Årets sidste dag er oprunden. Endelig fristes man til at sige. Der kan siges meget om 2020, heldigvis ikke alt sammen skidt, men uanset føles det som verdens længste år, der nu går på hæld, og selvom man klog af skade dårligt tør forvente sig af noget af det nye år, der nu venter, glæder jeg mig ikke desto mindre til at vende et helt nyt kalenderblad. Til at gå til det nye år med friske øjne  og fokus på det der kan blive, fremfor det der ikke blev. Alt det der ikke blev vil jeg parkere sammen med 2020.

I dag og i aften skal det dog handle om at få sagt ordentligt farvel, til det vi nu lægger bag os, og så glæder jeg mig fra i morgen til at se fremad. Årets sidste blogindlæg på bloggen som I kender den nu, vil jeg også dedikere et tilbageblik på året der gik og mine 10 mest læste indlæg igennem året. I weekenden er jeg tilbage med en relancering af bloggen i nye rammer, og jeg glæder mig stort.

Rigtig godt nytår kære jer, og tak for alt hvad I har bidraget med herinde i det forgangne år. Elsker den erfaringsudveksling vi ofte har igang herinde, som giver mig så uendeligt meget. Tak for at I fortsat følger med, selvom der er så rigeligt andet at lade sig opsluge af både på internettet og ude i den virkelige verden. Tak for jer!

Lad det så blive 2021 ♥

10. Råd til pleje af parforholdet når man har små børn

Årets 10. mest læste indlæg handler om kunsten at passe på kærligheden. Mine erfaringer og råd til pleje af parforholdet, især når man har små børn og hverdagen mest af alt føles som en sammensurium af praktik og evigt løse ender. Forhåbentlig indlægget kan give lidt fornyet gnist til nogle af alle jer småbørnsforældre der også synes det er svært at balancere parforhold ved siden af forældreskabet. Find indlægget her. 

9. Tanker om at samsove med to børn

Søvn fylder vel sagtens halvdelen af ens bevidsthed som relativt nylige forældre, og herhjemme ingen undtagelse. Årets 9. mest læste indlæg er mine tanker om at samsove med to børn. Noget jeg virkelig håber at kunne lykkes med, men som jeg ikke aner om er holdbart. Som altid stod I klar med gode råd og egne erfaringer, og som jeg skrev tidligere er især det – at mediet her også kan bruges til at hjælpe hinanden på den måde – noget af det jeg holder mest af herinde. Læs mine tanker og de mange gode og kloge kommentarer her. 

8. Garderobeudfordring – Lad os komme igang

På 8. pladsen over årets mest læste indlæg finder I min guide til den garderobeudfordring, jeg lagde året ud med. En anledning til at få både ryddet grundigt ud i garderoben men også blive bedre til at bruge det tøj, jeg allerede har, fremfor at fristes efter nyt. Måske indlægget kan tjene til inspiration til dig der også trænger til at se din garderobe med nye øjne? Indlægget finder du her.

7. Når drømmen om at bo i byen vakler

Vi har været vidt omkring i vores boligtanker det forgangne år, især ledt på vej af at vi lidt føler vi står ved en skillevej. Skal vi blive i byen også med to børn eller er det tid til et nyt kapitel? Årets 7. mest læste indlæg handler om vores tanker om livet i byen vs på landet. Læs med her.

6. Min fortælling om at gå til psykolog for at passe på mig selv

Det 6. mest læste indlæg i år er min fortælling om at gå til psykolog for at passe på mig selv. Et ærligt indlæg om at gøre noget aktivt for at blive bedre til at holde af sig selv. Det kan være grænseoverskridende sådan at åbne op for, men det at gå til psykolog når der er noget indeni en der ikke føles helt som det skal være, kan jeg ikke anbefale nok, og indlægget er forhåbentlig derfor lige så aktuelt i dag, som det var i starten af året. Du finder det her. 

5. Store snakke om bryllup, bolig og baby

Der har været meget på spil i 2020. Bryllup, sommerhus og baby på vej. Det 5. mest læste indlæg handler om at lande i det der ikke blev og en endelig erkendelse af, at at vores længe planlagte september bryllup ikke blev i år. Indlægget finder du her. 

4. Sommerhusdrømmen der ikke blev

Vi brændte nallerne en hel del gange undervejs i vores intense sommerhusjagt i år. Utallige håbefulde fremvisninger, en håndfuld budrunder. Sommerhusdrømme der ikke blev. Årets 4. mest læste indlæg omhandler det sidste sommerhus vi bød på. Huset det heller ikke blev, og som set i bakspejlet blev erkendelsen af, at det ikke skulle blive i år sommerhusdrømmen skulle indfries. Læs med her.

3. Min graviditet – uge for uge

På en 3. plads over årets mest læste indlæg er min graviditetsdagbog, som jeg opdaterer – næsten – hver uge. Selvom den læsning selvfølgelig ikke er relevant for alle, er jeg alligevel glad for at der er plads til den herinde, og jeg ved den kommer til at give mig – og forhåbentlig også andre der er gravide eller håber at blive det – noget håndterbart at spejle sig i. Find indlægget her. 

2. Lønforhandling – frygt ej

Årets 2. mest læste indlæg er også et indlæg jeg er særligt stolt af. Det er udgivet i forbindelse med et samarbejde jeg havde med fagforeningen Djøf og handler om gode tip til at gå til lønforhandling. Noget der er relevant for de fleste af os, og som jeg er stolt af også at kunne bruge min platform til at formidle. For mange af os er den årlige lønsnak nemlig alt for ofte anledning til ondt i maven og usikkerhed og det bør den ikke være. Indlægget er derfor en håndsrækning til alle os der gerne vil være bedre rustet til lønforhandling, og I finder det her. 

1. Nemt og billigt IKEA-hack til et pænere badeværelse

Til sidst og i top på årets hitliste er mit indlæg med inspiration til et IKEA-hack der i et snuptag opgraderede vores badeværelse. Elsker sådanne smutveje til at skabe forandring i hjemmet, og det glæder mig at I er så mange der også har kigget med i min guide. Find den her. 

Jeg kører på lavt blus herinde i juleferien, men jeg tænker, at det er I sikkert også mange derude der gør? Jeg kan i hvert fald mærke at jeg bruger lidt – tiltrængt – mindre tid på skærmen de her dage, mens de sidste julegodter fortæres, og vi prøver at være tilstede i nuet med Nola. Dagene flyder, præcis som de skal når man holder ferie, ud i hinanden, og der har været dage hvor vi slet ikke har været udenfor en dør. Ægte juleferie! Og vi snupper en uge mere i det tempo.

For mens juleprogrammet nu er slut for vores vedkommende, og jeg netop er blevet færdig med at af-jule herhjemme, er vi heldigvis ikke færdige med at holde juleferie, og vi glæder os over, at der er endnu en uge med minimalt på programmet, inden et nyt år og hverdagen kalder igen fra næste mandag. Indtil da tjekker jeg ind her i ny og næ, og i første omgang med en god håndfuld små rare glimt fra ugen der gik.

II Årets julepostkort fra min trekløver. Kæmpe kliche, men hold nu op hvor føler jeg mig heldig over at have de her to. Livet med dem fuldender mig på en måde, jeg ikke troede mulig, og uanset hvad 2020 har bragt af udfordringer føler jeg, at jeg er et godt sted, fordi jeg er der med Mads og Nola ♥ II

II Babybumpen og jeg på tur enter friskt grøn til øjnene. Jeg elsker december og jeg elsker jul. Men jeg elsker også at skifte de støvede julefarver ud med nogle friske, og jeg blev så oplivet af at trisse afsted med klare farver under armene og en sjælden blå himmel over mig den 23. december II

II Juleferieeftermiddage on point. Lykkeligvis har vi stadig en posefuld æbleskiver i fryseren, så jeg bilder mig ikke ind, at sæsonen for dem er slut endnu II

II 1. juledag sneg Mads og jeg os til en gåtur bare ham og jeg, mens Nola sov lur hos mine forældre, og inden julefrokosten skulle starte. Og jeg ved ikke om det var efterdønningerne af taknemmeligheden fra aftenen før, den frostklare himmel, lunende sol, og selskabet, men det føltes som en af de bedste gåture i mit liv.  Hvilket lyder helt skørt. Men det var bare så fin en stund som vi gik afsted i julestilheden, og havde anledning til at snakke om året der venter. Om lillesøster på vej. Om måske at være på vej i hus. Om alt det nye og uafprøvede som vi er så spændte og forventningsfulde omkring, selvom det også betyder slutningen på noget andet, vi har holdt uendeligt meget af. Livet som tre, og livet i byen II

II Sofasysler gode for sjæl og samvittighed. Oprulning af den kassefuld af stofbånd, som jeg reddede fra at blive til unødvendigt affald efter juleaften. Sådan en kasse glæder mig uendeligt, og nu har jeg igen lageret fyldt til at kunne pryde nye gaver i tiden der kommer II

II Et kærlig tak og på gensyn til årets julepynt. Lige så meget som jeg holder af alt december-glimmeret, lige så meget glæder jeg mig til at pakke det væk så snart juledagene er ovre. På det tidspunkt hungrer jeg efter at få lejligheden tilbage til sit vante jeg, og det kriblede derfor helt i fingrene for at komme igang med at af-jule i dag II

Når nu man ser bort fra omstændighederne fra corona lockdown, så var sidste uge faktisk alt jeg kunne håbe på. Hyggelige og langsomme eftermiddage med Nola, tid til selvforkælelse og traditioner jeg har kær og som heldigvis ikke lader sig forpurre. Mere eller mindre var det den perfekte optakt til juleferiens startskud, og det selvom ugen også bød på en nedlukning af vores kontor på grund af et bekræftet smittetilfælde, et par lidt vel hektiske arbejdsdage inden weekenden (er det ikke altid sådan op til en ferie?). Og altså en weekend der endte med opringningen fra vuggestuen igår med beskeden om den bekræftede smitte på Nolas stue. Ingen af sidstnævnte skår har heldigvis fået manifesteret sig på en måde, så de har fået lov at stjæle min fornemmelse af, at sidste uge var helt igennem god.

Således går jeg ind i en ny uge fuld af gåpåmod. Første ferieuge og en uge fuld af jul. Og jeg tænker at jeg vil se, om jeg ikke kan forlænge følelsen fra sidste uge også ind i denne. Finde tid til små åndehuller med velvære bare for mig. Et fodbad, et langt bad med tid til hårkur, en hjemmetræningssession. Og så vil jeg prioritere de langsomme eftermiddage med Nola, fordi det i en normal hverdag er den tid på dagen, der godt kan vakle lidt, og hvor overskuddet sjældent er så stort som om morgenen. Det skal ikke hedde sig i denne juleferie, og jeg glæder mig ærligt til, at skulle dyrke hyggen og de langsomme stunder. Og ekstra meget nu, hvor alle planer jo er sat i bero, mens vi venter på svar på vores coronatests.

Derfor er der også god tid til i denne uge at nyde tilbageblikket på sidste uges rarheder. Sende dem godt på vej med en kærlig forhåbning om at denne uge bliver lige så god.

II Eftermiddagssysler á la december. Nola fanget i et flygtigt øjeblik hvor hun rent faktisk gad pynte småkagerne. Ellers var hun mest optaget af at spise krymlet, den lille sukkertyv! II

II Den månedlige massageordning jeg har via mit arbejde er vitterligt gaven, der bliver ved at give. Jeg er så meget i øjeblikket og nyder rent faktisk følelsen af at være i min gravide krop, mens jeg ligger der på briksen. Gravid eller ej, bedste investering jeg gør i mig selv. Jeg går i øvrigt hos Sukunya, som man også kan bestille tid hos privat, og mine varmeste anbefalinger går til massøren Princess Porte II

II Noget nær det mest hyggelige jeg ved ved julen. Indpakningen. At nusse om og gøre mig umage med at pakke ind med kærlighed og omtanke. At gøre det til en ting at gøre lige så meget ud af selve det at pakke ind, som det at give. I år har jeg sat mig for at pakke ind med gammelt silkepapir, gavepapir og poser jeg har kunne genbruge fra tidligere pakker, og bunken af de stofbånd, jeg over tid har kunne rage til mig, og jeg synes udtrykket er blevet noget så fint II

II Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvor langt æblet er faldet fra stammen herhjemme, svarer Nolas reaktion på vores fredagsburgere nok ret godt på det #cameraeatsfirst II

II Lørdagsliv på legepladsen involverer i sæsonens anledning varm chokolade med rigelige mængder flødeskum. Denne var fra Kaffe & Vinyl på Skydebanegade, og lavet på valrhona chokolade var den uventet god, selvom den var lidt et sats II

II Årets juletræsfældning på landet. En tradition der for mig altid markerer ægte juleferiestemning, og jeg havde glædet mig sådan til at Nola skulle med for første gang. Freden blev desværre forstyrret lidt af, at vi samtidig blev ringet op med beskeden om den corona-smittede pædagog i Nolas vuggestue, men Nola lod heldigvis til at være ret upåvirket af at jeg straks gik igang med at undersøge med tests som nær-kontakt, og det var det vigtigste ♥ II

To dage inde i årets juleferie, og allerede i går synes jeg vi var godt på vej til at finde ind til noget, der mindede om julefred. De sidste gaver pakket ind, og bilen pakket til første etape af vores juleferie på landet, inden vi vender retur til København, hvor julen i år skal fejres. Freden er dog blevet forstyrret en smule af, at vi her til formiddag blev ringet op af Nolas vuggestue. Nola er identificeret som nær kontakt til en pædagog på hendes stue, der er testet positiv, og vi skal derfor hele møllen igennem med isolation og to x (forhåbentlig negativ) test før vi igen kan ånde lettet op og finde tilbage i julemageligheden. Vi er lidt spændte på, om vi når at få det andet testsvar inden juleaften (Nola skal testes for 2. gang på onsdag), men vi må se, og ellers tager vi den derfra. Jul bliver det uanset!

På sin vis er jeg glad og lettet over, at vi nåede mine forældre på landet, inden vi vidste besked, fordi vi så kan gå i hi hernede, hvor der trods alt er en have og lidt mere plads at bevæge sig rundt på, og på samme tid har jeg dårlig samvittighed over potentielt at have eksponeret dem for smitte, hvis nu Nola viser sig positiv. Ingen af dem er heldigvis i risikogruppen, så jeg håber, håber, håber at alle mand går fri uden bemærkninger.

Det betyder til gengæld også, at vi nu har vundet os en lille håndfuld dage helt og aldeles uden planer andet end at droppe julegaver af på familiens trappestene og krydse fingre for negative testsvar. Og spise uforsvarligt mange julegodter. I skrivende stund sidder jeg og skribler i tastaturet, mens duften af mine mors hjemmelavede æbleskiver spreder sig i køkkenet, og hvis ikke det er jul, ved jeg ikke hvad er.

Vi har allerede set Fars Fede Juleferie, Love Actually er på tapetet til i aften, og så har jeg et lille juletreat i ærmet til mig selv; anden sæson af den norske serie Hjem Til Jul på Netflix, der netop har fået premiere. Dén glæder jeg mig selv sagt til at sætte mig til rette i sofaen med timet med Nolas middagslur en af de kommende dage.

Således dufter det af jul, og det ser ud som jul, og selvom det i år bliver krydret med uvisheden om coronatestenes svar, er jeg så klar på ikke at lade det fylde alt for meget. På den måde er jeg jo vanvittigt priviligeret fordi jeg, uanset hvordan vi ender juleaften, har Mads, Nola og lillesøster i maven ved min side. Lykkelig helt ind i hjertet ♥

Juleferien i år skal også bruges på at binde en sidste krølle på bloggen, som I kender den her på adressen. Per 1. januar har jeg nemlig sagt mit samarbejde med Bloggers Delight op efter seks gode år sammen. Et nyt kapitel venter, og selvom det til en start ikke ændrer det store for jer, der følger med her, glæder jeg mig enormt meget til det. Dels til de nye kulisser, som bloggen bliver genfødt i et par dage inde i januar, og dels den fornyede energi og inspiration, som skiftet gerne skulle give mig, og som jeg trænger efter at have været igang i efterhånden otte år. Jeg føler mig nemlig langt fra færdig med blogmediet, men jeg glæder mig til at gentænke mit virke herinde over de kommende måneder. Blive endnu skarpere på, hvad det er, jeg kan og vil byde på, som også har en værdi for jer. Det skal jeg nok komme tilbage til, som tingene begynder at tage form.

Jeg er i et lunefuldt humør for tiden. Om det er de evigt mørke decemberdage, coronanedlukning, gravidhormoner eller effekten af de tre tilsammen skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan gå fra ukuelig optimisme og juleglæde til mismod og manglende tro på at det nogensinde bliver lyst, både bogstaveligt og i overført forstand, igen. Lidt træls at være i både for mig og også for Mads, som nok er den, der mærker mest til det udover mig selv. Og så er det jo enormt priviligieblindt på samme tid, fordi jeg som sådan ingen nød lider. Vi har hinanden herhjemme og vi er alle sunde og raske. Jeg savner bare virkelig alt det der plejer at være og at kunne gøre alle de ting, der – udover Mads og Nola – også giver mig glæde og energi. Når fraværet af de ting falder sammen med, at vi nu i en uge ikke har set noget, der minder om dagslys, og vist heller ikke kommer til det i denne,  så vakler mit humør, og jeg skal gøre mig ekstra umage med ikke bare at lade stå til og dvæle ved alt det, der ikke dur, når der selvfølgelig er så meget andet, der heldigvis gør.

I dag er en ny dag, første dag i sidste uge inden vores 16 dage lange juleferie, og jeg har besluttet, at nu skal skuden vendes. I dag skal være en god dag. Jeg har min månedlige massagetid i eftermiddag, inden jeg henter Nola, og derefter vil vi gå ud og kigge på julelys, og håbe vi har heldet med os til en julesnurre fra Brød, som vi gik forgæves efter i går. Den skal forsøde det arbejde, der venter mig i aften. Derudover har jeg netop booket en fridag ind til på onsdag, som jeg vil bruge på at pakke julegaver ind. At være omgivet af kulørte bånd og kærlige tanker i gaveform plejer at gøre godt.

Og så vil jeg selvfølgelig også bruge en stund på at forhøje sidste uges gode glimt til nogle der er værd at værne om, så ikke det hele går op i mit svingende decemberhumør.

II Pluspoint til aftenarbejdet. Et honninghjerte fra Bagerdygtigt på Istedgade, som indtil videre er det bedste jeg har fået i år II

II En af sidste uges små stjernestunder. En aller sidste omgang på yogamåtten til gravidyoga Moderliv for i år. Fra min egen lille næsetip er jeg edder ærgerlig over, at et lille hold som dette ikke kan bestå i en coronatid, fordi det gør os gravide så uendeligt godt, men jeg håber, håber, håber, at vi allerede fra start januar må starte op igen, om alt går vel II

II Weekendstemning på en onsdag, hvor vi havde os en familiefredag. Med langsomt morgenbord og efterfølgende tur i ZOO, nu vores årlige juletur i Tivoli desværre måtte aflyses. Det næstbedste var heldigvis også rigtig godt! Vi har fået fem ekstra feriedage i julegave fra jobbet, og jeg har spredt dem ud over et par onsdagsfridage i december og januar. Helt og aldeles genialt, hvis jeg selv skal sige det II

II Eftermiddage i december skal aller helst se sådan her ud, hvis I spørger mig II

II Min flotte fredagsdate og en aften med al den glimmer på, den kunne trække. Vi fejrede, at Mads er blevet forfremmet efter at have knoklet så vanvittigt hårdt for at nå hertil det sidste år. Min seje mand! Så mens Mads puttede Nola, skiftede jeg hyggetøjet ud med den pæneste (og mest stretchy kjole, bevares) fra skabet, læbestift på læberne og flot på øjnene, og så afsted efter sushi til vores hjemmedate. Det var så edder hyggeligt og rart at gøre sig umage på den måde, så det må gøres til en tradition. En meget corona- og baby-på-vej venlig tradition i øvrigt! II

II Tiltrængt lørdagsluft med udflugt til Dyrehaven. Med varm chokolade på termoflasken og pisket fløde til at toppe. Kæmpe weekend højdepunkt. Også selvom Nola efter en god halv time på tur sagde “at det havde været en dejlig dag, og nu ville hun gerne hjem”. Lille menneske der er sin mening yderst bevidst ♥ II

II I går var, apropos mit lunefulde humør, en off dag, hvor intet rigtig rettede sig efter mit hoved. Lyset var for dårligt til at jeg kunne skyde de kampagnebilleder, jeg har deadline på i denne uge, i den kvalitet jeg havde håbet på, Mads punkterede på hans cykeltur og hans tur rundt på fælleden endte derfor med at gå fra en time til to, alt imens Nola vågnede alt for tidligt fra hendes middagslur og var i cirka lige så dårligt humør som jeg. Jeg havde lige akkurat nået at sætte mig i sofaen med gløgg og julesne, da hun gav lyd fra alarmen. Men, jeg nåede da 10 minutter i sofaen, og brugt i dette selskab, er der da trods alt lidt godt at sige om den (korte) stund II