Så blev det fredag. Og selvom jeg som altid glæder mig, bevares, så føles det altså også som om det var mandag for fem minutter siden. Ugen er fløjet afsted på den gode måde. Med overskud og rare planer. Hvilket var tiltrængt ovenpå sidste uges lidt underdrejede humør. Et mix af spændende projekter på job, arbejdsdage der flaskede sig, og rare afbræk med blandt andet middag på Kiin Kiin Tok Tok og bio-tur ind imellem, har gjort godt, og jeg håber for weekenden, at den fortsætter i samme spor.

I dag er det mig, der skal hente Nola, og efter at de fleste aftenener i denne uge er gået med arbejde, glæder jeg mig til at kalde weekenden tidligt i eftermiddag. Jeg vil hente hende i klapvognen i dag, så vi kan gå på tøsetur bagefter. Der skal findes en god flaske vin og årets første stenbiderrogn til i aften, og så vil jeg unde mig selv nogle friske blomster til at sprede glæde resten af weekenden. 

I morgen går turen tidligt mod Vordingborg, hvor vi skal til dåb for Nolas grandfætter, og det skal blive hyggeligt med en hel dag sammen med familien, selvom vi desværre må undvære mine forældre, der netop er taget afsted på vinterferie. Vi er tilbage i København igen om aftenen, så det passer med at resten af weekenden kan bruges i byen. Søndag vil jeg starte dagen med en løbetur, inden Lisbeth kommer forbi for at skyde billeder af Nola. Om eftermiddagen har jeg en fastelavnsbolleaftale med et par veninder, og jeg tænker allerede søde drømme om, hvor vi mon skal have dem fra. Mads og jeg blev i aftes enige om, at vi vil holde sukkerfri februar, indtil panikken over, i så fald ikke at måtte få flere fastelavnsboller, ramte. Så vi blev enige om et kompromis hvor vi ikke må synde med andet end fastelavnsboller, haha. Sikke nogle sukkerøre vi er!

Og jer, hvad skal weekenden bruges på? Det er altid så hyggeligt, når I tager jer tid at dele weekendens planer, så hvis I har lyst, må I endelig give lyd.

Jeg har også glædet mig til at samle en håndfuld weekendtips sammen til jer, så de kommer her.

• Nå i biografen og se Parasite, hvis du som jeg også er en af de eneste, der endnu ikke har nået at se den. Jeg kom afsted igår, og den overgik alle mine forventninger. Så god. Sjov, finurlig, dramatisk og tankevækkende, men nogle klare og vigtige pointer der bliver serveret på en ret interessant måde. Stor anbefaling.
• Bliver vi i skærm-genren, vil jeg også lige tippe om Netflix-serien After Life der både er skrevet af og har Ricky Gervais i hovedrollen. Virkelig hyggelig, humoristisk og hjertevarm underholdning.
• Spise mindst én fastelavnsbolle.
• Søndag er der Trendsales Market fra 10-15 i Nørrebrohallen, hvis nogle er på genbrugsjagt. Med mit mål om at købe brugt frem for nyt i 2020, har jeg i hvert fald en ide om, at jeg skal noget mere afsted på markeder i år.
• Læse denne velskrevne CNN artikel om flyskam og tendensen til, at vi peger fingre ad hinanden istedet for af det system, som har ledt os til den miljøkrise, vi står i.

II GANNI JAKKE II MADS NØRGAARD BLUSE II MUNTHE KJOLE II NEW BALANCE 990 SNEAKERS II MARNI TRUNK TASKE II

Første uge af min garderobeudfordring er overstået, og jeg tænkte, at jeg lige ville give en update på, hvordan det er gået, til de af jer der er nysgerrige på at følge med. Som I måske husker, er første etape jo forsøget med de vendte bøjler, hvor jeg over to uger får et overblik over, hvilket tøj jeg reelt går med. Hver gang et stykke tøj har været i brug, skal bøjlen vendes, så den igen hænger normalt.

Og her en uge inde i min udfordring er status, at 13 ud af mine 67 bøjler er blevet vendt om. Det svarer til, 19% af min garderobe har været i brug. Det er hverken sådan rigtig godt eller rigtig skidt. Som jeg startede min udfordring havde jeg en ide om, at det reelt kun er cirka 30% af min garderobe jeg bruger reelmæssigt, og således er det billede, der indtil videre tegner sig, ikke helt ved siden af. 

Nu er vi jo allerede et par dage inde i udfordringens uge to, men jeg er især spændt på at gøre status i næste uge, fordi jeg har en forestilling om, at udviklingen i antallet af vendte bøjler daler, som garderobefavoritterne fra uge 1 er i brug igen, men vi må se. Motivationen er stadig høj, og jeg glæder mig til på mandag, hvor det går løs med den del af udfordringen hvor jeg hver dag skal have et noget nyt fra min garderobe på. 

Godmorgen venner, glædelig hverdag. Jeg håber, at I fik det ud af weekenden, som I havde sat jer for (også selvom I sikkert ligesom jeg synes, at den var for kort), og at I er klar til at kaste jer over den nye uge. Som jeg skrev igår, glæder jeg mig egentlig til at komme igang med hverdagen. Vi blev ligesom snydt lidt for den i sidste uge, som dagene mest af alt gik med at få kalenderne til at gå op med at balancere travle dage på job, og at Nola var hjemme fra vuggestue det meste af ugen på grund af sygdom. Men nu er vi tilbage og klar til at kaste over hverdagen med alt hvad den indebærer – bare det ikke er sygdom.

Mandag, sæt igang.

UGE 5

MANDAG

Jeg har overskuelig mandag foran mig. En effektiv dag på kontoret, og derefter en tur forbi lægen, inden jeg henter Nola i eftermiddag. Derefter bare hjem og hygge om hende, inden jeg i aften har en middagsaftale med en veninde, som jeg savner stort, og således glæder mig helt vildt til at se.

TIRSDAG

Går hele arbejdsdagen med et kursus hos Kforum. Emnet er bæredygtig storytelling, og hvordan man som organisation kan styrke sit brand med netop dette, uden at ryge i faldgrupper som greenwashing. Det glæder jeg mig meget til at blive klogere på. Aftenen skal gå med at indhente lidt af alt det arbejde, jeg af gode grunde ikke får nået i løbet af dagen.

ONSDAG

Er det Mads, der står for at hente Nola, så jeg har istedet en dag på kontoret, hvor jeg kan arbejde igennem. Om aftenen er jeg alene hjemme med Nola, mens Mads er ude at spise med et par venner, og min plan er at få arbejdet lidt på bloggen. Jeg har blandt andet et par helt nye samarbejder i bogen, som jeg glæder mig til at komme igang med.

TORSDAG

Har vi fornøjelsen af, at farmor og farfar henter Nola, og vi pønser lidt på at udnytte anledningen til endnu en kæresteaften. Vi vil gerne nå i biografen at se Parasite. Kan vi øvrigt lige tale om, hvor mange gode film der lader til at gå i biografen lige nu, og at det som småbørnsforældre er et af de helt sjældne gode at komme i biografen? Nåh, men måske det rent faktisk lykkes os med en tur i bio torsdag, og hvis det passer, en burger på Sokkelund inden. Det gad jeg godt.

FREDAG

Har jeg en kort dag på kontoret, da det er mig, der henter Nola. Og resten af fredagen skal bare gå med familiehygge. Mads har bedyret, at vi skal have årets første stenbiderrogn. Elsker at de nu er i sæson, så en eftermiddagsudflugt bliver i hvert fald et finde dem, og en god flaske Chablis eller Sancerre de kan skylles ned sammen med.

LØRDAG

Skal vi til barndåben af Nolas grandfætter, og bruger derfor det meste af dagen i Vordingborg. Aftenen skal bare foregå hjemme på Vesterbro med dyner i sofaen.

SØNDAG

Får vi besøg af dygtige Lisbeth, der for nylig er sprunget ud som dedikeret børnefotograf under navnet @almus_foto. Lisbeth skal skyde nogle billeder af Nola, og jeg er så spændt på resultatet. Jeg har en eftermiddagsaftale med et par veninder, og ellers skal søndag aften nok bare foregå ligesom dagen før. Sådan foretrækker jeg i hvert fald min søndag!

Jeg bruger lige den sidste rest weekend i denne omgang på at bladre kamerarullen igennem, og samle en portion små rare glimt fra ugen der gik sammen. Ikke at den har været så eventyrlig, som den måske kunne have været. Som jeg skrev i mit indlæg fra i morges, har vi været lidt underdrejede hele ugen på grund af sygdom. Heldigvis er hun i bedring, lige som vi gør klar til at tage endnu en runde hverdag i morgen. Og lad endelig den næste uge føles lidt mere som hverdag. Hvor rutinerne kører som de plejer. Det trænger vi faktisk til. Og så glæder jeg mig til en uge, der både byder på spændende opgaver på job, indledende snak omkring nogle samarbejder hertil domænet, som jeg glæder mig til, og en lille flok af hyggelige aftaler. Men lad os snakke videre om det i morgen, når det gælder mit kalenderkig.

Først, små glimt fra ugen der gik.

II Hvis ikke ugens primære lyspunkt, så i hvert fald ét af dem. Min månedlige massage via den ordning vi har på job. Det føles som en gudsbenådet gave at kunne bruge en time af sin arbejdstid i de kyndige hænder af en massør. Ekstra godt føles det når aftalen falder i en uge, hvor vi var hårdt presset på søvnfronten. Den massage er virkelig noget af det bedste, jeg gør for mig selv II

II Hygge på BRØD er blevet en rar lille eftermiddagsting, vi af og til gør. Efter bageriet er blevet udbygget med siddeafdeling, er der simpelthen så rart at være for både store og små. Der er bøger til højtlæsning, spil og klodser, man kan muntre sig med. Og så er fastelavnsboller selvfølgelig. De er også gode at komme der for! II

II Fredag havde Mads og jeg en kæresteaften ude i byen for første gang i hvad der føles som evigheder. Og Mads flottede sig og havde inviteret på Kiin Kiin. Hvilket ubetinget er en af de bedste og mest gennemførte spiseoplevelser, jeg nogensinde har haft. Det gad jeg godt gøre igen! II

II Løssluppent fredagshumør efter drinks, vin og øl. Og to desserter. Hvad der gav anledning til det største smil vides ikke, men en ualmindeligt god aften det var det altså II

II Jeg griner lidt af mig selv, og over at jeg en lang periode var ærgerlig over, at Nola ikke virkede til at gide sin nusse-kanin. Fast forward to nu hvor det er et rent bamse galore derhjemme. The more the merrier lader til at være devisen, og jeg synes, det er noget af det sødeste, når hun installerer sig med favnen fuld af bamser II

II Ovenpå ugen her føltes weekenden mere end tiltrængt, og vi lagde fra land med en lørdag ganske uden planer eller intentioner om at skulle noget. Bare med sløv morgenmad, aviser, Mads og Monopolet og Nola der gik lidt til og fra bordet. Sådan nogle morgener kan jeg virkelig godt lide. Og jeg skal huske mig selv på det, når jeg ofte har travlt med at ville lidt for mange ting II

Indlægget er udgivet i et samarbejde med Encounter og psykolog Neela Maria Sris

Det har været en stille uge i blogregi. Vi har været lagt ned af sygdom og et par hårdt bookede arbejdskalendere, der skulle balanceres samtidig med, så overskuddet har ærligt ikke været til bloggen. Noget jeg for ikke ret længe siden ville have været slem til at slå mig selv i hovedet over. Givet mig selv en lille mental stikpille og en mavepuster over ikke at kunne mestre alting på én gang. Men, det arbejder jeg på at holde op med. Sådan for alvor. Og derfor har jeg siden november gået hos en psykolog, der blandt andet skal hjælpe mig til at blive bedre til netop det. At blive bedre til at holde af mig selv, og ikke altid kun se mit bæger som halvt fyldt.

Psykologen jeg går hos, er Neela. Hun står bag psykologhuset Encounter, hvor jeg altså siden november er kommet for at tage mig kærligt af mig selv. Det har taget tilløb af komme hertil. Neela skrev nemlig allerede tilbage i august og spurgte til, om jeg kunne være interesseret i et samarbejde, hvor jeg med mit talerør her kunne være med til at gøre det at gå til psykolog til et lige så almindeligt valg som at gå til fysioterapeut eller kiropraktor, når man har en fysisk skavank. En intention jeg virkelig godt kunne se fornuften i, men som jeg også skal være ærlig og indrømme, at jeg til at starte med var noget usikker omkring at involvere mig i. Der kan nemlig være mange tabuer forbundet med at gå til psykolog, og havde jeg sådan lyst til at flage med, at jeg var en af dem, der gik hos en? Mailen fik lov at stå ubesvaret ….

Heldigvis gav Neela ikke sådan op, og hendes invitation blev ved med at rumstere. Tanken om rent faktisk at være med til at kunne inspirere flere til at unde sig selv at gøre noget godt for deres mentale velbefindende ved at gå til psykolog, tiltalte mig, og efter lidt (lang) betænkningstid kom jeg frem til, at jeg gerne ville give det en chance, og det første møde med Neela kom i stand.

Og det har gjort mig godt. Så godt at jeg nu er klar til at dele lidt ud af den mentale rejse, jeg har og er på. En rejse for at give mig selv et mentalt pusterum og være lige så anerkendende og rar ved mig selv, som jeg forsøger at være ved andre.

Det der med at være sin egen værste kritiker, er vi nok mange der kender til? Jeg gør. Og i sådan en grad, at jeg aldrig sidder tilbage med en følelse af, at det jeg gjorde var godt nok. Altid kunne det have været gjort lige en my anderledes eller bedre, og altid burde jeg have gjort noget mere. Aldrig i mål, altid på vej. Selvom der måske godt kan være noget motiverende og en stærk drivkraft bag den indstilling, er det altså også benhårdt for ens mentale velbefindende altid at få serveret manglerne istedet for kvaliteterne. Og for mig var det nået til et punkt, hvor selvkritikken også var begyndt at gå ud over Mads. Hvor han også blev ramt af min trang til, at tingene altid skulle gøres bedre. Det duede ikke, og jeg var træt af at være sådan en mavesur type over mig selv, og i tilfælde også over for Mads. Endnu mere træt blev jeg ved tanken om, at det måske også var et selvbillede jeg med tiden ville få givet videre til Nola. For alt i verden ønsker jeg nemlig ikke, at hun skal være lige så hård ved sig selv, som jeg igennem tiden har været det.

Så det var altså mit udgangspunkt. Et ønske om at komme til Neela for at få hjælp til at vende det negative og drænende tankemønster, jeg så længe jeg kan huske, har udsat mig selv for. Hvordan er det så gået?

Godt. Det er gået rigtig godt. Og selvom den slags selvfølgelig er en proces, er jeg nået langt med mig selv. Jeg er ikke i mål, men jeg er godt på vej, og jeg har allerede kunne notere en mærkbar forskel i mit mentale overskud. At jeg ikke bruger en masse tankevirksomhed på at slå mig selv i hovedet over, at jeg for eksempel ikke i denne uge har lavet det indhold til bloggen, jeg ellers gerne ville, er bare ét eksempel. Tolerancen er blevet større og jeg er endelig på vej til at knække fidusen til den der pyt-knap, rigtig mange af os ville ønske, vi var bedre til at huske og bruge.

Det bedste af det hele er næsten, at det blot er via samtalen med Neela og små enkle hjemmeøvelser, at forandringen er sket. Neela er psykolog inden for den kognitive filosofi. Hun tror på positiv forandring ved hjælp af terapi, og er opsat på at dele ud af håndgribelige værktøjer, der kan hjælpe både på hverdagens små udfordringer, men også på de problemer der er af sværere karakter, og som modarbejder os i at leve det liv, vi gerne vil leve. Og så er hun på en mission for at nedbryde de fordomme og tabuer, mange forbinder med at gå til psykolog. Og helt personligt ønsker jeg for hende, at den mission lykkes.

Så her er jeg, 31 år gammel, for det meste glad og lykkelig i mit liv, og alligevel går jeg til psykolog. Og det er jeg stolt over. Stolt over at tage mig selv og mit indre seriøst nok til, at jeg gerne vil passe på begge. Arbejde med de dele af mine tanker og adfærd, der gør mig mere skidt, end de gør godt. At gå til psykolog hjælper mig til at gøre mig bevidst om, hvad det er, jeg hver dag giver videre til mig selv, og til Mads og Nola, ligesom det hjælper mig til at forandre de ting, jeg håber at forandre. Præcis ligesom når jeg vælger at bruge tid i fitness for at være fysisk stærk og i den form, jeg foretrækker. Det samme under jeg min psyke.

Det var min fortælling. Begyndelsen på den. Forløbet med Neela er ikke slut endnu, ej heller er mit fokus på at unde mig selv og mit liv oprigtig glæde og overskud. Det håber jeg aldrig slutter. Og af og til er en psykolog et ret fint sted at starte, hvis det halter med det mentale overskud.