Endnu et blogskriv skrevet fra min havestol i eftermiddagssolen på sommerhusterrassen. Den her tur var virkelig det bedste vi kunne gøre for overskuddet, og jeg er helt ærgerlig ved tanken om, at vi i morgen eftermiddag igen vender næserne hjem mod København. Heldigvis mindede Mads mig lige om, at der bare er 4 arbejdsdage til vi går på påskeferie på fredag, hvilket jeg helt havde svedt ud. Eller nok nærmere mistet fornemmelsen af, fordi dagene jo bare glider afsted uden sans for tiden.

Nåh, men for ikke at blive helt kulrede hjemme i lejligheden, snakker vi om at rykke ned i mine forældres hus et par dage i næste uge, hvor de alligevel ikke er hjemme, fordi de er rykket afsted i deres campingvogn, og således er det måske ikke så længe jeg ender med at skulle undvære en have.

Indtil da glider hverdagen afsted uanfægtet af, at intet er som det plejer. Lige med undtagelse af ugens kalenderkig, det kommer nemlig her, ganske som det plejer.

UGE 14

MANDAG

Vi er tidligt ude af fjerrene i disse dage, hvor de lyse morgener i sommerhuset gør, at Nola står en time tidligere op end hun plejer (ikke nogen foræring fra overgangen til sommertid på den front desværre), men det betød til gengæld også at både Mads og jeg tidligt kunne starte på de første mails, og herefter gå en morgentur i solen sammen alle tre, inden vores kolleger tjekkede ind hjemmefra også. Den tur kommer jeg til at savne, når vi er tilbage i byen!

Resten af dagen er gået med at strukturere ugens arbejde og få sat gang i de projekter, det skal løbes i mål i denne uge.

I aften håber jeg at nå lidt hjemmetræning på gulvet, hvis min puttetjans med Nola ikke trækker ud. Det er et 50/50 scenarie. Og ellers skal der arbejdes videre en time eller to inden jeg vil kalde den for i dag.

TIRSDAG

Har både Mads og jeg møder i løbet af formiddagen, så der kommer vi til at lave en del skift imellem vagten med Nola og arbejdstid, til gengæld kan vi så begge arbejde igennem over hendes middagslur. På den anden side af lur, pakker vi bilen, og vender retur til København, og så skal aftenens ellers bare gå med at indhente mere arbejde.

Oplever I også at arbejde fylder endnu mere i denne tid, hvor grænsen mellem arbejde og fri ligesom er udvisket fysisk?

ONSDAG

Vil jeg starte morgenen med en tidlig løbetur. Der er sat gang i en løbeudfordring på mit arbejde, der går på at nå at løbe 100 km i løbet af de næste to ugers lockdown, og mens jeg med mine 5 kilometers løbetur, nok ikke når i mål, er det nu meget rart at have et mål at løbe efter. Pun intended.

Ellers skal dagen bare gå med arbejde hvor end det lader sig gøre. Jeg har en del at se til, inden påskeferien på fredag, og oveni hatten, har jeg deadline på første udgivelse af et samarbejde i morgen, så det skal jeg have lagt sidste hånd på i aften. Og så tror jeg, at vi som et lille midtuge treat vil få noget nem og lækker aftensmad leveret ude fra. En kærlig håndsrækning til et af de mange steder der lige nu kæmper en hård kamp for også at bestå på den anden side af krisen.

TORSDAG

Kommer stort set til at ligne min onsdag, måske lige med undtagelse af morgenløbetur og midtuge aftensmad treat. Som jeg skriver det, lyder det næsten som om alt det sjove ved dagen bliver skrællet væk, så jeg må lige gå i tænkeboks og kigge på om vi kan gøre ét eller andet for at bryde hverdagsrutinen lidt op. Jeg kan godt lide tanken om, at gøre ét eller andet for at hver dag skiller sig lidt ud fra hinanden. Ikke noget stort, men bare ét eller andet som jeg kan huske dagen for.

FREDAG

Dagen for påskeferiens start. En dag jeg for bare få uger siden, glædede mig helt ualmindeligt meget til, men som nu virker lidt mere overflødig, fordi vi ikke kan gøre ret mange af de ting, vi havde glædet os til ved påskeferien. Tid sammen med venner og familie. Udflugter Mads og jeg, masser af ture rundt i byen. Vi kommer til at tænke kreativt, men det skal nok gå.

Inden vi går på weekend, skal dagens arbejde selvfølgelig klares, og jeg forudser en travl dag, fordi der lige nu er rigtig mange bolde i luften især på mit arbejde, som jeg skal have samling på, inden jeg kan lukke ned. Og på den anden side af fredagens arbejde skal vi afgjort skåle weekenden ind med en drink. Det er det mindste!

LØRDAG + SØNDAG

Skal vi kun lave rar ting. Eller det er i hvert fald ambitionen, selvom jeg i skrivende stund ikke kan samle mig om, hvad de rare ting skal være. Nogle gode ideer? Altså udover at spise rare ting, som vi helt sikkert nok skal ende med. Ligesom vi gør alle dage for tiden. Pyha, den her coronalockdown er en seriøs udfordring for mit mådehold, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke falder i ved trangen til noget lækkert. Det er som om, at tingenes tilstand gør, at jeg synes vi fortjener at have det lidt ekstra godt, hvilket altså for mig er lig med kage/is/slik/andre smørbagte fristelser. Anyway, gode forslag til weekendplaner i denne tid, så del endelig ♥

Når vi forhåbentlig snart kommer på den anden side af den her coronakrise, er vi helt sikkert mange, der er spændt på at se, hvilken verden vi vender tilbage til – og ikke mindst hvilke vaner. For mange vil tiden her nok føre til en slags soul searching i forhold til, om man lever det liv, man drømmer om, eller om de seneste ugers nulstilling skal være en anledning til at tage ting op til overvejelse. Vil vi arbejde og rejse som vi gjorde før? Med et job i rejsebranchen holder jeg især vejret i forhold til den sidste del. Spørgsmålet om vores rejsevaner. Vil de nogensinde blive som før? Langt hen ad vejen tror jeg det, men samtidig håber jeg også, at dette bliver anledningen til at revurdere vores rejsemønster og især i forhold til mængden af flyrejser. Det er tankevækkende hvor stor en upside luftforureningen lige nu oplever efter bare få måneder med en ændret luftfart og biltrafik. I en størrelsesorden hvor forskere mener, at 50,000 kinesere, der ellers ville have mistet livet på grund af luftforurening over blot et par måneder, slipper. Det håber jeg giver stof til eftertanke, når vi fremover skal planlægge vores rejser. Måske flyrejserne ikke behøver være helt så flittige eller tage os nær så langt væk?

Mange spekulerer også lige nu i, at ferier i hjemlandet kommer til at se et kæmpe løft den kommende tid. Den tanke kan jeg godt lide, for selvom flyrejser er med til at give mig smør på brødet og noget at leve for qua mit arbejde, ville det glæde mig, hvis endnu flere valgte ferier i hjemlandet til. Som barn tilbragte jeg de fleste af mine ferier rundt omkring på landets campingpladser, og sidste år valgte vi også at holde vores sommerferie i Danmark. Ligesom vi gør det i år. I sommerhus. En ferieform der vinder mere og mere ind på os. Som jeg de seneste dage har postet billeder fra det sommerhus, vi befinder os i lige nu, fornemmer jeg også, at mange af jer tænker i sommerhusferie? I er i hvert fald mange, der har skrevet og spurgt til det sommerhus vi er i, hvor vi har fundet det, og om det kan lejes.

Det kan det desværre ikke. Det er mine svigerforældres, vi er heldige at kunne låne. Men til gengæld har jeg tre andre sommerhusperler, der kan lejes, som jeg glædeligt tipper om. Dem finder I længere nede.

Pinseferien sidste år blev brugt i et herligt sommerhus i Dronningmølle, som vi fandt på Airbnb her. Alt hvad hjertet begærer af bekvemmeligheder, og med et kæmpe aktiv af en terrasse.

Sommerferien tilbragte vi i det skønneste sommerhus på Fanø, som jeg skrev om her. Børnevenligt, budgetvenligt og ualmindeligt pænt.

Efterårsferien tilbragte vi i endnu en sommerhusperle. Denne gang i Holløselund, mellem Tisvilde og Vejby. Sådan et hus som mine sommerhusdrømme kredser om.

Efter indtil videre fem rare dage i sommerhus, kalder hverdagen igen i morgen. Eller hvad man nu kalder den tilstand, vi er i lige nu, der hverken føles som hverdag eller weekend. Skellet mellem dagene glider ligesom bare ud, og jeg har for længst opgivet at holde styr på hvilken dag af coronalockdown vi nu er i.

Som jeg sidder her i eftermiddagssolen på terrassen, føler jeg mig ikke den mindste smule klar til at vende tilbage til kabalen med at indrette dagene så hverken Nola eller arbejdet lider størst mulig last. På den front kom sommerhusturen som kaldet, og det har været en kæmpe befrielse, at kunne bruge en stor del af vores tid udenfor uden at være i nærheden af andre end vores egen lille trekløver. Den balance er sværere i byen, hvor vi trods alt er mange flere mennesker, der dagligt har brug for luft, og således gør pladsen mere trang. Derfor har vi også besluttet at snuppe et par dage mere i sommerhuset, for selvom arbejdet kalder igen i morgen, har vi trods alt stadig haven, som den af os, der har vagten med Nola, mens den anden arbejder, kan gå på opdagelse i. Så føles tilværelsen ikke helt så trang, og den følelse er rar at jagte lige for tiden.

Det samme gør jeg med denne omgang af små rare glimt fra ugen der gik; værner om de øjeblikke hvor livet føltes frit, som det plejer.

II Som når Mads en tirsdag morgen byder på Egg Benedict, bare fordi. Sådan en fin måde at hylde den tid vi også befinder os i lige nu – hvor vi har al tid i verden derhjemme og derfor  skal gøre os ekstra umage med at komme på glimmer – eller hollandaise – på dagene II

II SpottET! At bruge Nolas middagslure lige her, det er vitterligt terapi for sjælen. Og d-vitamin beholdningen ej at forglemme. Ønsker mig et sommerhus med sydvest-vendt altan, når den dag engang kommer II

II Højt fredagshumør i selskab af Campari spritz. Det tror jeg skal være min sommerdrink i år. Minder på mange måde om en aperol spritz, men mere frisk og bitter end sød. Kæmpe hit. Som I kan se. II

II Jeg elsker, hvordan der sker et eller andet med ens skuldre, når man er sommerhus, hvordan de sænker sig og ens livsførelse bare bliver 210% mere afslappet. På den der måde hvor middagspauserne bruges på at sippe iskolde gin & tonics og slumre til Badehotellet. For en der derhjemme altid har 17 projekter igang, er sommerhustempoet et kært afbræk, og det er blandt derfor jeg så underligt ønsker et sommerhus for vores lille familie. Fordi det føles som et helle, hvor tiden for en stund står stille – eller om ikke andet føles lysår længere end i byen II

II Inden vi tog afsted i sommerhus, nåede jeg lige at hente en bestilling med kreasysler hos altid fristende Karrusella, som jeg tænkte ville være god at alliere sig med til underholdningen af Nola i sommerhus. Og akvarelmalingen endte med at være et hit. Især hos mig, haha. Så hyggeligt jo! II

II Ægte sommerhusstemning og liv af den helt langsomme slags ♥ II

Efter dagens pressemøde, står det klart, at vi står over for i hvert fald tre uger mere i denne nye hverdagskonstellation. Tre uger der føles som alt andet end normal hverdag, men som vi alligevel efter bedste evne skal få til at føles som …. ja, normale. Finde ind i en ny rytme for dagen samtidig med, at så mange som muligt af de gamle rutiner fastholdes. Med hjemmepasning, hjemmeskole, hjemmearbejde, og hjemmehygge med familie og venner – bare #sammenhverforsig.

For vores vedkommende var der ikke meget rutine over sidste uge. Alt føltes lidt som en undtagelsestilstand og vi tog én dag ad gangen. Men når vi nu ved, at hverdagen fortsætter sådan her i mindst tre uger endnu, vil vi gerne gå lidt mere struktureret til værks. Få lidt mere format på dagene, hvor det lader sig gøre. Vi kan ikke holde til, at grænsen mellem arbejde og fritid bliver fuldstændig ophævet de næste uger – der bliver nødt til at være nogle heller. For både det ene og det andet.

Derfor vil jeg også i denne uge gerne udkomme med mit kalenderkig. Ikke fordi der står ret meget i kalenderen, men fordi det giver mig en følelse af “normal”. At der er et stop imellem hvornår jeg arbejder, og hvornår jeg holder fri. Så, et kig på min uge 13 kommer her.

UGE 13

MANDAG

I dag har der været travlt på hjemmekontoret. For mit vedkommende med en del møder og projekter der skulle løbes igang, alt imens at Nola jo også skal aktiveres. Mads og jeg delte formiddagen op imellem os, da vi begge havde møder. Jeg havde Nola de første par timer, og Mads tog derefter over indtil frokost. I middags-lur-pausen (seriøst, jeg er så, så glad for at vi har et barn der stadig sover lur) kunne vi så begge arbejde igennem, og så lukkede jeg ellers ned for hjemmekontoret klokken 16:00, hvor Nola igen var oppe. Eftermiddagen gik med hule-hygge, højtlæsning og at gå tur med dukken i dukkevognen, som vi bruger meget tid på for tiden, indtil aftenens rutiner med aftensmad, badetid og putning. Sidsnævnte står Mads for i dag, og imens skriver jeg dette indlæg.

TIRSDAG

Har jeg en mødefri formiddag, så der har jeg vagten med Nola, indtil Mads kan tage over efter middagslur. Nola og jeg vil få lidt frisk luft og cykle eller gå en hurtig tur ind til byen for at hente et par sager, vi har bestilt til afhentning. Blandt andet en ny smuk Peter Shire kop til samlingen, og lidt kreating fra Karrusella, som vi kan hygge med herhjemme, nu hvor lockdown er blevet forlænget. Nolas middagslur og eftermiddagen skal jeg bruge på at arbejde igennem, inden jeg kan holde et par timers fri og hygge med Mads og Nola, inden arbejdet kalder igen. Alt imens vores samfund lukker ned, har jeg nemlig stadig et par kampagner, der skal eksekveres, og én af dem har deadline i dag, så det skal jeg have gjort færdig og have sendt afsted til kunden for godkendelse.

ONSDAG

Har jeg bare en halv dags arbejde at få koordineret, inden jeg kan holde fri med udsigt til en lang weekend. Jeg har en rest ferie, jeg skal nå at bruge inden vi starter nyt ferieår, og udover lang påskeferie har vi således klemt et par feriedage ind i denne uge. En ferie jeg for bare en måned siden glædede mig helt åndssvagt til, men som nu føles lidt underlig, fordi vi i forvejen går hjemme. Men, vi kommer til at bruge resten af ugen i mine svigerforældres sommerhus, og dét tror jeg kommer til at gøre os godt. Et afbræk fra de lange dage indendøre i en lejlighed. Glæder mig til ture på stranden, til at kunne lege i haven, til vin foran brændeovnen og til for en stund forhåbentlig at kunne parkere tankerne om et samfund i forfald.

TORSDAG-SØNDAG

Det virker lidt skørt at skrive et par linjer til hver af disse dage, når sandheden og også mit håb er, at dagene kommer til at flyde ud i hinanden på den måde, de kun kan gøre, når man holder fri uden noget på programmet. Så således, planerne for torsdag til søndag er i det store og hele ingenting. Vi har pakket træningstøj, spil og bøger med i bilen. Altså foruden klapvogn, babydyne, juniordyne, Voksi, legetøj til Nola og madvarer. Man rejser altså ikke let med børn! Og jeg glæder mig til at tage dagene helt og aldeles som de kommer, og gribe dem an efter humør og overskud. Så burde vi have lagt i banken til at vende retur til vores coronahi og uge 3 af lockdown.

Når jeg af og til holder spørgerunder på Instagram, er det her altid et spørgsmål der går igen: “Vil I gerne blive boende i byen?”. Ligeledes er jeg herinde blevet spurgt, om jeg ikke vil dele noget mere om, hvad vi gør os af tanker i forhold til fremtiden med børn i byen. Og det vil jeg gerne. Så nu griber jeg bolden, og åbner op for fremtidsdrømmene for vores lille familie. Så godt det nu lader sig gøre. Mine drømme kommer nemlig ofte vidt og bredt omkring, og jeg har svært ved at sætte to streger under DRØMMEN. Én ting ved jeg dog, vi elsker vores hverdag i byen. Vores tilværelse på Vesterbro, der føles som det helt rigtige smørhul for stort set alle de ting, vi holder af. Og det er dét, vi tager afsæt i lige nu.

Lige nu og her er vores drøm derfor, at vi bliver boende i byen, så længe det lader sig gøre, og i øvrigt bliver ved med at føles rigtigt. Vi har været frem og tilbage i forhold til lige præcis denne snak, og vi er endt med en god gammeldags for og imod-liste, som en hjælpende hånd til at få ord på, hvad det er, der trækker i os. De overvejelser vil jeg gerne dele her, og lad os starte med listen over ting, der for os taler for at blive i byen.

Nuværende bolig

Selvom jeg altid kan finde på ting, jeg gerne vil lave om hjemme i vores lejlighed, så er vi overordnet virkelig, virkelig glade for den. Vores 104 kvadratmeter store stuelejlighed på en stille sidegade til Sønder Boulevard. En lejlighed vi snart har haft i 5 år, og hvor jeg inden da boede 5 år i nabolejligheden, 4 af årene med Mads. Vi har et stort køkkenalrum, en nogenlunde lys stue, stort badeværelse, masser af opbevaring og to gode soveværelser, det ene af en størrelse, hvor to børn sagtens ville kunne have værelse sammen. Således er de fysiske rammer på plads til, at vi sagtens kan bo her længe endnu. Og fordi vi bor i stuen, bruger vi masser af tid i vores dejlige gård, hvor der er masser af miljø. Planter, træer, borde og bænke. Ovenikøbet med en børnehavelegeplads i den ene ende, som vi flittigt bruger i weekenderne.

Det taler i den grad også for, at vi bor billigt her i vores lejlighed. En andelslejlighed med en meget fornuftig økonomi. Vi vil ikke kunne finde de samme kvadratmeter til den pris ret mange andre steder tæt på byen. På mange måder føles det som om, vi har vundet i lejlighedslotteriet.

Cykelafstand til arbejde

Både Mads og jeg arbejder i indre by, og det er virkelig en luksus, vi holder rigtig meget af, at vi hver især begge kan cykle på arbejde på bare 10 minutter. At selv vores hverdagsmorgener er fyldt med ro og overskud, fordi vi ikke skal regne transporttid ind i kabalen.

Mulighederne 

Byen byder de facto på flere muligheder. Flere ting at tage sig til, og at lade sig friste af. Og vi har været spændte på, om vi stadig ville sætte lige så stor pris på netop de muligheder, som vi blev forældre, og ens prioriteter pludselig ser helt anderledes ud. Holdt vejret i forhold til, om de mange fornøjelser inden for kort afstand ville komme til at føles mere som et fængsel end en forlystelsespark.

Den seneste tid er jeg åndet lettet op. For vi elsker stadig mulighederne. At der ligger en chokoladebutik i kælderen på det ene af vores gadehjørner, og en vinhandel i det andet. At vi en tirsdag kan nå en morgenmadsaftale inden arbejde. At vi lørdag morgen kan cykle afsted efter noget af byens bedste morgenbrød.  Weekendens gåture på Vesterbro og Frederiksberg, mens vi kigger på butiksvinduer, drikker matcha fra Rist på Værnedamsvej, kaffe fra Prolog eller varm chokolade fra Frederiksberg Chokolade. At vi kan være i ZOO på 10 minutter, svømmehallen på 5 og at der i øvrigt bare er to minutter til nærmeste supermarked.

De muligheder og følelsen af aldrig at være alene i byen, giver os energi, og lige nu og her, kunne vi ikke forestille os en hverdag uden den energi.

Men er der så overhovedet noget der taler imod? Det er der. To ting. To væsentlige ting.

Behovet for luft og lys

For mens vores lejlighed og liv på Vesterbro byder på næsten alt, hvad vi drømmer om, så mangler det især én ting. Luft og lys.  Jeg savner en have. At kunne lukke direkte op til grønt fremfor til gårdens fliser. At kunne nyde godt af alle de glæder, en have fører med sig forår og sommer. En urtehave, frugttræer, sandkasse, badebassin, drømmeseng og grillaftener i aftensolen på terrassen. Jeg er vokset op med den pakke, og længes mere efter den end Mads, der er vokset op tæt på byen og uden en stor have.

At have familien tættere på

Vi er heldige at have Mads’ forældre tæt på, hvilket vi nyder godt af med en ugentlig farmor og farfar hente-dag af Nola. Men jeg ville ønske, at vi også kunne have mine forældre tættere på, så også Nola kunne se dem noget oftere. De bor på sydsjælland, og min far arbejder de fleste weekender, så vi ser dem kun hver femte til sjette uge typisk, og selvom vi har stor gavn af FaceTime, er det alligevel ikke helt det samme.

Det var altså vores liste. Tre ting for, to ting imod. Og tingene der taler for, taler til det hensyn, der i sidste ende er vigtigst for os. At vores hverdag fungerer. Og det gør den. De ting, der taler imod, er især ting der ville komme os til gavn i weekenderne, og dem er der trods alt færre af, end der er hverdage. Det har gjort udslaget for os, hvor vi er i vores liv lige nu og her. Og så håber vi istedet på, at vi en dag i en ikke alt for fjern fremtid kan gøre alvor af sommerhusdrømmen, som jeg her har skrevet lidt mere om. På den anden side af corona-krise og bryllupsoparing. Et sommerhus tror vi nemlig på, kan være præcis den modpol, som vi savner, til vores elskede hverdag i byen. Et weekendfristed med luft og lys. Ideelt hellere syd end nord for København for dermed også at få mine forældre tættere på, men det er ikke et afgørende krav.

Så her er vi altså, med ro i maven over at have valgt byen til fremfor fra, og med udsigt til forhåbentlig både flere gode år og børn lige her ♥