. Jeg skal nemlig være ærlig og indrømme at jeg synes det at gå fra at have al frihed i verden og næsten altid kunne sætte dagsordenen som det passer mig, til nu pludselig at være underlagt et andet menneskes behov 24/7 det er hårdt. Det er hårdt ikke at kunne sove, når det passer mig, at spise når det passer mig, gå en tur og generelt bare få klaret de gøremål, som jeg er vant til selv at kunne klare i et snuptag. I stedet kan jeg nu pludselig kun planlægge 2-3 timer frem, og ikke engang det kan man være sikker på vil holde stik. Og dét skal jeg vænne mig til. At tingene ikke længere er på mine præmisser, men i stedet på Nolas, som jo er 100% afhængig af mig.
Jeg elsker Nola, og jeg elsker at være hendes mor. Men jeg elsker ikke betingelsesløst at være mor. Ikke endnu i hvert fald. På det punkt husker jeg stadig lidt for tydeligt, hvordan det var kun at have ansvaret for mig selv og ikke for et lille menneske, hvis behov ikke sådan lader sig styre eller tilrettelægges efter mit skema. Jeg ved ikke, om det er normalt at have det sådan som mor, men jeg håber det lidt, ligesom jeg håber, at jeg med tiden vænner mig mere til, at tiden hvor jeg kunne sætte mig selv og mine behov først, er forbi for nu.
II &OTHER STORIES T-SHIRT (lignende HER) II H&M TRENDSHORTS II COCCINELLESHOPPER II MULES FRA MARRAKECH (lignende HER) II
En lille lørdagshilsen fra sofaen, hvor jeg er gået i regnvejrshi. Der er altså noget uendeligt hyggeligt over en dag indendøre, mens regnen pisker ned udenfor, og jeg er nok ikke ene om at nyde sådan en dag lidt ekstra ovenpå vores uendeligt lange sommer.
Mads og Nola er begge faldet i søvn på gulvet. Den ene har tømmermænd og den anden har langt om længe overgivet sig til søvnen ovenpå et par utilfredse timer. Det giver forhåbentlig mig en rolig stund i mit helt eget selskab, og det skal dælme udnyttes. Jeg har yndlings-te og chokoladekiks ved min side, computeren i skødet, og Sex & The City kun et klik væk. Så kan man da nærmest ikke ønske sig mere.
Billederne her er fra tidligere på ugen, hvor jeg var ude og lufte mine nye højtaljede shorts fra H&M, som jeg nærmest flyttede ind i straks efter de var blevet købt og betalt for en uges tid siden. Måske I husker at jeg i dette indlæg skrev om, hvordan højtaljede shorts bliver et af de helt store hit næste sommer? Den indsigt udnyttede jeg til at være lidt på forkant med næste sæsons musthaves og endda på en yderst budgetvenlig måde eftersom disse shorts kun kostede 349kr, hvilket jeg umiddelbart ikke forestiller mig, at udgaverne fra Munthe, Designers Remix og Lovechild 1979, som alle viste højtaljede shorts på caltwalken, kommer til at kunne fås til.
I denne omgang havde jeg parret dem helt simpelt med en enkel grå t-shirt, mine zebra mules, som jeg købte i Marrakech i vinters, og min shopper fra Coccinelle. Men jeg vil også glæde mig til at bruge shortsene sammen med en løs, hvid skjorte eller en cashmere strik. Anvendelsesmulighederne er heldigvis mange.
