Nåh mandag, så mødes vi igen. Denne gang føler jeg mig veloplagt til dagen ovenpå en weekend med lutter egenrådige planer og ingen aftaler der krævede os at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Dem holder jeg uendeligt af at have engang i mellem, og således føler jeg mig både udhvilet og ved godt mod på denne første dag i en ny uge. Især fordi det er sidste arbejdsuge inden en uges efterårsferie starter på lørdag, og den slags udsigt gør enhver mandag mere overkommelig.

Dét og så at have udsigt til at slutte ugen med en overflod af godhed. Ugen kan nærmest kun gå for langsomt, så lad os komme igang.

Ugens kalenderkig kommer her.

UGE 40

MANDAG

Jeg havde sat en kær veninde i stævne til morgenmad i dag, så det blev til en hurtig morgenkomplet og hyggesnak på Original Coffee, mens Mads fik Nola godt afsted i vuggestue. Derfra hjem høj på venindehygge og i gang med dagens første møder. Og nu sidder jeg så her. Godt igang med eftermiddagen, og en arbejds to-do der næsten er i bund. Det har været en effektiv dag, og jeg fejrer med grådigt at kaste mig over den rest af sidste års juleskum, som det ellers er lykkedes mig at holde nallerne fra siden december. Nu er jeg gravid og lækkersulten, så nok må være nok … Snart er de jo alligevel at finde på hylderne i butikkerne igen, så ingen grund til at gå der og rationere unødigt.

I aften har Mads noget arbejde, og jeg vil se om jeg ikke kan finde overskuddet til også at allokere lidt tid til bloggen post puttetjans, apropos mit indlæg i går om ambitionerne der er til mere.

TIRSDAG

Har jeg ikke så meget stort og spændende at berette om. Når jeg har afleveret Nola tager jeg ind på kontoret, hvor jeg igen er tilbage et par gange om ugen. Det har jeg været nødt til for at kunne fungere på hjemmekontoret. Balancen mellem hjemme- og kontordagene, og jeg glæder mig til at være derinde.

Det bliver en kort og effektiv arbejdsdag, da det er mig, der står for at hente Nola, og planen derfra er bare at skulle nusse rundt med hende. Enten hjemme eller måske ude og få lidt luft i byen. Nyde godt af den sidste septembersol, som vejrudsigten lige nu byder på.

ONSDAG

Endnu en af de arbejdsdage, hvor der skal optimeres dagen igennem, da jeg endnu engang har hentetjansen fra vuggestuen, mens Mads har møder i Jylland hele dagen. Min onsdag bliver derfor som min tirsdag, og så med en aften uden planer, så der er luft til at indhente de sidste deadlines, hvis ikke jeg når i mål, inden jeg sætter kurs mod vuggestuen.

TORSDAG

Bliver den hverdagsdag med mest glimmer på, og derfor glæder jeg mig allerede til den. Efter arbejde har jeg nemlig en yderst tiltrængt frisørtid, og jeg tror ægte ikke at jeg har glædet mig så meget til en frisørtid før. Ved ikke hvad der er med mit hår for tiden (gravidhormoner måske?), men det er helt uregerligt fortiden, og der er hår over det hele.

Nyklippet og fin har jeg sat Mads i stævne til en torsdagsdate, mens farmor og farfar hygger med Nola. Vi skal i biffen og se Druk, og inden da forhåbentlig lige nå en bid mad på Pho Hanoi.

FREDAG

Starter vi dagen med et besøg hos Moderliv, og kønsscanning. Så spændende! Derfra ind på kontoret til ugens sidste arbejdsdag inden efterårsferien om eftermiddagen kan indvies.

Det er Mads der henter Nola, men jeg håber også, at kunne nå alt mit arbejde i tide til at have et par hyggelige eftermiddagstimer sammen med dem. Jeg skal nemlig undvære Nola det meste af weekenden, og derfor føles det godt at lægge lidt banken.

LØRDAG + SØNDAG

I weekenden er det nemlig endelig tid til den dameweekend på Marienlyst Strandhotel, som jeg har glædet mig til siden før sommeren. Vi er seks piger, der skal afsted, og jeg glæder mig bare til uforstyrret tid med venindesnakke, afslapning, god mad, og bevares, lange blikke efter den vin de andre skal nyde godt af.

Den sidste søndagsrest skal bruges på at indhente forsømte kram og kys fra Nola og Mads og ellers bare nyde at ferien for alvor skal til at starte nu. Planen lige nu er i øvrigt at booke nogle dage på Rømø Resort Feriecenter, fordi vi tror badelandet vil være et ret stort hit for Nola, og så trænger vi bare til at komme lidt væk hjemmefra, men vi er lidt i tvivl, om det er noget værd, og vi kender ingen, der kan sige god for det. Muligvis et long-shot men måske nogle af jer har været der?

Jeg får slet ikke blogget i det omfang jeg gerne vil for tiden, for mens de seneste måneders manglende energi heldigvis er på vej tilbage, har jeg stadig svært ved at genfinde en rytme, der tilgodeser alt det, jeg gerne vil. Nærværende familieliv, arbejde, tid med venner, tid til mig selv, og tid til blog og instagram. Det er jo kunne lykkedes før, men det er som om, at jo længere tid man har været væk fra rutinerne, des sværere er det at komme tilbage til dem igen. Kender I ikke godt det?

Egentlig har jeg en lang liste med indlæg, jeg gerne vil arbejde på, men i stedet ender jeg med at gå lidt rundt i ring om mig selv, når tiden endelig er til skriverierne. Og så ender jeg med kun at få udgivet mine små glimt og kalenderkig, som er mindre tidskrævende end de mere teksttunge indlæg, jeg ellers har på bedding. Og det går mig ærligt talt på, når ambitionerne er til mere end det. Jeg ønsker jo, at bloggen her er et sted, der også giver jer noget, når I bruger jeres tid herinde. Noget nerve og indhold, I kan tage med jer. Det er mit mål. Og mens jeg ikke helt kender vejen dertil, med den limbo jeg er i lige nu, så har jeg da åbnet lidt op for, hvad jeg går og tumler med for tiden, og det føles lidt som en forpligtelse. Over for jer og over for mig.

Nu starter jeg til en start med at summe over den seneste uge og dens sammensurium af rare stunder, som jeg gerne vil huske den for, og så kommer der både en opdatering til min graviditetsdagbog, oktoberønsker og et garderoberegnskab i den kommende uge. Så er vi da i gang.

Rigtig god søndag fine jer, og tak fordi I her!

II Fin septembermorgen på vej mod fitnesscentret. Af natur er jeg ikke et udpræget træningsmenneske. Aller helst ville jeg egentlig nok være fri. Men jeg vil gerne afsted, fordi det gør mig glad. Gør mig stærk og giver mig overskud. Og mens jeg var lagt ned af kvalmen, sled det i mig, at jeg ikke kunne gøre det. Nu er jeg heldigvis stille og roligt i gang igen, og det giver mig sådan en frihedsfølelse at kunne gøre det her for mig selv. At kunne kende mig selv i min krop igen!  II

II Vi har sat fuldt ind på efterårshyggen herhjemme, og i fredags indviede vi weekenden med vafler, Rasmus Klump og dyner i sofaen. Kæmpe success II

II Onsdagsmiddag med veninder. På Madklubbens Roberta. Jeg havde en lidt lunken oplevelse, først jeg var afsted, men den blev heldigvis gjort til skamme her, for det er længe siden jeg har fået så velsmagende og sammenhængende mexi mad. At vi oveni hatten kunne nyde godt af vel nok den sidste sensommeraften med anledning til at spise under åben himmel, gjorde kun glæden større II

II Jeg brugte hele fredagen, og en stor del af i går på at rydde ud i bunkerne af frasorteret tøj og boligsager, der havde hobet sig op på Nolas værelse, og langt om længe få sat det til salg. Og mens selve akten måske nok var i den kedelige ende, efterlod det mig til gengæld helt høj endelig at få ryddet op. Nolas værelse er igen blevet helt hyggeligt, og vindueskarmen fri til at smække benene op. Lille, store lykke! II

II Jeg ved ikke, om det er udsigten til, snart at skulle dele opmærksomheden til Nola med en lillesøskende, men jeg har ekstra meget brug for at lave ting med hende for tiden. Gøre os umage med vores tid med hende. Derfor har weekenden også været fuld af netop det. Nærvær i børnehøjde. Som i går hvor vi havde vores debut i Experimentarium. Hvilket var et kæmpe hit for os alle. Nola elskede det, og hun kvitterede med at sove 4 timer i barnevognen til middag (hvilket hun ikke har gjort i velsagtens et år efterhånden). Vi kvitterede tilgengæld med straks at konvertere vores billetter til et årskort, hvis den slags middagslure følger med i prisen II

II Søndagsudflugt til skoven. Eller rettere Søndermarken og Frederiksberg Have, som her i byen er det nærmeste vi kommer en skov. Og kastanjerne er begyndt at fylde. Min lykke er gjort! Det minder mig så meget om ubekymret barndom at gå der omringet af efterårsfarver og fylde bløde nødder i lommerne. Nola var heldigvis nem at begejstre, og nu glæder jeg mig bare til hun vågner fra sin lur, og vi skal lave kastanjedyr. Førstegangsglæder, I ved ♥ II

Jeg var fuld af gode intentioner om, at jeg ville have nået at forfatte ugens kalenderkig i min frokostpause, men mandagsskæbnen ville, at vi stod op til et gabende tomt køleskab, og min pause blev derfor brugt på indkøb i stedet for blogskriv. Nu er vi snart nået til vejs ende for dagen, og jeg har endelig tid at sætte mig ned og få taget hul på ordene, imens jeg gør mig umage med at lukke øjnene for aftensmadroden omkring mig. Den må vente.

Ugens kalenderkig kommer nemlig her.

UGE 38

MANDAG

Jeg startede dagen stadig højt flyvende på weekendens godhed. Sådan en kærlighedsindsprøjtning er altså givet godt ud, også når hverdagen rammer igen, og det var rart at kunne starte ugen vel vidende at i weekenden, der har vi både set og hørt hinanden til fulde.

Arbejdsdagen er fløjet afsted. Jeg har en del strategiske projekter igang for tiden, og det er ofte dem, der ikke lader sig hurtigt strege fra to-do listen, men som man (jeg) altid skal danse lidt rundt om, inden jeg får fundet formlen på, hvordan jeg skal gribe dem an. Normalt er jeg nemlig verdensmester i at høste de lavesthængende frugter først, fordi jeg elsker at eksekvere, og de strategiske projekter er sjældent hurtige at eksekvere. Til gengæld er de sjove at lade sig opsluge af, og tiden går ofte stærkt i deres selskab. Som det altså også var tilfældet i dag.

Ellers er eftermiddagen og den tidlige aften bare gået med at være max en armslængde fra Nola, der har været usædvanligt mor-hungrende, formentlig fordi hun er blevet passet i weekenden.

TIRSDAG

Bliver en god dag, fordi den både byder på frokostpause i søde Annesofies selskab, og en eftermiddagsaftale på legepladsen med en veninde og hendes datter.

Mads har en sen dag på job, og jeg er derfor alene hjemme med Nola, indtil hun skal puttes, og dér er jeg sikker på jeg vil glæde mig til at overtage stafetten, og derefter forhåbentlig kunne synke blødt ned i sofaen uden alverdens med arbejde at skulle kigge på. Sidstnævnte er måske en kende ambitiøst, men det er en god gulerod at have for øje, og så kan jeg forhåbentlig bruge det som rettesnor til at effektivere arbejdsindsatsen indtil jeg skal hente Nola.

ONSDAG

En arbejdsdag uden bagkant, fordi det i dag er Mads, der henter Nola. Det giver altså en anden ro til arbejdsdagen!

Til aften har jeg en middagsaftale med et par veninder, og jeg glæder mig til en aften ude.

TORSDAG

I det store og hele en dag ligesom min onsdag. Farmor og farfar henter Nola, så jeg kan arbejde igennem, og så har jeg endnu en aftenaftale med en veninde.

Og så går jeg faktisk på weekend herefter.

FREDAG

Fredag har jeg nemlig taget en fridag. En dag bare til mig selv. Jeg havde håbet jeg kunne passe det ind med en frisørtid, men der var desværre ingen ledige tider, og i stedet er det min plan at bruge dagen på at klare nogle af alle de praktiske hængepartier, der har hængt lidt for længe herhjemme. Få ryddet ud i samlingen af gamle plakater og få dem sat til salg, ditto skal jeg få gjort med alt det tøj og de sko, jeg har liggende i en stor bunke i vindueskarmen, ventende på at jeg får taget mig sammen til at oprette salgsannoncer. Glæder mig til at få ryddet ud, og pakket væk.

Hvis energien er til det, vil jeg hente Nola tidligt fra vuggestuen, og tage hende med på Experimentarium, eller finde på noget andet hyggeligt vi kan lave sammen.

LØRDAG + SØNDAG

Og så går vi ellers en weekend i møde uden planer. Hvilket vi glæder os til. Der er dømt familiehygge med gode intentioner om at komme ud at opleve. En tur ud af byen for at tage på skovtur, finde en ny legeplads i byen, en tur i svømmehallen eller noget i den dur. Kompensere lidt for sidste weekend hvor Nola skulle undvære både mor og far. Det har hun sikkert for længst glemt til den tid alligevel, men jeg synes nu alligevel hun trænger til lidt ekstra nærvær fra os.

Først lige en markering, dette er nemlig 200. udgave af min små glimt føljeton. Tænk engang! Det må være bloggens længstlevende indlæg, og jeg glæder mig i den grad over, at formatet stadig giver så god mening. Om muligt endnu bedre mening end nogensinde. Hyldesten til hverdagens små stunder synes særligt oplagt i en tid, hvor livet på grund af den evigt foranderlige verden omkring os er vendt på hovedet, og stadig er ved at finde sig til rette i nye former. Hverdagen er en konstant, selvom den kan gå op og ned, og det gør mig altid glad med den reflektion, indlægget her giver anledning til. Så, lad os snuppe 200 mere!

Ugen her er i denne omgang også ekstra rar at opsummere fordi den har været ladt til randen af gode ting. Både de små ting, der har kunne ophæves til at være en glimmerstund i hverdagens vante trummerum, og store ting, som i den grad definerer vores liv netop nu.

II Mens tiden på hjemmekontoret er blevet forlænget yderligere, er jeg glad for, at jeg har tvunget mig selv til at rette op på nogle af vanerne. Sørge for små åndehuller i løbet af arbejdsdagen. Og bestemt ikke den slags der kræver oprydning/tøjvask/etc. som det er alt for nemt at være forfalden til, når man arbejder hjemmefra. Nej, i stedet 10 minutter i løbet af dagen til enten at få lidt luft til benene eller til hovedet. Som her hvor jeg i selskab men den mest underholdende bog, jeg længe har læst, fik en lille pause fra skærmen, og kunne vende tilbage med friske tanker II

II Sofakartofler der nyder en rolig stund post arbejde og post vuggestue. Så ualmindeligt hyggeligt at ligge der helt tæt, og jeg stornyder så længe Nola gider det II

II Jeg udnævnte fredag til kagedag på hjemmekontoret, og som en vittig veninde skrev, indebar det vel så også fisk til frokost, som altid synes at gå hånd og hånd med kagedagen i kantineordninger. Og ja, selvfølgelig. Jeg holder kontorstandarden og havde spist en fiskefilet til frokost. Så er der da lidt der føles som livet på kontoret II

II Indtjekket på hotel lørdag eftermiddag og med tid til både lur, chips og brus i dynerne. Livet! Det føltes som ferie, og lidt som livet inden Nola, og selvom jeg savnede ca fem minutter efter at vi havde afleveret Nola hos farmor og farfar, er det bare så rart at kunne gøre det her i ny og næ. Tjekke ud fra hverdagen og forældrerollerne, og bare være kærester II

II Skidt pyt med at jeg ikke blev gift med ham i går, han er heldigvis stadig min, og han er den fineste jeg kender ♥ II

II Efter en veloverstået nakkefoldsscanning fredag føles det endelig rigtigt at dele med verden, at jeg gror et lille liv. Endnu et kærlighedsbarn som vi føler os uendeligt heldige over. En lillebror eller lillesøster til Nola i slutningen af marts. Graviditeten er også forklaringen på stilstanden herinde i sensommeren, fordi den slet ikke artede sig som med Nola. Men det kommer jeg tilbage til. For nu er det bare dejligt at kunne fortælle jer at kærligheden vokser herhjemme ♥ II

Weekenden gik med fødselsdagsleben og starten på ugen er løbet fra mig, og således er vi altså nået til onsdag før jeg fandt tid at kaste et kærligt tilbageblik på den forgangne uges rare stunder. Jeg overvejede et kort øjeblik at skippe den i denne uge, men har erfaret, at I er rigtig mange, der holder særligt meget af lige netop denne føljeton, og derfor skal I ikke snydes. Det er i øvrigt også en kærkommen anledning for mig til at værne om de gode små stunder, og derfor udkommer jeg glædeligt i denne uge også.

Sidste uge var egentlig en lidt underlig størrelse; startede fuld af gå-på-mod med udsigt til endnu en uge tilbage på kontoret kun for at stå op til en tirsdag med melding om, at vi igen blev opfordret til at arbejde hjemmefra. Bedst som jeg endelig var sluppet fri af hjemmefængsletkontoret. Jeg besluttede dog at få det bedste ud af det, og gøre mig umage med ikke at falde i samme fælder hjemmefra, som jeg gjorde i første etape af hjemmearbejdet. Det hjalp på humøret at have taget en aktiv beslutning om at gøre nogle ting anderledes, og således endte ugens humør alligevel højt.

II En spontan (regnvåd) eftermiddag i Tivoli efter varm kakao og sjov til Nola. Hendes første møde med Rasmus Klump karrusellen og veteranbilerne, og hun har nærmest ikke snakket om andet siden. Vi må tilbage snart og med et turpas om armen II

II Hverdagsmorgen med glimmer på. Jeg er kæmpe fan af at sætte veninder i stævne til morgenmad på hverdage, fordi det er sådan en rar måde at komme godt fra start. Fyldt op på godt selskab og og god mad, og hverdagspraktikken bliver ikke udfordret af at der skal tænkes pasningsløsninger ind. Vi var på Madklubbens Bjørns, som for mig er et nyt bekendtskab. Maden var ganske fin, og det glæder mig at have et nyt sted i rotation til mine morgenmadsaftaler II

II Nola og onkel Lasse optaget af legesyge sæler i ZOO. Der skal virkelig noget med Nolas bevidsthed og forståelse for verden omkring hende lige nu, og det er første gang hun har været SÅ optaget af dyrene derinde. Sådan en fornøjelse for os alle at mærke hendes ægte begejstring for de mange store dyr II

II Sofa-sushi. Genialt. Og det var bare det II

II Min mini-me og bedste fødselsdagskumpan i hele verden, altså hende og hendes far, som trods alt også er ret vigtig for fødselsdagslykken med hans uovertrufne evne til at give gode gaver (her mener jeg det undertøj og pyjamas han forærede, og ikke det nye TV han på mirakuløs vis fik flettet med ind i gavepuljen, selvom jeg på ingen måde ønskede et nyt #mænd) og lave lækker mad II